Studentermedhjælper til Kommunikationsenheden i Domstolsstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København S

Har du flair for sprog, grafisk blik og masser af gå-på-mod? Så er du måske vores nye kollega.

Vi leder efter en studentermedhjælper, som kan bidrage til vores kommunikationsindsats om domstolenes vigtige samfundsopgave. I Kommunikationsenheden servicerer vi borgere og kolleger fra retterne og i Domstolsstyrelsen. Du skal derfor være udadvendt, god til at samarbejde og kunne udtrykke dig klart og tydeligt på skrift.

Som studentermedhjælper vil du skulle løfte en bred vifte af kommunikationsopgaver.

Vi har brug for din hjælp ca. 15 timer om ugen i dagtimerne. Der er god mulighed for at planlægge din arbejdstid efter dit studie. Af og til er tempoet højt i Kommunikationsenheden, men vi prioriterer faglig sparring og en god stemning på kontoret meget højt.

Stillingen er med opstart den 5. januar 2026.

Hvad skal du lave?
Dine opgaver bliver fortrinsvis at:

  • Besvare henvendelser fra borgere og kolleger

  • Udarbejde mindre grafiske opgaver samt billedredigering

  • Lave research og skrive små tekster

  • Bidrage til forberedelsen af domstolenes folkemødeaktiviteter mv.

  • Journalisere og håndtere fakturaer

  • Vedligeholde og redigere vores interne og eksterne websites

  • Redigere og tilgængeliggøre pdf-filer (kendskab til webtilgængelighed er derfor en fordel)

  • Oprette brugere i vores forskellige systemer

  • Trække og udarbejde statistik for vores websites.


Hvem er du?
Du læser en videregående uddannelse, sandsynligvis med fokus på kommunikation. Ud over din flair for sprog og grammatik skal du have erfaring med at redigere hjemmesider. Du behøver ikke at være superbruger, da du får en grundig oplæring, men teknik må ikke afskrække dig. Det er desuden en fordel, hvis du har relevant erfaring fra tidligere jobs eller frivilligt arbejde.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er positiv, udadvendt og har masser af gå-på-mod

  • Kan arbejde selvstændigt og samarbejde

  • Er god til at sætte dig ind i nye stofområder

  • Er løsningsorienteret og har sans for detaljen

  • Færdes hjemmevant i Office-pakken

  • Har kendskab til Photoshop, InDesign, Illustrator eller lignende systemer.


Hvem er vi?
Domstolsstyrelsens opgave er at administrere og udvikle Danmarks Domstole. Vi arbejder under mottoet ”For ret og retfærdighed”.

I Kommunikationsenheden laver vi hver dag indhold til domstolenes forskellige platforme og arbejder sammen med mange aktører om at sikre god og troværdig kommunikation.

Du bliver en del af et kommunikationsteam med i alt fire fastansatte og to studerende. Domstolsstyrelsen er en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor godt kollegialt fællesskab og samarbejde på tværs er i fokus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Du ansættes i Kommunikationsenheden, der er en del af Center for Forretning og Udvikling med ca. 55 ansatte. Du vil referere til styrelsens kommunikationschef.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I denne stilling får du arbejdssted på Amagerfælledvej 56, 2300 København S.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos digital redaktør Maj Weise Christiansen, telefon 23 71 56 20.

Ansøgningen
Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på ”Søg stillingen”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest fredag den 7. november 2025 kl. 12. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 46.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 10.10.2025
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København S
  • Fredag den 07. november 2025

Lignende jobs

  • Praktik i kommunikation hos [xxxxx] – forår 2026

    Er du klar til at få masser af erfaring med intern kommunikation, strategi og employer branding?I [xxxxx] søger vi en nysgerrig og initiativrig praktikant, der vil være med til at skabe kommunikati..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København SV
    Få mere info
  • Kommunikationspraktikant - Foråret 2026

    Drømmer du om at arbejde hos en af Danmarks største nødhjælpsorganisationer og bruge dine kommunikationsværktøjer til at hjælpe mennesker i nød? Så er du måske vores praktikant til foråret! Som .
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Student Worker, Communications

    At [xxxxx], we are dedicated to building extra[not]ordinary® futures, together, by developing antibody products and groundbreaking, knock-your-socks-off KYSO antibody medicines® that change lives .
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Web-student med flair for kommunikation og teknik

    Har du flair for kommunikation og gode brugerrejser? Er du teknisk anlagt? Kan du samarbejde med folk med mange fagligheder? Og har du skrivefærdighederne i orden? Så er det dig vi leder efter. [xxxxx]
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
10. oktober 2025 7
9. oktober 2025 6
8. oktober 2025 6
7. oktober 2025 6
6. oktober 2025 6
5. oktober 2025 6
4. oktober 2025 6
3. oktober 2025 7
2. oktober 2025 7
1. oktober 2025 7
30. september 2025 7
29. september 2025 8
28. september 2025 9
27. september 2025 8
26. september 2025 7
25. september 2025 7
24. september 2025 7
23. september 2025 7
22. september 2025 7
21. september 2025 7
20. september 2025 7
19. september 2025 7
18. september 2025 1
17. september 2025 3
16. september 2025 2
15. september 2025 1
14. september 2025 1
13. september 2025 1
12. september 2025 1
11. september 2025 1