Overlæge/afdelingslæge i psykiatri søges til Psykiatrisk Sengeafsnit N7 i Frederikshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Om jobbet:
Ved Psykiatrien i Region Nordjylland er der en fuldtidsstilling ledig som overenskomstansat speciallæge i psykiatri på Psykiatrisk Sengeafsnit, N7, Frederikshavn til besættelse snarest muligt eller efter aftale.

N7 er et decentralt sengeafsnit som er tilhørende Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord. Det er et åbent alment psykiatrisk sengeafsnit med plads til 16 patienter. På årsbasis udskrives ca. 350 patienter. I afsnittet anvendes teampleje i den psykiatriske sygepleje og tværfagligt arbejdes der efter psykodynamiske, kognitive – og miljøterapeutiske principper.

I afsnittet stræbes der efter at tilbyde effektive, sammenhængende patientforløb af høj kvalitet med særligt fokus på patientinddragelse. Vi har stor fokus på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og et arbejdsmiljø, hvor vores ansvarlige og dedikerede kollegaer kan udvikle sig til gavn for patienterne.

Om dig:
Vi søger en speciallæge i psykiatri:
  • Med en imødekommende væremåde, som indbyder til et ligeværdigt patientsamarbejde i rammen af ”patientens team”
  • Som arbejder målrettet og struktureret med planlægning og dokumentation efter retningslinjer
  • Som bidrager til et udviklende fagligt – og kollegialt fællesskab samt et godt arbejdsmiljø
  • Som er engageret og motiveret for faglige refleksioner
  • Som har evnen til selvledelse og kan træffe selvstændige beslutninger i en hverdag med højt patient flow, skiftende politiske dagsordener og omskiftelige arbejdsvilkår


Vi tilbyder:
Personalet arbejder tværfagligt i to teams har psykoterapeutiske uddannelser inden for kognitiv, psykodynamisk og mentaliserings baseret terapi.

Holdningsmæssigt vægter vi mødet med det enkelte menneske og patientinddragelse bl.a. via Patientens Team, hvor betydningsfulde samarbejdspartnere omkring patienten inddrages.

Der er bagvagtsfunktion knyttet til stillingen. Bagvagten har i hverdage tilstedeværelse i almindelig arbejdstid og i weekender fra kl. 08-14, hvorefter vagten varetages fra hjemmet med fremmøde ved behov.

Forvagten er tilstedevagt/11 skiftet.

Bagvagten er 15 skiftet rul.

Løn og ansættelsesvilkår iht. overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/Foreningen af Yngre Læger alt afhængig af kvalifikationer.

Om os:
Vi har en holistisk tilgang. Det betyder, at vi ser patienten som et unikt menneske. Vi ser
Ikke kun en patient med symptomer og problemer, men ønsker at levendegøre patienten
ved at forstå og lære personen at kende. Vi lægger desuden stor vægt på at inddrage
pårørende.

Vi vægter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i komplicerede patientforløb. Derfor har vi et tæt samarbejde med andre specialiserede afdelinger i Psykiatrien for at sikre, at vores patienter får den bedst mulige behandling.
Der er et tæt samarbejde med Psykiatrisk Ambulatorium, Frederikshavn. Ambulatoriet varetager den almenpsykiatriske behandling af patienter fra Frederikshavn og Læsø kommuner. Der er aktuelt ca. 350 patienter tilknyttet ambulatoriet. Med flere fælles behandlingstilbud, og der er et veludbygget tværsektorielt samarbejde med Frederikshavns Kommune, herunder Center for unge, støttecentre, kommunale sagsbehandlere, misbrugscenter med flere. Telepsykiatri med Læsø kommune er også aktuelt.

N7 og Ambulatoriet har uddannelsessøgende læger indenfor såvel psykiatri som almen medicin og der ligger en væsentlig uddannelsesmæssig opgave knyttet til stillingen. Speciallægerne deltager i Afdelings Nords mødeaktiviteter og fælles undervisning for Afdeling Nord og Syd og evt. forskning. Der er også sygeplejestuderende samt SSA-elever i forløb på afsnittet.

Psykiatrisk Ambulatorium i Frederikshavn er et decentralt ambulatorium i Afdeling Nord. Ambulatoriets primære opgaver er udredning og behandling af mennesker inden for hele det psykiatriske spektrum, dog med mulighed for at viderehenvise til specialiserede tilbud på hoved- eller regionsfunktionsniveau. Der er differentieret behandling i forhold til diagnose og sværhedsgrad, hvor der tages udgangspunkt i behandlingselementer beskrevet i pakkeforløb.

Behandlingen består af psykoterapi, både gruppe og individuelt, farmakologisk behandling, støttende, indsigtsgivende samtaler samt psykoedukation. Der er tradition for gruppebehandling, hvor patienterne kan tilbydes kognitiv depressionsgruppe, psykodynamisk gruppe, recovery gruppe for patienter med psykose, stemmehørergruppe, dobbeltdiagnosegruppe, tværdiagnostisk gruppe for unge og livsstilsgruppe etableret i samarbejde med sundhedscenteret og støttecenteret i Frederikshavn kommune.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, eller ønsker du at få mere at vide om stillingen eller afdelingen, så er du velkommen til at kontakte Ledende oversygeplejerske, Kathe Kjær Lyng 97644000/29243296 eller ledende overlæge Ema Mamykina emma@rn.dk.

Det praktiske:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffeattest og vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Dog kan det imødekommes, hvis man ønsker et mindre ugentlig timeantal end de 37 timer.

Ansættelse: 1. september 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 30. juli 2025.
Ansættelsessamtale: Forventes afholdt i løbet af uge 33.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge

Statistik over udbudte jobs som læger

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Dato Alle jobs som læger
17. august 2025 453
16. august 2025 459
15. august 2025 480
14. august 2025 473
13. august 2025 460
12. august 2025 447
11. august 2025 441
10. august 2025 458
9. august 2025 459
8. august 2025 458
7. august 2025 451
6. august 2025 447
5. august 2025 447
4. august 2025 447
3. august 2025 465
2. august 2025 463
1. august 2025 462
31. juli 2025 461
30. juli 2025 459
29. juli 2025 460
28. juli 2025 454
27. juli 2025 457
26. juli 2025 450
25. juli 2025 418
24. juli 2025 423
23. juli 2025 424
22. juli 2025 418
21. juli 2025 410
20. juli 2025 416
19. juli 2025 417
18. juli 2025 422