Center for Genoptræning og Forebyggelse – [xxxxx], søger fysioterapeut til det ortopædkirurgiske område pr....

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Grundet generel udvidelse af vores indsatser på blandt andet kronikerområdet, søger Center for Genoptræning og Forebyggelse en erfaren fysioterapeut på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Vi ser nu en stor interesse i vores nye tilbud, fra borgere med fx artrosesmerter i hofte eller knæ, og har derfor brug for en kollega mere.

Om stillingen


Den ortopædkirurgiske gruppe består af 4 fysioterapeuter. De samlede opgaver for dig og dine kollegaer ligger hovedsageligt i genoptræning og undervisning af borgere med THA, TKA, hoftenære brud, bækkenbrud og artrose i hofte og knæ. Derudover ser vi skader og brud i fod samt akillessenerupturer samt tå- og forfods amputationer. Gruppen ser sjældent crus- og femuramputationer, skulderskader eller korsbåndsskader, da de borgere sendes til vores nabokommuner Glostrup og Albertslund, som vi har et stort samarbejde med.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i de behov og ressourcer, som borgeren har samt den livssituation, som borgeren står i. Indsatsen er oftest genoptræning, eventuelt kombineret med vores andre tilbud som fx smerte- og sygdomsmestring, afspænding, mindfulness, energiforvaltning og ergonomisk vejledning. Træningsforløbene kan være individuelle eller på hold på vores center, men kan også være i borgers eget hjem.

Din profil


Som vores nye kollega forventer vi, at du:

  • Har erfaring og særlig interesse inden for ortopædkirurgi område
  • Har erfaring med varetagelse af borgere med kroniske smerter
  • Har interesse for og gerne erfaring med holdtræning og patientundervisning
  • Arbejder selvstændigt og ansvarligt i både mono- og tværfaglige sammenhænge
  • Har stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
  • Er struktureret
  • Er fleksibel, rummelig og bidrager positivt til det professionelle samarbejde
  • Har en god portion humor

Om os


I afdeling 1 er vi 21 fysio- og ergoterapeuter samt 1 sygeplejerske. Ud over indsatser på de ortopædkirurgiske områder, varetager afdelingens forskellige teams opgaver på kræft-, ryg- og kontinensområdet. Derudover har vi et stort samarbejde med kommunens jobcenter.

Center for Genoptræning og Forebyggelse er et velfungerende center med tre specialiserede afdelinger med ca.70 medarbejdere.

  • Afdeling 1: Ortopædkirurgi, reumatologi, kræftbehandling, jobcenter og inkontinens
  • Afdeling 2: Neurologi, geriatri og børneområdet
  • Afdeling 3: Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter

Vi er desuden uddannelsessted for fysio- og ergoterapeutstuderende fra Københavns Professionshøjskole.

Vi tilbyder


  • Et stimulerende og højt fagligt miljø med engagerede kollegaer
  • Mulighed for faglig sparring og videndeling
  • Kontinuerlig faglig og personlig udvikling
  • Medindflydelse og ansvar i din dagligdag
  • Fleksible arbejdstider gennem flekstidsordning
  • Små kontorfælleskaber med egen kontorplads og bærbar PC
  • Gode trænings- og undervisningsfaciliteter
  • Et dynamisk arbejdsmiljø i konstant udvikling

Praktisk information


Ansøgningsfrist: 15. juni 2025. Vi forventer at afholde samtaler d. 20. juni 2025.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Afdelingsleder Rikke Frederiksen på tlf. [xxxxx]
  • Fysioterapeut Grace Macaree på tlf. [xxxxx]

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I [xxxxx] er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

[xxxxx] har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.5.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 28.05.2025
  • Fysioterapeut
  • Brøndby
  • Søndag den 15. juni 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
15. juni 2025 2
14. juni 2025 2
13. juni 2025 2
12. juni 2025 2
11. juni 2025 2
10. juni 2025 2
9. juni 2025 2
8. juni 2025 2
7. juni 2025 2
6. juni 2025 2
5. juni 2025 2
4. juni 2025 2
3. juni 2025 2
2. juni 2025 2
1. juni 2025 2
31. maj 2025 2
30. maj 2025 2
29. maj 2025 2
28. maj 2025 1
27. maj 2025 1
26. maj 2025 1
25. maj 2025 1
24. maj 2025 1
23. maj 2025 1
22. maj 2025 1
21. maj 2025 1
20. maj 2025 1
19. maj 2025 1
18. maj 2025 1
17. maj 2025 1
16. maj 2025 1