Jobsearch.dk i dag

Adjunkter/lektorer med kompetencer inden for pædagogik i kombination med bevægelse eller musik til pædagoguddannelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Har du lyst til at være med til at uddanne fagligt kompetente pædagoger, der brænder for arbejdet med menneskers udvikling, trivsel, læring og dannelse? Brænder du selv for pædagogfaget, og ønsker du at arbejde sammen med engagerede kollegaer? Så er du måske vores nye kollega.

Merituddannelsen på pædagoguddannelsen på [xxxxx] (KP) vokser, og derfor søger vi lige nu fem adjunkter/lektorer med og uden ph.d. til pædagoguddannelsen i Hillerød for at tage del i vores ambitioner om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i praksis. Måske du er vores kommende kollega?

Vores studerende har vidt forskellige baggrunde. Det stiller krav til os – og det ser vi som en stor styrke, så vi kontinuerligt udvikler uddannelsen med fokus på praksisnær undervisning og styrker uddannelsens vidensgrundlag gennem tættere relation mellem grunduddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Om jobbet
Som adjunkt eller lektor får du ansvar for at planlægge og gennemføre undervisning i samarbejde med dine dedikerede og fagligt dygtige kollegaer. Du får desuden ansvar for vejledningsaktiviteter og for at føre studerende til eksamen. En stor del af undervisningen er netbaseret med månedlig indkald i weekender.

Derudover vil du også tage del i forsknings- og udviklingsaktiviteter for at styrke relationen mellem den praksisnære undervisning og udviklingen af hele pædagoguddannelsen. Du kan også komme til at undervise på KP's efter- og videreuddannelser.

Som adjunkt/lektor hos os vil du både komme til at undervise på den ordinære pædagoguddannelse og på merituddannelsen.

Om dig
Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau og gerne erfaring med pædagogisk praksis. Derudover har du en dyb forståelse for professionens betydning og rolle i vores samtid og samfund. Det er attraktivt, hvis du kan kombinere din pædagogiske faglighed med aktivitetsfaglighed inden for kreative udtryksformer eller musik.

Der vil blive lagt vægt på, at du har viden om – og gerne praksiserfaring med – de mange målgrupper i det pædagogiske felt, fx inden for det social- og specialpædagogiske felt.

Som underviser forventer vi, at du:

  • Er motiverende og engagerende og kan gøre brug af differentierede undervisningsformer
  • Kan undervise på såvel grundforløb som specialiseringsforløb
  • Kan orientere dig mod en mangfoldig målgruppe, der kan have vidt forskellige kompetencer og forudsætninger
  • Har gode vejlederkompetencer i forhold til studietekniske opgaver og udfordringer
  • Er bekendt med og holder dig opdateret på den nyeste udvikling og viden inden for pædagogprofessionen, så du kan bidrage til en praksisnær undervisning
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med ledelse, kolleger og studerende om udvikling af pædagoguddannelsen på KP

Vi ser også gerne ansøgere med en ph.d.-uddannelse, da vi på instituttet gennemfører praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter inden for det pædagogfaglige område. I så fald kan man forvente at blive knyttet fast til et forskningsprogram.

Om os
På pædagoguddannelsen Campus Nordsjælland bliver du en del af en samarbejdende og videndelende kollegagruppe, hvor vi både arbejder i faste og skiftende teams afhængig af opgaven – og med plads til at eksperimentere med nye undervisningsformer.

Sammen har vi fokus på, og bidrager til, et spændende og udfordrende arbejds- og studiemiljø og værdsætter at have en tæt og daglig kontakt til de pædagogstuderende med blik for at styrke fællesskaberne omkring pædagoguddannelsen. Omgangstonen er afslappet, pragmatisk og uformel, og hos os får du et fleksibelt arbejdsliv med en høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne, gode sociale rammer og sociale arrangementer – og med masser af plads til gode grin på kontoret eller ved kaffemaskinen.

Ved Institut for Pædagoguddannelse er vi samlet set ca. 230 ansatte. og ca. 4.000 studerende. Instituttet er en del af det Pædagogiske og Samfundsvidenskabelige fakultet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. august 2026. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Din arbejdsplads vil til dagligt være på Campus Nordsjælland, Carlsbergvej 14, 3200 Hillerød, men undervisning/møder og lignende kan også foregå på Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V. Vi er en samlet professionshøjskole og samarbejder tæt om vores pædagoguddannelse.

Vil du vide mere?
[xxxxx] uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om [xxxxx] og vores strategi på [xxxxx] om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Bolette Pilegaard Graae på tlf.: +[xxxxx].

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 14-06-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

[xxxxx] skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

[xxxxx] er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

[xxxxx] uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Forsker
  • Hillerød
  • Søndag den 14. juni 2026

Lignende jobs

PhD scholarship on Cross-Regional Quantitative Mod...
PhD scholarship on Cross-Regional Quantitative Mod...
Forsker søges til organisation/virksomhed i 2930 Klampenborg
Område Klampenborg
Type Forsker
Mere info
Research Assistant in Applied Statistics - DTU Com...
Research Assistant in Applied Statistics - DTU Com...
Forsker søges til organisation/virksomhed i Nordsjælland
Område Nordsjælland
Type Forsker
Mere info
PhD from traditional fermentation to food innovati...
PhD from traditional fermentation to food innovati...
Forsker søges til organisation/virksomhed i 2930 Klampenborg
Område Klampenborg
Type Forsker
Mere info
Research Assistant in Analytical Chemistry and Sys...
Research Assistant in Analytical Chemistry and Sys...
Forsker søges til organisation/virksomhed i Nordsjælland
Område Nordsjælland
Type Forsker
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group