Ergoterapeut til intensiv rehabilitering af børn og unge efter en erhvervet hjerneskade

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Virum

Har du viden og erfaring inden for det neurologiske område og/eller børne- og ungeområdet? Vil du arbejde med rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade og støtte dem videre til en meningsfuld hverdag i et tæt tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger.

[xxxxx] søger vi en engageret ergoterapeutkollega til en fuldtidsstilling pr. 1. maj 2026.

Om jobbet

[xxxxx] er Region Hovedstadens specialiserede rehabiliteringstilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade (0-25 år). Børnene og de unge kommer ofte direkte fra hospitalsindlæggelse med en genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering efter en ulykke, hjerneblødning, blodprop, hjernetumor eller andre særlige sygdomsforløb.

Der er tale om en målgruppe, som har et stort udviklingspotentiale og flere ligger kognitivt inden for normalområdet. Vi arbejder målrettet på at hjælpe med at generhverve tabte færdigheder samtidig med, at der også sker nyindlæring.

Du vil indgå i tværfaglige teams med fysioterapeuter, speciallærere, neuropædagoger, talepædagoger og neuropsykologer omkring de enkelte børn og unge. Din hverdag vil primært bestå af testning og udredning, træning individuelt og i grupper samt rapportskrivning. Du skal desuden give vejledning til forældre samt interne og eksterne samarbejdspartnere. Læs mere om ergoterapeuternes arbejde på vores hjemmeside.

Vi søger en ergoterapeut som

  • gerne må have erfaring med neurologi og/eller rehabilitering af børn og unge
  • har erfaring med COPM, AMPS og OPT
  • har erfaring med at samarbejde tværfagligt
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt i en meget omskiftelig hverdag
  • er engageret af natur og er god til motivationsarbejde
  • kan reflektere over praksis og er vidensopsøgende, både inden for eget felt og det tværfaglige, og kan inddrage de tværfaglige perspektiver i det monofaglige arbejde
  • har en vis grad af psykisk robusthed, da du vil arbejde med særligt sårbare børn, unge og [xxxxx], der gennemgår vanskelige livssituationer
  • trives i en omskiftelig hverdag


Vi kan tilbyde et udfordrende og spændende miljø

  • hvor der lægges vægt på arbejdsglæde og trivsel
  • hvor tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper er i højsædet
  • hvor tværfaglig udvikling og vidensopbygning inden for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade vægtes højt
  • hvor supervision og kompetenceudvikling prioriteres
  • med mulighed for grundig introduktion og mentorordning
  • med frokost- og frugtordning


Yderligere oplysninger

Du har mulighed for at få uddybet stillingsannoncen ved henvendelse til ergoterapeut Anette Granhøj på tlf. [xxxxx]eller souschef Marie-Louise Smidt Proschowsky på tlf. [xxxxx].

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ergoterapeuter ansat i regionen og efter reglerne om lokal løndannelse.

Vi indhenter straffe- og børneattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne. Ved tilbud om ansættelse indhentes ydermere referencer.

Ansøgningsfrist: 16. marts kl. 8

Samtaler forventes afholdt d. 20. marts 2026.

Stillingen søges elektronisk via [xxxxx].

Du kan læse mere om [xxxxx][xxxxx]

[xxxxx] tilbyder professionel og målrettet neurorehabilitering til børn og unge, der er blevet hjerneskadede efter en ulykke eller sygdom. Rehabiliteringen foregår på alle hverdage. Vores personalegruppe er tværfagligt sammensat af psykologer, pædagoger, talepædagoger, speciallærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, køkken- og administrationsmedarbejdere. Vi tager kontinuerligt nye børn ind i både intensive og lokalbaserede rehabiliteringsforløb.

Kilde: [xxxxx].dk
  • Ergoterapeut
  • Virum
  • Mandag den 16. marts 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Virum

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Virum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
17. marts 2026 1
16. marts 2026 1
15. marts 2026 1
14. marts 2026 1
13. marts 2026 1
12. marts 2026 1
11. marts 2026 1
10. marts 2026 1
9. marts 2026 1
8. marts 2026 1
7. marts 2026 1
6. marts 2026 1
5. marts 2026 1