Det Kongelige Teater søger leder af maskørafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Det Kongelige Teater producerer årligt ca. 65 forestillinger og står for Danmarks største egenproduktion af parykker, kostumedele og teaterrekvisitter. Produktionen og den efterfølgende afvikling af over 900 forestillinger skal understøtte teatrets strategi om at levere et varieret repertoire til hele Danmark med et konstant fokus på høj kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse.

Kostumeafdelingen består af ca. 110 årsværk fordelt på en række specialiserede værksteder, herunder skrædderi, kostumeteknik, maskører, rekvisit, møbler, hatte- og tekstilværksted samt påklædere og statister.

Vi søger en leder til vores maskørafdeling. Afdelingen består af 18 dygtige maskører, der arbejder med opera, skuespil og ballet fordelt på tre huse. Maskørerne har ansvar for at producere og vedligeholde parykker samt maskere sangere, skuespillere og dansere inden forestillingerne – et håndværk, der er afgørende for den kunstneriske helhed.

Om stillingen

Som leder får du ansvaret for den daglige drift, økonomi og udvikling af afdelingen. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens planlægger og koordinator for at

  • Udøve god og synlig ledelse
  • Sikre effektiv planlægning og styring af ressourcer
  • Understøtte udviklingen af enkle og effektive arbejdsprocesser
  • Fremme videndeling og samarbejde på tværs af teatret

Du bliver en del af kostumeafdelingens ledelsesteam, som ud over kostumechefen, består af fem områdeledere, en sceneteknisk koordinator samt syv projektledende kostumierer.

Om dig

Vi søger dig, der kan dokumentere gode resultater som en inspirerende, inddragende og tydelig leder og har flere års ledelseserfaring gerne fra en større organisation. Du arbejder struktureret med planlægning, administrative processer og ressourcestyring og har tillige erfaring med forandringsprocesser.

Vi forventer, at du har erfaring med teater-produktion, eller er vant til at lede kreativt personale.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har et naturligt drive og formår at motivere dine medarbejdere.
  • Er beslutningsdygtig, konfliktløsende, fleksibel, pålidelig og omstillingsdrevet
  • Er en rollemodel for en god samarbejdskultur og omgangstone
  • Har gode digitale kompetencer og kan kommunikere på engelsk

Vi tilbyder

Du vil komme til en arbejdsplads, hvor store udfordringer og krav om en effektiv produktion går hånd i hånd med spændende opgaver i et kreativt fællesskab på et højt fagligt plan. I Kostumeafdelingen er dygtige og engagerede medarbejdere hele tiden med til at forløse teatrets kunstneriske ambitioner i samarbejde med de allerdygtigste kostumedesignere og scenografer fra ind- og udland. Du vil indgå i et tillidsfuldt og tværfagligt samarbejde med kollegaer både i Kostumeafdelingen og på hele teatret.

Herudover vil du få mulighed for stor indflydelse på din stilling i samarbejde med Kostumechefen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid, og du vil blive ansat efter relevant statslig overenskomst eller individuel aftale.

Tiltrædelse forventes at ske pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.

Sådan søger du

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre i annoncen.

Ansøgningsfristen er fredag den 9. januar 2026 kl. 12.

I forbindelse med rekrutteringen kan du eventuelt blive bedt om at gennemføre en personlighedstest.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Bemærk at der indhentes en børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Kostumechef Nina Brødegaard Resch på e-mail [xxxxx] eller tlf. +[xxxxx], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan ligeledes læse om Det Kongelige Teater på [xxxxx]

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kreativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.12.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Kreativ medarbejder
  • København K
  • Fredag den 09. januar 2026

Lignende jobs

  • Fittingmodel - Part Time

    Fittingmodel - Part TimeInterested in fashion and looking for a student job? Samsøe Samsøe is currently looking for a fitting model for our menswear and womenswear collections. The job..
    • Kreativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Fittingmodel XL - Part Time

    Fittingmodel XL - Part TimeInterested in fashion and looking for a student job? Samsøe Samsøe is currently looking for a fitting model for our womenswear collections. The job will take..
    • Kreativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • DESIGN PRAKTIKANT

    Du vil under praktikforløbet blive en del af et stærkt team og få muligheden for at arbejde med en masse forskellige opgaver som kræver et kreativt sind, evnen til at arbejde selvstændigt og ordens..
    • Kreativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Det Kongelige Teater og Kapel søger en Kapelmeiste...

    (Danish version on top - English version below) Det Kongelige Teater og Kapel med chefdirigent Marie Jacquot søger en kapelmester i en nyoprettet tidsbegrænset stilling til sæson 27/28 og 28/29..
    • Kreativ medarbejder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kreative medarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kreativ medarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kreative medarbejdere.

Dato Alle jobs som kreative medarbejdere
2. februar 2026 0
1. februar 2026 0
31. januar 2026 0
30. januar 2026 0
29. januar 2026 0
28. januar 2026 0
27. januar 2026 0
26. januar 2026 0
25. januar 2026 0
24. januar 2026 0
23. januar 2026 0
22. januar 2026 0
21. januar 2026 0
20. januar 2026 0
19. januar 2026 0
18. januar 2026 0
17. januar 2026 0
16. januar 2026 0
15. januar 2026 0
14. januar 2026 0
13. januar 2026 0
12. januar 2026 0
11. januar 2026 0
10. januar 2026 0
9. januar 2026 0
8. januar 2026 0
7. januar 2026 0
6. januar 2026 0
5. januar 2026 0
4. januar 2026 0
3. januar 2026 0