Det Kongelige Teater søger en teknisk direktør

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Det Kongelige Teater er hele Danmarks nationalscene, som arbejder med en ambition om at scenekunsten når ud til hele landet. Med en strategisk vision, der favner både kunstnerisk kvalitet og bred folkelig adgang, arbejder vi målrettet for at nå publikum på tværs af vores tre huse, seks scener - samt gennem turnéer og særarrangementer i hele landet.

Teatret arbejder med et højt ambitionsniveau. Det gælder kunstnerisk, men også i forhold til vores processer, tekniske og bygningsmæssige rammer. Vi har et stærkt fokus på bæredygtighed og arbejder aktivt for at skabe en rummelig, inkluderende og inspirerende arbejdsplads. Vi er en kompleks arbejdsplads, og vores succes afhænger af samarbejde på tværs af fagligheder og af modet til at udvikle os i fællesskab.

Om Teknisk Afdeling

Teknisk Afdeling er teatrets største tværgående afdeling og er en stor del af fundamentet for, at alle vores kunstneriske afdelinger kan forløse deres visioner. Teknisk Afdeling omfatter sceneteknikken, scenografisk produktion og lyd-, lys og videoteknik samt lager og logistik. Afdelingen spiller en central rolle i teatrets turnevirksomhed og i vores store udendørsforestillinger i Dyrehaven og ved Moesgaard.

Det Kongelige Teater og Teknisk Afdeling står efter et stort udviklingsarbejde stærkt rustet og med en solid platform for videre udvikling, som vi forventer, at du vil have lyst til at stå i spidsen for. Du skal således fortsætte med at udvikle og fremtidssikre f.eks. ift. øget genbrug og digitalisering af scenedrift, logistik og lagerstyring.

Som teknisk direktør repræsenterer du det tekniske områdes stemme og faglighed i teatrets øverste ledelse. Du omsætter strategiske beslutninger til konkret praksis og sikrer, at Teknisk Afdeling bidrager aktivt til teatrets samlede udvikling.

Om stillingen

Du får overordnede ansvar for Teknisk Afdeling . Du indgår i direktionen og refererer direkte til teaterchefen.

Vi søger en leder, som har lyst, mod og evne til løbende at udvikle organisationen, så den er rustet til fremtidens krav. Aktuelle fokusområder er bæredygtig teaterproduktion, optimering og digitalisering af lager- og logistikstyring samt systematisk kompetenceudvikling af medarbejderne.

Driften er kompleks, og mange elementer skal spille sammen for at skabe en gnidningsfri hverdag. Vi skal sikre, at tæppet kan gå op hver aften, uanset hvad dagen bringer. Det forudsætter, at du altid er et skridt foran, har indblik og forståelse for produktionen og kan handle hurtigt, når noget uventet opstår.

Du får ansvaret for Teknisk Afdelings arbejde, for budgettering, planlægning, drift, produktion og afvikling af forestillinger foruden at sikre et godt arbejdsmiljø og udvikling af afdelingen og dens medarbejdere. Du understøttes af en administrationschef samt fem øvrige ledere i Teknisk Afdeling og har det overordnede ledelsesansvar for ca. 200 specialiserede medarbejdere.

Om dig

Det er en forudsætning, at du har solid erfaring med ledelse af større, komplekse organisationer, herunder styring af ressourcer og økonomi. Erfaring med ledelse af sceneteknisk arbejde på større scener og komplekse teaterproduktioner vil være en stor fordel, men vi søger først og fremmest en leder med evner i forhold til strategi, udvikling og med en evne til at arbejde med store personalegrupper med en stærk faglig kultur. Vi forventer, at du gør dig tanker om, hvordan man kan arbejde med bæredygtig udvikling af en institution med høje kunstneriske ambitioner og stort pres på tid og ressourcer.

Du forstår, at du ikke kan skabe forandring på egen hånd, men ved kontinuerligt at søge løsninger sammen med kolleger i direktionen og på tværs af teatret. Din evne til at skabe relationer og arbejde sammen er afgørende.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med organisationsudvikling, forandringsledelse og styrkelse af arbejdsmiljøet
  • kan udvikle og omsætte strategi
  • har gode relationelle kompetencer og kan engagere og begejstre andre
  • har integritet og kan bevare roen
  • er beslutsom, energisk og handlekraftig
  • har stærke kommunikative evner og et godt overblik
  • med stor fordel har erfaring med tvistløsning samt fortolkning og forhandling af overenskomster og lokale aftaler
  • kan begå dig ubesværet på engelsk
  • har passion for scenekunst


Vilkår

Stillingen er klassificeret i lønramme 37 og besættes iht. relevant statslig overenskomst eller på individuelle vilkår afhængig af den valgte kandidat.

Stillingen er på fuld tid. Forventet tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale.

Søg stillingen

Send motiveret ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stillingen” nederst i annoncen.

Ansøgningsfristen er den 19. november 2025 kl. 12.

1. ansættelsessamtaler afholdes den 25.-26. november 2025. Relevante kandidater skal eventuelt gennemføre en persontest forud for 2. samtale, som ligger den 5. december 2025.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Bemærk at der vil blive indhentet en børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Kontakt

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til teaterchef Kasper Holten via e-mail [xxxxx]

Læs mere om Det Kongelige Teater på [xxxxx]

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kreativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.10.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 23.10.2025
  • Kreativ medarbejder
  • København K
  • Onsdag den 19. november 2025

Lignende jobs

  • Fittingmodel - Part Time

    Fittingmodel - Part TimeInterested in fashion and looking for a student job? Samsøe Samsøe is currently looking for a fitting model for our menswear and womenswear collections. The job..
    • Kreativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Fittingmodel XL - Part Time

    Fittingmodel XL - Part TimeInterested in fashion and looking for a student job? Samsøe Samsøe is currently looking for a fitting model for our womenswear collections. The job will take..
    • Kreativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • DESIGN PRAKTIKANT

    Du vil under praktikforløbet blive en del af et stærkt team og få muligheden for at arbejde med en masse forskellige opgaver som kræver et kreativt sind, evnen til at arbejde selvstændigt og ordens..
    • Kreativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Video Content Consultant

    More than a job Vil du være en del af Danmarks hurtigst voksende marketingbureau? Og have en hverdag hvor du udænke..
    • Kreativ medarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kreative medarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kreativ medarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kreative medarbejdere.

Dato Alle jobs som kreative medarbejdere
23. oktober 2025 0
22. oktober 2025 0
21. oktober 2025 0
20. oktober 2025 0
19. oktober 2025 0
18. oktober 2025 0
17. oktober 2025 0
16. oktober 2025 0
15. oktober 2025 0
14. oktober 2025 0
13. oktober 2025 0
12. oktober 2025 0
11. oktober 2025 0
10. oktober 2025 0
9. oktober 2025 0
8. oktober 2025 0
7. oktober 2025 0
6. oktober 2025 0
5. oktober 2025 0
4. oktober 2025 0
3. oktober 2025 0
2. oktober 2025 0
1. oktober 2025 0
30. september 2025 0
29. september 2025 0
28. september 2025 0
27. september 2025 0
26. september 2025 0
25. september 2025 0
24. september 2025 0
23. september 2025 0