Gastronom med smag for formidling søges til EUC Syd

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa

Vi mangler en kollega, og vi søger derfor en erfaren og udviklingsorienteret gastronom faglærer til vores team i Aabenraa. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer, men vi er også interesseret i at høre fra dig, hvis du ønsker færre timer ugentligt. Vi har både GF2 og hovedforløb.

Brænder du for at formidle dit fag til unge mennesker, der har valgt en erhvervsuddannelse som levevej?

Kan du både arbejde selvstændigt og indgå i et tæt teamsamarbejde med både grundfagslærere og andre faglærere?

Er du rummelig som underviser og menneske, empatisk og robust som person, interesseret i vores unge mennesker, har du pædagogisk flair og er rutineret it-bruger?

Har du mod på at indgå i en hverdag, som er under stadig udvikling og forandring og som byder på udfordringer af forskellig karakter? Har du lyst til at deltage i kokkekonkurrencer?

Vores forventninger til dig er, at du udover at matche ovenstående er fagligt dygtig og har erhvervserfaring fra kokkefaget, og er indstillet på at holde dig opdateret på den nyeste faglige viden.

Arbejdet indebærer:

  • Undervisning, samt planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af denne og eleverne
  • Bestilling af materialer og klargøring
  • Deltagelse i møder med ledelse og kollegaer
  • Oprydning og klargøring

Kvalifikationer:
Vi forventer, at du:

  • Har en faglig uddannelse som gastronom og har mindst fem års relevant erhvervserfaring.
  • Er fortrolig med brugen af it-værktøjer
  • Har lyst til at arbejde engageret med en varieret flok af unge mennesker.

Desuden er det en fordel, hvis du er:

  • God til at organisere dit arbejde og skabe struktur og overblik for dig selv og eleverne
  • Konsekvent i forhold til at sætte rammer
  • Fleksibel og har lyst til at arbejde i team.

Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Der er knyttet prøvetid på 2 år samt en attraktiv pensionsordning til stillingen.

Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.

Tiltrædelse:
Vi ønsker stillingen besat hurtigst mulig og holder derfor løbende samtaler. Vi starter nyt skoleår op til august, og glæder os til at du bliver en del af vores hold.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Trine Sørensen på tlf. [xxxxx]mail [xxxxx] eller skolechef Lotte Nørup på tlf. [xxxxx]mail [xxxxx]

Ansøgning:
Send din ansøgning og dokumentation for faglige og almene kvalifikationer elektronisk via vores hjemmeside, [xxxxx] EUC Syd Karriere hos EUC Syd og fortæl lidt om dig selv.
Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

EUC Syd er en af Danmarks større tekniske skoler med en omsætning på 221 mio. kr. og ca. 300 ansatte. Vi udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, International Baccalaureate og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter. Geografisk er skolen placeret i de fire sønderjyske byer: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kok", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 28.07.2025
  • Kok
  • Aabenraa
  • Søndag den 10. august 2025

Lignende jobs

  • Kok

    Om digDu er udlært kok eller har minimum 5 års erfaring fra køkkenet og vil være med til at sørge for at gæsterne får fremragende mad til særdeles fornuftige priser. Du er vant til og kan lide trav..
    • Kok
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Kok

    Om digDu har erfaring fra lignende branche eller cocktail-kurser. Du møder udfordringer med en positiv indstilling og trives med at arbejde i et miljø med højt tempo. Du er imødekommende og præsent..
    • Kok
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Køkkenchef

    Vi tilbyder Som en del af [xxxxx]-familien med +40 restauranter, bliver du en del af et socialt fællesskab, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og end..
    • Kok
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Kok / Cater / ufaglært kok med erfaring søges til ...

    BOWL'N'FUN OG RESTAURANT THE GRILL ESBJERG SØGER NETOP NU EN KOK/CATER/UFAGLÆRT KOK MED ERFARING Vi søger en engageret, kvalitetsbevidst kok, cater eller ufaglært, der samtidig kan arbejde i et..
    • Kok
    • Esbjerg V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kok i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte kok i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kok.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som kok i Aabenraa over tid

Dato Alle jobs som kok
31. juli 2025 1
30. juli 2025 1
29. juli 2025 1