Rekrutteringsfirma

Praktikant til kommunikation, branding og digital tilstedeværelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - Ikast

Har du lyst til at prøve kræfter med at få en virksomheds udtryk til at hænge sammen – lige fra billeder og opslag på LinkedIn til tonen på hjemmesiden? Så er et praktikforløb hos [xxxxx] måske lige noget for dig. Her får du en reel mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi viser os frem for omverdenen.


Hvem vi er, og hvorfor vi har brug for dig
Vi er [xxxxx], et rekrutterings- og konsulenthus i Ikast, der hjælper virksomheder med at finde, vurdere og udvikle de rette medarbejdere. Vi er seks medarbejdere i huset, der elsker at arbejde med mennesker, og det ønsker vi skal skinne igennem i alt, vi gør – fra vores hjemmeside og sociale medier til den måde, vi kommunikerer med kandidater og kunder på. Vi lever af relationer, og vi møder altid folk i øjenhøjde, men vi er ikke eksperter i branding og digital kommunikation. Det er her, du kommer ind i billedet. Vores mål er at styrke vores brand og tydeliggøre, hvem vi er, og hvad vi står for.

Her kan du sætte dit præg
Som praktikant hjælper du os med at skabe en rød tråd i vores kommunikation og digitale udtryk. Du får ansvar og spillerum, og vi glæder os til at se, hvordan dine idéer kan være med til at løfte vores brand.

Du kommer blandt andet til at:

  • Analysere vores nuværende kommunikation og digitale tilstedeværelse og hjælpe os med at sætte ord på vores DNA og kerneværdier
  • Tilpasse og kvalitetssikre billeder og indhold, så det fremstår ensartet og professionelt på tværs af platforme
  • Kortlægge og vurdere, hvilke platforme og indholdstyper, der giver mest mening for vores målgrupper
  • Styrke brandets udtryk, så det opleves klart, troværdigt og i øjenhøjde med kunder og kandidater
  • Udarbejde en brugervenlig manual med skabeloner, så vi kan holde fast i den røde tråd fremover

Hvem vi håber på at møde
Vi forestiller os, at du:

  • Interesserer dig for branding, kommunikation og digital markedsføring – og har lyst til at prøve kræfter med en bred palet af opgaver
  • Er kreativ, struktureret og detaljeorienteret
  • Kan arbejde selvstændigt og har lyst til at tage ansvar for projekter fra idé til færdigt resultat
  • Har kendskab til sociale medier, hjemmesider og grafisk materiale (billeder, formater, standardisering)
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære en masse nyt

Det får du med dig fra os
Hos [xxxxx] bliver du en del af et lille team, hvor vi arbejder tæt sammen og har et behageligt arbejdsmiljø med plads til at være menneske. Vi tror på selvledelse – alle har ansvar for deres egne opgaver og planlægning – og det vil du også kunne mærke i din praktik. Du får et forløb med reel indflydelse, mulighed for at skabe konkrete resultater og masser af læring om, hvordan man bygger et brand op indefra.

[xxxxx] har været en aktiv spiller i rekrutteringsbranchen siden år 2000, og har skabt et solidt fodfæste i det midtjyske område, hvor virksomhedens særpræg er at løse opgaver med udgangspunkt i kundens behov og i øjenhøjde med kandidaterne. [xxxxx] har kontor i Ikast. Se mere på [xxxxx] Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Ikast.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.10.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Ikast

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Ikast

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Ikast over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
2. december 2025 1
1. december 2025 1
30. november 2025 1
29. november 2025 1
28. november 2025 1
27. november 2025 1
26. november 2025 1
25. november 2025 1
24. november 2025 1
23. november 2025 1
22. november 2025 1
21. november 2025 1
20. november 2025 1