Fællesregional Forretningsspecialist til National og Tværsektoriel IT

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi søger en engageret og struktureret forretningsspecialist til ApoVision – sygehusapotekernes fælles indkøbs- og logistiksystem. Du bliver en del af et dedikeret team, som både varetager den daglige forvaltning og driver et større fællesregionalt opgraderingsprojekt. Her får du mulighed for at bidrage til at fremtidssikre en kritisk sundheds-it-løsning, som anvendes af sygehusapoteker i hele Danmark.

Der er i dag to forretningsspecialister i teamet – og vi søger nu en tredje.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til arbejdsgange på et sygehusapotek, særligt inden for lager og logistik. Derudover tillægges det positiv vægt, hvis du har erfaring med ERP-systemer som Microsoft Dynamics NAV og/eller Business Central.

Om ApoVision
Systemet ApoVision anvendes af sygehusapotekerne til at understøtte forretningsprocesser inden for indkøb, salg, økonomi, lager og logistik. Løsningen ejes af regionerne i fællesskab, med [xxxxx] som systemforvaltende region.

ApoVision er bygget på en Microsoft Dynamics NAV-platform med fælles kernefunktionalitet og lokale tilpasninger i regionerne. Systemet har desuden forretningskritiske integrationer til tredjepartssystemer. [xxxxx] har ansvaret for specifikation, udvikling og test af kernefunktionaliteten, mens hver region hver især har ansvar for drift af egne produktionsmiljøer.

Det fællesregionale forvaltningsteam er frem til 2027 i gang med et opgraderingsprojekt, hvor ApoVision opgraderes fra NAV 2017 til Business Central. Fokus er på forenkling af løsningen og øget brug af standardfunktionalitet.

Sygehusapotekernes forretningsprocesser er omfattet af en række regulatoriske krav og lovgivning vedrørende fremstilling, håndtering og distribution af medicin. Da it-systemet understøtter disse processer, stilles der krav om, at det udvikles efter en kvalitetssikret metode og valideres i overensstemmelse med principperne for god fremstillingspraksis (GMP) og god distributionspraksis (GDP). Som systemforvaltende region har [xxxxx] etableret et eget kvalitetssystem (QMS) og har ansvaret for at sikre, at udviklingen foregår i henhold til bl.a. GAMP5-retningslinjerne.

Om jobbet:
Som Fællesregional Forretningsspecialist bliver du en del af det fællesregionale forvaltningsteam for ApoVision, hvor du i tæt samarbejde med de øvrige forretningsspecialister, får ansvar for at understøtte og videreudvikle en kritisk it-løsning, der anvendes af sygehusapoteker i hele landet. Du vil primært blive involveret i den daglige systemforvaltning og på sigt det igangværende fællesregionale opgraderingsprojekt, hvor ApoVision løftes til Business Central.

Du skal bidrage til at afdække forretningsmæssige behov, krav og ændringsønsker samt medvirke til at sikre, at disse omsættes til konkrete løsninger i samarbejde med regionerne, sygehusapotekerne og leverandører. En del af din rolle inkluderer også udarbejdelse og gennemførelse af testcases samt dokumentation i henhold til interne kvalitetsprocedurer og regulatoriske krav.

Du bliver en del af et velfungerende kontor med ca. 47 erfarne medarbejdere, som bl.a. arbejder med forvaltning af systemerne ApoVision, WebReq, E-journal, Sundhedsjournal, MinSundhed, Præhospital Patientjournal, Mavetarmkræftscreening og Beslutningsstøtte m.fl. Du bliver tilknyttet et team med ca. 14 medarbejdere med forskellige faglige profiler. Du kan forvente et tæt samarbejde – både internt i teamet og med repræsentanter fra sygehusapotekerne, som alle anvender systemet i daglig drift.

Hvem er du:
Vi prioriterer at du:
  • Har erfaring med Microsoft Dynamics NAV og/eller Business Central
  • Kender til arbejdsgange på et sygehusapotek – gerne med fokus på lager og logistik
  • Har forståelse for systemfunktionalitet på superbrugerniveau og kan omsætte forretningsbehov til kravspecifikationer
  • Kan arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver
  • Har en struktureret og kvalitetsbevidst tilgang med sans for detaljen
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner og trives i dialog med mange forskellige interessenter og kan skabe konsensus
  • Evner at skabe overblik og prioritere i en hverdag med mange sideløbende opgaver
  • Arbejder analytisk og kan nedbryde komplekse problemstillinger til konkrete opgaver


Det vil være en fordel, hvis du:
  • Har kendskab til regulatoriske krav som GxP eller GAMP5
  • Har erfaring med kvalitetssikring og dokumentation i et reguleret miljø
  • Har arbejdet med ERP- eller logistiksystemer, gerne i sundheds- eller medicinalbranchen
  • Har en sundhedsfaglig baggrund eller tilsvarende relevant videregående uddannelse
  • Har erfaring som bindeled mellem forretning og it og med samarbejde på tværs af faggrupper
  • Har interesse for procesoptimering og systemunderstøttelse af arbejdsgange
  • Har interesse i og/eller erfaring med strukturerede test


Hvad tilbyder vi?
En spændende, afvekslende stilling, hvor du selv har mulighed for at præge og tilrettelægge din arbejdsdag. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage. Du får en travl hverdag, hvor de færreste dage er ens – dette i et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer, hvor der arbejdes uformelt og loyalt, med brede samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Rummelighed og humor er nøgleord for os. [xxxxx] tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et godt arbejdsmiljø.

[xxxxx]:
Digitalisering og IT i [xxxxx] har ca. 300 kompetente medarbejdere og har som hovedmål at levere stabil og sikker drift, 24/7/365 til [xxxxx]s egne ca. 15.000 brugere og 12.000 it-arbejdspladser. Stillingen er tilknyttet kontoret National og Tværsektoriel IT, som er en del af Digitalisering og IT. Du kan læse mere om [xxxxx] på .

Arbejdssted:
Regionshuset i Aalborg – bemærk, at [xxxxx]s matrikler er røgfrie.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om en fast stilling.

Ansøgningsfrist:
Send os din ansøgning og CV via linket nedenfor senest d. 3/8-2025.

Der forventes afholdelse af ansættelsessamtaler d. 11/8-2025.

Tiltrædelse: 1/10-2025 eller snarest muligt.

Vil du vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte vicekontorchef Henrik Munk Hvarregaard på [xxxxx] eller[xxxxx].

Om [xxxxx]
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Jobbet er oprettet på vores service den 17.6.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
18. august 2025 243
17. august 2025 252
16. august 2025 246
15. august 2025 249
14. august 2025 252
13. august 2025 253
12. august 2025 250
11. august 2025 250
10. august 2025 268
9. august 2025 265
8. august 2025 263
7. august 2025 250
6. august 2025 251
5. august 2025 259
4. august 2025 255
3. august 2025 257
2. august 2025 258
1. august 2025 245
31. juli 2025 270
30. juli 2025 269
29. juli 2025 267
28. juli 2025 237
27. juli 2025 229
26. juli 2025 230
25. juli 2025 215
24. juli 2025 216
23. juli 2025 219
22. juli 2025 216
21. juli 2025 215
20. juli 2025 217
19. juli 2025 217