[xxxxx] Uddannelse søger fremsynet forlagsredaktør til det psykologiske og sociale udgivelsesområde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

Ved du, hvad der rører sig inden for psykologi og socialt arbejde? Er du nysgerrig på at følge nye tendenser og arbejde med projektledelse? Så er det måske dig, der skal være med til at udvikle og udtænke nye koncepter hos os.

Projektleder med flair for netværk
[xxxxx] Uddannelse søger en forlagsredaktør, der med sikker hånd kan udvikle, redigere og projektlede materialer under vores stærke brand Hans Reitzels Forlag. Det psykologiske fagområde er relevant for en række professioner og uddannelser. Din primære opgave vil være at sammensætte et udgivelsesprogram, der formidler psykologiske metoder og teorier til fagprofessionelle i praksis og studerende på videregående uddannelser. Du vil hertil skulle videreudvikle vores portefølje til socialrådgiveruddannelsen. Du har eller vil hurtigt kunne opbygge et bredt netværk på disse områder.

Forretningsudvikling er i fokus
[xxxxx] er et hus, hvor alle lever og ånder for at dele verdens bedste bøger og undervisningsmaterialer med danskerne. Som forlagsredaktør i den videregående redaktion bliver du en del af et engageret team, der udgiver bøger og digitale læremidler til studerende og fagprofessionelle, og hvor netværksarbejde, innovation og forretningsudvikling er i højsædet.

På en dag kan du både have et sparringsmøde med en forfatter, skabe nye ideer sammen med dit team og være i tæt samarbejde med vores dygtige manusredaktører. Sidstnævnte tager hånd om den sproglige kvalitetssikring, korrekturlæsning og kommunikationen med vores grafikere, så du kan fokusere på forretningsudviklingen.

I dialog med studerende, undervisere, fagprofessionelle og uddannelsesinstitutioner vil du holde dig opdateret på behov og udviklingen inden for dine områder, så vi sikrer, at vi fortsat udvikler tidssvarende læremidler af højeste kvalitet.

Dit ansvarsområde som forlagsredaktør
Som forlagsredaktør er du projektleder for en lang række udgivelser, og du har samtidig ansvar for at have et strategisk overblik over dine udgivelsesområder. Vigtige arbejdsopgaver vil være:

  • Stå for en overordnet udgivelsesstrategi til videreudvikling af området.
  • Opbygning og vedligeholdelse af et stærkt netværk af undervisere, studerende, fagfolk og nøglepersoner.
  • Ideudvikling og sparring med forfattere.
  • Projektledelse af de enkelte udgivelsesprojekter.

Om dig
Vi forventer, at du har en videregående uddannelse og erfaring i at arbejde med projektledelse og formidling. Det er helt centralt, at du er kommercielt minded og i stand til at opbygge gode relationer i et miljø præget af meget høj faglighed, samt at du har et godt kendskab til markedet inden for især psykologi og meget gerne det sociale område. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har flair og interesse for koncept- og forretningsudvikling
  • kan arbejde målrettet og kreativt med videndeling, ideudvikling og netværk
  • kan opdyrke, igangsætte, vejlede og motivere forfattere
  • har stærke sproglige og formidlingsmæssige kompetencer
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med mange projekter ad gangen
  • vil byde positivt og aktivt ind i det teambaserede, kollegiale samarbejde

Vi tilbyder dig
Du får muligheden for at udvikle og videreføre vores portefølje af fag- og lærebøger samt digitale produkter i samarbejde med nogle af landets dygtigste fagfolk. Du bliver en del af et meget stærkt redaktionelt og teambaseret miljø med erfarne redaktørkolleger, der udgiver materialer til en lang række videregående uddannelser samt efter-/videreuddannelsesmarkedet. Arbejdsmiljøet er præget af faglig dygtighed, engagement, kreativitet og hjælpsomhed.

Er du blevet nysgerrig?
Så er du velkommen til at kontakte redaktionschef Sophie Ellgaard Soneff på mail SES@[xxxxx].dk eller på telefon[xxxxx].

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, CV samt anbefalinger via linket nedenfor senest søndag 18. januar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig. 


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 17.12.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Kommunikationsmedarbejder
  • København
  • Søndag den 18. januar 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere i København.

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
1. februar 2026 37
31. januar 2026 35
30. januar 2026 39
29. januar 2026 43
28. januar 2026 34
27. januar 2026 33
26. januar 2026 31
25. januar 2026 33
24. januar 2026 32
23. januar 2026 36
22. januar 2026 35
21. januar 2026 35
20. januar 2026 31
19. januar 2026 32
18. januar 2026 35
17. januar 2026 34
16. januar 2026 38
15. januar 2026 41
14. januar 2026 35
13. januar 2026 36
12. januar 2026 41
11. januar 2026 42
10. januar 2026 52
9. januar 2026 53
8. januar 2026 48
7. januar 2026 60
6. januar 2026 60
5. januar 2026 58
4. januar 2026 64
3. januar 2026 65
2. januar 2026 66

Kort over København