Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Klinik for Mave- og Infektionssygdomme

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på gode patientforløb? Vil du gerne arbejde i en innovativ klinik med høj faglighed og en uformel tone?
Så er stillingen som lægesekretær i vores Klinik for Mave- og Infektionssygdomme måske noget for dig.


Om Klinik for Mave- og Infektionssygdomme
Klinik for Mave- og Infektionssygdomme (KMI) er en del af Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) på [xxxxx]. Vi dækker over specialerne mave- og tarmsygdomme inkl. udredning for kræftsygdom, infektionssygdomme samt ernæringsbetingede sygdomme. Som lægesekretær hos os bliver du en vigtig del af en innovativ klinik, hvor vi kontinuerligt arbejder på at skabe de bedste rammer for patienterne.

Arbejdsopgaver og ansvar
Du bliver en del af et sekretærteam på 6 lægesekretærer, der arbejder i rul og varetager alle funktioner i klinikken på skift. Dine opgaver vil omfatte:

  • Telefonbetjening og koordinering af patientforløb
  • Journalskrivning og dokumentation
  • Booking af undersøgelser og kontroller
  • Reception og patientmodtagelse
  • Administrative opgaver i forbindelse med patientbehandling

Vi har fokus på, at alle kan varetage alle funktioner, så vi sammen står stærkest. Det betyder, at du skal være fleksibel og klar til at påtage dig forskellige opgaver alt efter behov.

Kvalifikationer og kompetencer

Vi leder efter en kollega, der:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav)
  • Har en solid faglighed og bidrager med engagement og effektivitet
  • Har erfaring med Midt-EPJ – og gerne BookPlan, eller stor lyst til at lære det
  • Er fleksibel og tager nye opgaver med godt humør
  • Er stabil i fremmøde og trives med at tage ansvar
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper
  • Værdsætter dine kolleger og bidrager til et positivt arbejdsmiljø

Du skal være indstillet på, at du arbejder i en stor afdeling, hvor du kan blive bedt om at skifte subspeciale (klinik/afsnit), hvis der er behov for at sikre afdelingens drift. Din ansættelse er derfor i Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) og ikke udelukkende i den enkelte klinik.

Vi tilbyder dig:

  • At være en del af et team med høj faglighed og god energi
  • En alsidig hverdag i et travlt center med fokus på udvikling af patientforløb
  • Mulighed for at udvikle dine egne ansvarsområder
  • Stor indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse gennem selvstyrende teams
  • Fokus på trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø
  • Grundig introduktion og oplæring tilpasset dig
  • Mulighed for hjemmearbejde efter oplæring, svarende til maksimalt 1 dag om ugen
  • Sociale arrangementer flere gange om året

Arbejdstid og vagtordning
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi arbejder i selvstyrende teams, hvilket betyder, at vi selv planlægger arbejdstid, ferie og fravær. Vagtordningen omfatter sen-, aften-, weekend- samt helligdagsvagter. Der forekommer ikke nattevagter. Som sekretær i Medicinsk Diagnostisk Center indgår du i et vagtrul – p.t. må der påregnes 6-8 vagter årligt – fordelt på fredage, lørdage, søndage samt helligdage.

Når du er oplært, er der mulighed for hjemmearbejdsdage og for at tage visse vagter fra hjemmearbejdspladsen.

Om Medicinsk Diagnostisk Center
Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) er en fusion af Diagnostisk Center Silkeborg og Medicinsk Afdeling Viborg/Skive. Vi startede vores nye tilværelse sammen pr. 1. september 2024 og har udvidet vores faglige kompetencer på tværs af de tre matrikler. Dine lægesekretærkolleger arbejder i selvstyrende teams, og du skal have lyst til at bidrage til vores fælles målsætninger i afdelingen, da vi alle hjælper hinanden på tværs af subspecialerne.

Vi har sekretærer i alle aldersgrupper og en meget høj faglighed, hvilket vi ser som en styrke. Vi sørger for at give dig en grundig introduktion til specialet. Vi har mulighed for løbende at rokere i vores store afdeling, og dette har medvirket til, at vi sjældent har ledige stillinger, da ambitionerne kan opfyldes internt i afdelingen.

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx]
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], primært tjenestested i Klinik for Mave- og Infektionssygdomme.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sundhedsadministrativ leder, Mette Lindegaard Bak på tlf. +[xxxxx]

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 24. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. spetember 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 4.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær
  • Midtjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær i Midtjylland.

Dato Alle jobs som lægesekretær
21. oktober 2025 4
20. oktober 2025 5
19. oktober 2025 6
18. oktober 2025 6
17. oktober 2025 6
16. oktober 2025 6
15. oktober 2025 7
14. oktober 2025 7
13. oktober 2025 7
12. oktober 2025 7
11. oktober 2025 7
10. oktober 2025 7
9. oktober 2025 6
8. oktober 2025 6
7. oktober 2025 6
6. oktober 2025 6
5. oktober 2025 6
4. oktober 2025 6
3. oktober 2025 6
2. oktober 2025 5
1. oktober 2025 3
30. september 2025 3
29. september 2025 3
28. september 2025 3
27. september 2025 3
26. september 2025 1
25. september 2025 3
24. september 2025 3
23. september 2025 4
22. september 2025 4
21. september 2025 5