Reservelæge ved Afdeling for Hud- og Kønssygdomme

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

En etårig stilling som uklassificeret reservelæge ved Afdeling for Hud- og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse 1. september 2025 eller snarest derefter.

Om afdelingen
Afdeling for Hud- og Kønssygdomme ved Aalborg Universitetshospital varetager alle dermato-venerologiske hospitalsbehandlinger for borgerne i Region Nordjylland. Afdelingen består udover den kliniske del også af en dermatologisk forskningsenhed med to professorer, en forskningsansvarlig overlæge og en ph.d.-studerende tilknyttet.
Afdelingen har etableret en venerologisk klinik, og har derudover flere specialafsnit indenfor bl.a. diagnostik og behandling af eksemer, psoriasis, kroniske sår, hidrosadenitis suppurativa, nældefeber, hud- og modermærkekræft samt et stort lasercenter.
Afdelingen har indtil videre udelukkende ambulatorie-funktion, men har et tæt samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling, med mulighed for at indlægge dermatologiske patienter i infektionsmedicinsk regi.
Som en afdeling på et universitetshospital lægges der stor vægt på både forskning og udvikling, og der vil under ansættelsen være gode muligheder for at få ansvar for et eller flere mindre udviklingstiltag og/eller blive inddraget i afdelingens forskningsprojekter.
Afdelingen har ca. 35 ansatte, fordelt på læger, sygeplejersker, sekretærer og forskere. Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde og prioriterer en teams-baseret tilgang til både udvikling og drift af vores specialafsnit.
Afdelingen er organiseret i en enhed sammen med Onkologisk, Hæmatologisk og Infektionsmedicinsk Afdeling samt Klinisk Farmakologisk Enhed. Herudover har vi tætte samarbejdsrelationer og faste konferencer med flere af hospitalets kliniske- og parakliniske afdelinger.

Arbejdsområde
Arbejdet foregår i tidsrummet kl. 8-17. På almindelige ambulatoriedage er arbejdstiden kl. 8-15, mens vagtfunktionen, der varetages af reservelæger på skift, er planlagt til kl. 8-17. Herudover planlægges med administrative dage og uddannelsesdage i afdelingen. Arbejdet består indtil videre af ambulatoriearbejde, tilsyn på indlagte patienter på sygehusets øvrige afdelinger og vagtfunktion, hvor man blandt andet håndterer prøvesvar og telefonkonferencer/forespørgsler fra andre sygehusafdelinger eller praktiserende speciallæger i regionen.
Vi tilstræber, at alle patienter har en patientansvarlig læge, og således må der forventes opfølgningsopgaver på egne patienter.
Det er vigtigt for os at have en velfungerende og aktiv uddannelsesafdeling med et godt og trygt uddannelsesmiljø, hvor der hele tiden er fokus på nye initiativer, der kan optimere uddannelsen.

Vi har hver dag afsat en speciallæge til at varetage supervision, og der er særdeles gode muligheder for at dygtiggøre sig i dermatologi under ansættelsen.

Kvalifikationer
Du skal have gennemført KBU og have tilladelse til selvstændigt virke. Dermatologisk eller anden relevant erfaring, vil blive prioriteret, men er ikke et krav.
Vi lægger desuden vægt på, at du har en høj grad af motivation til at være en del af et team i fortsat udvikling, at du er indstillet på at deltage i nye og innovative arbejdsgange, og gerne at du selv bidrager til udviklingen af disse.
Det er vigtigt, at du er parat til det tværfaglige og tværspeciale samarbejde, som præger vores afdeling, og at du er klar til at påtage dig undervisningsopgaver.
Du bedes i din ansøgning angive to reference personer, som vi må kontakte, hvis vi overvejer at tilbyde dig stillingen.
Der indhentes børneattest på den ansøger, vi indstiller til ansættelse hos os.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan disse rettes til uddannelsesansvarlig overlæge Ann-Kathrine Rossau på mail

Ansøgningsfrist er 10.08.2025, vi forventer, at samtaler afholdes i uge 34.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge

Statistik over udbudte jobs som læger

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Dato Alle jobs som læger
19. august 2025 437
18. august 2025 436
17. august 2025 453
16. august 2025 459
15. august 2025 480
14. august 2025 473
13. august 2025 460
12. august 2025 447
11. august 2025 441
10. august 2025 458
9. august 2025 459
8. august 2025 458
7. august 2025 451
6. august 2025 447
5. august 2025 447
4. august 2025 447
3. august 2025 465
2. august 2025 463
1. august 2025 462
31. juli 2025 461
30. juli 2025 459
29. juli 2025 460
28. juli 2025 454
27. juli 2025 457
26. juli 2025 450
25. juli 2025 418
24. juli 2025 423
23. juli 2025 424
22. juli 2025 418
21. juli 2025 410
20. juli 2025 416