Erfarne udbudskonsulenter og -jurister søges til overraskende anderledes indkøb

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Motiveres du af at gennemføre og selv at have ansvaret for udbud, som ikke gennemføres andre steder, og vil du samtidig have fleksible arbejdsforhold? Så er stillingerne hos os et rigtig godt bud på dit næste job. Vi søger til sikkerhedsområdet samt bredt inden for varer/tjenesteydelser.

Velkommen til din nye arbejdsplads – engagement, faglighed og fleksibilitet
Du finder Kkiminalforsorgens direktorat centralt beliggende på Christianshavn med fri parkering, tæt på metro og de nye inderhavnsbroer. I [xxxxx] står vi løbende over for flere større og/eller anderledes udbud i forhold til bl.a. sikkerhed, digitalisering og nye fængsler i og uden for Danmark, samt aftaleunderstøttelse af den løbende drift af fængsler med alt fra sundhedsbehandling og beskæftigelsesindsatser til sikkerhedsveste og fodlænker. Derudover er [xxxxx] i en rivende udvikling, hvor vi kontinuerligt får nye og spændende samarbejdssnitflader og nye opgaver, hvilket giver os mulighed at være innovative og opsøgende i vores arbejde.

Bring dine kompetencer i spil i mange sammenhænge
Du bliver en del af [xxxxx]s kontor for Udbud og Kontrakter, som med dig ombord tæller 23 engagerede kollegaer og to studenter. En central opgave vil være at agere som rådgiver og sparringspartner på udbudsområdet både for vores samarbejdspartnere på bl.a. fængslerne samt fagcentre i direktoratet, men også for dine øvrige kollegaer i Udbud og Kontrakter. Din dagligdag vil derfor være præget af stor faglig kompleksitet og omskiftelighed i opgaverne, hvor du omsætter jura til løsninger, der skaber værdi for både kollegaer og samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver består derudover i:

  • faglig sparring med kollegaer,
  • tilrettelæggelse af den optimale udbudsstrategi med henblik på gennemførelse af udbud,
  • planlægning og gennemførelse af udbud, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale og sikre at kontrakten understøtter forretningens efterfølgende samarbejde med leverandøren, juridisk kvalitetssikring af kravspecifikation i tæt dialog med forretningen, og
  • udarbejdelse af udbudsjuridiske notater og kvalitetssikring af tildelinger samt øvrige ad–hoc opgaver relateret til mange forskellige slags anskaffelser.

Udbudskonsulent/-jurist med forretningsforståelse
Vi søger udbudskonsulenter/-jurister til henholdsvis sikkerhedsområdet samt bredt inden for varer/tjenesteydelser. Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau inden for offentlig forvaltning eller jura/erhvervsjura. Hvis du har interesse for it-området, kunne det også være en mulighed. Du har allerede betydelig erfaring med udbud og sætter en ære i at få processen til at gå op i en højere enhed i tæt samarbejde med forretningen.

Hvis du kan svare ja til nedenstående, så er det måske dig, vi leder efter:

  • Du har over en længere periode arbejdet med udbud og kender såvel muligheder som faldgruber i gennemførelse af udbud
  • Du har en skarp pen og tilpasser din kommunikation til modtageren alt efter, om det er et oplæg for en tværfaglig arbejdsgruppe eller et udbudsjuridisk notat
  • Du er løsnings- og udviklingsorienteret og har ikke noget imod at bringe dig selv ud på dybt vand ud fra tilgangen, at det danner grundlag for læring og udvidelse af dine kompetencer
  • Du sikrer, at opgaven kommer helt i mål gennem din systematiske tilgang til opgaverne
  • Du har erfaring med projektledelse og har en praktisk side, som gør gennemførelse af opgaver med fokus på resultater, tidsplaner og ressourcer nemmere

Som en af vores nye kollegaer bliver du en del af en spændende og anderledes organisation, hvor dit arbejde gør en meningsfuld forskel for mennesker og samfund. Du kan se frem til en hverdag med faglig sparring og løbende kompetenceudvikling i et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer, der gerne hjælper hinanden. Vi lægger vægt på fleksible arbejdsforhold, og at der er en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Hos os er det muligt at møde sent eller gå tidligt, så børnene kan blive hentet, og du har også mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen.

