Fysioterapeut i sensomotorisk klinik, Sengeafsnit 10, [xxxxx] Neurocenter ved [xxxxx].

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Fysioterapeut til sensomotorisk klinik, Sengeafsnit 10. Stillingen er ledig til besættelse fra 1. januar 2027


Vi søger en fysioterapeut til højt specialiseret neurorehabilitering med stor erfaring i dette speciale, der:

  • har faglige ambitioner og lyst til at udvikle specialet med patienten i centrum
  • har erfaring med specialet
  • har respekt for andres faglighed og lyst til tværfagligt samarbejde
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • med ro kan overskue, prioritere og koordinere fleksibelt i en kompleks hverdag
  • har interesse for en meget spændende bred patientgruppe med forskellige forløb
  • naturligt samarbejder med patient, pårørende, kommunale instanser, kolleger og ledere.
  • Kan du nikke genkendende til disse udsagn, så er du måske vores nye kollega.

Den fysioterapeutiske tilgang er kendetegnet ved
Klinisk ræssonnering som omdrejningspunkt for undersøgelse og behandling, af personer med erhvervede hjerneskader, med henblik på optimering af personens handlekompetence gennem motorisk læring og motorisk kontrol. Der tages udgangspunkt i personens behov på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau, hvor der målrettet sigtes mod optimal grad af motorisk kontrol i hverdagslivet.
Den neurofysioterapeutiske intervention tager udgangspunkt i krop og bevægelse, hvor optimering af den hjerneskadede persons kropslige og kognitive ressourcer er i fokus. Interventionen sigter mod, at personen under indlæggelse gives positive kropslige oplevelser i den nye livssituation, således, at det motiverer til fysisk aktivitet såvel under indlæggelsen som efter udskrivelsen.

Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og/eller kognitive problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din fysioterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.

Der tilbydes introduktionsforløb. Fagligheden er naturligvis i højsædet samtidig med at vi lægger vægt på det gode arbejdsmiljø.
Vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, hvilket bidrager til at styrke og udvikle os.

Om afdelingen/centret
[xxxxx] Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium.

[xxxxx] Neurocenter har 84 behandlingspladser og behandler årligt ca. 700 patienter. Der er ca. 520 ansatte, heraf 60 fysioterapeuter, 60 ergoterapeuter.
Sensomotorisk Klinik modtager patienter til neurorehabilitering, hvor følgetilstanden til den erhvervede hjerneskade især er præget af svære føle- og sanseforstyrrelser, kognitive problematikker, dystoniske tilstande, pareser og andre motoriske udfald, afasi, neglekt, bevidsthedsforstyrrelser og synkeproblemer.

Sengeafsnit S10 har 13 senge hvoraf de 4 er på højt specialiseret niveau og de 9 er på regionalt niveau. Vi har i afsnittet tæt samarbejde med udviklings- og forskningsenheden og har stort udbytte af dette samarbejde.

Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.

Løn- og ansættelsesvilkår
Timetallet er op til 37 timer og er fordelt på overvejende dagvagter, få aften- og weekendvagter.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], [xxxxx] Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder/Ledende fysioterapeut, Karin Ibsen på tlf. +[xxxxx]eller specialeansvarlig fysioterapeut, Johanne Rasmussen på tlf. [xxxxx].

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende eksamensbevis, autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 14. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. november 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 01.11.2025
  • Fysioterapeut
  • Midtjylland

Lignende jobs

  • Fysioterapeut i Herning

    Vil du være med til at styrke borgernes funktionsevne og trivsel gennem målrettet træning og tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye fysioterapeut i Træning & Aktivitet – Syd.Om stillingen..
    • Fysioterapeut
    • Herning
    Få mere info
  • Fysioterapeut i Herning

    Vil du være med til at styrke borgernes funktionsevne og trivsel gennem målrettet træning og tværfagligt samarbejde? – så er denne stilling noget for digStillingen er nyoprettet i forbindelse med..
    • Fysioterapeut
    • Herning
    Få mere info
  • Tilkaldevikar søges til Sct. Mikkel, Specialområde...

    Da vi har udvidet Sct. Mikkel med flere lejligheder, søger vi lige nu social eller sundhedsfaglige vikar til vores teams. Sct. Mikkel søger lige nu en fleksibel tilkaldevikar med en social- eller s..
    • Fysioterapeut
    • Viborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter i Midtjylland.

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
4. november 2025 16
3. november 2025 17
2. november 2025 17
1. november 2025 17
31. oktober 2025 11
30. oktober 2025 7
29. oktober 2025 6
28. oktober 2025 6
27. oktober 2025 6
26. oktober 2025 6
25. oktober 2025 6
24. oktober 2025 6
23. oktober 2025 6
22. oktober 2025 5
21. oktober 2025 6
20. oktober 2025 6
19. oktober 2025 6
18. oktober 2025 6
17. oktober 2025 6
16. oktober 2025 7
15. oktober 2025 7
14. oktober 2025 7
13. oktober 2025 7
12. oktober 2025 7
11. oktober 2025 7
10. oktober 2025 6
9. oktober 2025 6
8. oktober 2025 5
7. oktober 2025 4
6. oktober 2025 4
5. oktober 2025 4