Koncern Indkøb
Koncern Indkøbs formål er at sikre værdiskabende indkøb, der gør en forskel for vores 4.300 kollegaer, så vi i fællesskab kan drive flere end 4.100 fængsels- og arrestpladser med fuld sikkerhed, beskæftigelse, sundhedspleje og forplejning året rundt. Det, synes vi, er et arbejde med mening.

Som følge heraf har vi et meget blandet og meget specielt kategorilandskab, hvor der bl.a. er mange forskellige it-systemer med en årlig kontraktsum på 100 mio., ligesom vi har en række anderledes indkøb inden for både varer men primært tjenesteydelser. Dertil kommer en række nye it-projekter i forlængelse af [xxxxx]s flerårsaftale. Vi har grundet vores kerneopgave altid et øje for sikkerhed og vi laver udbud, du ikke får mulighed for at lave andre steder end hos os.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst, og der ydes tillæg for kvalifikationer. Afhængig af din erfaring bliver du ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Du kan læse mere om gældende overenskomst for jurister og økonomer her. Oveni lønnen får du 18,07 % i pension som AC’er, hvoraf andelen over 15% kan konverteres til løn.

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. frokostpause, 5 ugers ordinær ferie samt den 6. uge i form af særlige feriedage
  • Ansættelsesområdet er [xxxxx]. Arbejdsstedet er Direktoratet for [xxxxx], Strandgade 100, 1401 København K.
  • Hvis du har børn på 7 år og derunder, får du to omsorgsdage om året pr. barn, ligesom vi tilbyder mulighed for barnets 1. og 2. sygedag
  • Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse

Nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Jasmina Jankovic på LinkedIn eller[xxxxx]. Du kan også kontakte souschef Carsten Bod Johansen på LinkedIn eller sende en sms på[xxxxx].

Send dit CV samt en kort motiveret ansøgning allerede nu og senest 14. september 2025. Vi indkalder til samtale løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Hvis vi indkalder dig til samtale, skal du medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Du skal i forbindelse med ansættelsessamtalen give samtykke til, at [xxxxx] må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.8.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • København K
  • Søndag den 14. september 2025

Lignende jobs

  • [xxxxx] Koncerthuset søger Lager- og indkøbsansvar...

    [xxxxx] Koncerthuset søger Lager- og indkøbsansvarlig til Bar & Restaurant [xxxxx] Koncerthuset er hjemsted for [xxxxx]’s Kor og Orkestre og en central del af [xxxxx]’s public servicevirksomhed med koncerter, .
    • Indkøber
    • København S
    Få mere info
  • Contract manager til de største centrale aftaler

    Vil du være med til at videreudvikle og sikre effektiv kontraktstyring på vores centra-e aftaler på varer og tjenesteydelser? Kan du samtidig sætte dine juridiske og kommercielle kompetencer i spil..
    • Indkøber
    • København K
    Få mere info
  • Erfaren udbudskonsulent til udbud af rammeaftaler ...

    I [xxxxx] gennemfører vi løbende indkøb for vores bygge- og anlægsprojekter i vores forsyningsområder. Du kommer hovedsageligt til at arbejde med udbud af rammeaftaler på indkøb af entreprenøry..
    • Indkøber
    • København S
    Få mere info
  • Manager of EMEA Order Management

    Are you ready to lead a talented team at the heart of our global operations? We’re looking for an experienced regional manager to head up our EMEA Order Management team-someone who thrives on so..
    • Indkøber
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Dato Alle jobs som indkøbere
12. oktober 2025 0
11. oktober 2025 0
10. oktober 2025 0
9. oktober 2025 0
8. oktober 2025 0
7. oktober 2025 0
6. oktober 2025 0
5. oktober 2025 0
4. oktober 2025 0
3. oktober 2025 0
2. oktober 2025 0
1. oktober 2025 0
30. september 2025 0
29. september 2025 0
28. september 2025 0
27. september 2025 0
26. september 2025 0
25. september 2025 0
24. september 2025 0
23. september 2025 0
22. september 2025 0
21. september 2025 0
20. september 2025 0
19. september 2025 0
18. september 2025 0
17. september 2025 0
16. september 2025 0
15. september 2025 0
14. september 2025 0
13. september 2025 0
12. september 2025 0