Økonom/senioranalytiker til Forenet Kredit

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Motiveres du af at forstå, formidle og arbejde med økonomi i alt lige fra mia. store investeringer til analyser, rapportering, budgetter og regnskabsaflæggelse? Og er du interesseret i en bred økonomfaglig stilling, hvor du bidrager til at skabe effektive processer og overblik over komplekse problemstillinger? Vil du lære og udvikle dig med en varieret opgaveportefølje i et mindre sekretariat i en forening med et vigtigt formål? Så læs med her.

Forenet Kredit søger en økonom/senioranalytiker til at bistå foreningens stabsdirektør med opgaver relateret til foreningens økonomi og finans, strategiske opgaver og analyser, ledelsessupport og -rapportering, almennyttige uddelinger i regi af Nykredits Fond samt løbende drift af foreningen og Nykredits Fond.

Om os
Som aktiv majoritetsejer af Nykredit-koncernen er Forenet Kredit en forening, der vil gøre en forskel for kunder, forretning og samfundet. Som langsigtet og ansvarlig ejer, bidrager foreningen til stabilitet, sammenhængskraft og bæredygtighed på tværs af regioner og generationer i Danmark. Ejerskabet af landets største realkreditudlånsvirksomhed og 3. største bank kræver stabilitet og fokus på langsigtet værdiskabelse, også i relation til foreningens egne investeringer. Det er derfor vigtigt med en sikker hånd på foreningens økonomi.

Dine ansvarsområder
Som økonom/senioranalytiker i Forenet Kredit vil du få en alsidig rolle hvor økonomi og effektive driftsprocesser vil være omdrejningspunktet, og hvor du også vil være med til at definere, hvordan vi gennem tal og data kan understøtte vores kommunikation og løbende styrke foreningens position. Du vil få en bred vifte af samarbejdsrelationer i sekretariatet og ud i Nykredit, som vi arbejder tæt sammen med. Det gælder ift. vores investeringer på mere end 20 mia. kr., og det gælder for vores årlige driftsbudget, regnskabsopfølgning, uddelinger, kapitalforhold, m.m.

Eksempler på dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udarbejdelse af rapporteringsmateriale til ledelsen i tæt koordination med Nykredit.
  • Omkostningsstyring, budgetopfølgning samt udarbejdelse af budgetter.
  • Implementering og løbende opdatering af vores gældende investeringspolitikker i relation til foreningens strategi.
  • Koordinering og planlægning af arbejdet og møderne for vores advisory board for investeringer samt eks og følge op på beslutninger.
  • At agere tovholder og koordinator på foreningens analyser, som primært udføres af eksterne samarbejdspartnere.
  • Bistå i den daglige drift og administration af sekretariatet og Nykredits Fond herunder også sikring af uddelinger og beslutningsmateriale ifbm. Fondsuddelinger.
  • Hjælp til afvikling af valg til foreningens repræsentantskab.
  • At skabe transparens og effektive processer omkring økonomien i regi af foreningens klimasikringsprogram og Nykredits Fond.
  • Andre almindeligt forekommende driftsopgaver i sekretariatet.

Hvem er du?
Vi søger dig, der er initiativrig og ønsker at tage ansvar for opgaveløsningen og indgå i et engageret fællesskab, hvor vi lykkes som hold. Du er detaljeorienteret, men forstår også sammenhænge på tværs og kan se, hvordan dit arbejde bidrager til foreningens strategi. Du er målrettet, og du trives med at arbejde i et team. Samtidig har du en bred interesse for økonomi, investering, regnskab og analyse og kan formidle de budskaber, som tallene og analyserne viser, så ledelsen og dine kolleger også kan forstå det.

Vi forventer, at du:

  • har en længere videregående uddannelse indenfor økonomi som f.eks. cand.merc.
  • er struktureret og arbejder selvstændigt med en høj grad af ansvarlighed
  • har gode kommunikationsevner og trives med at skabe overblik og skære ind til kernen af en faglig problemstilling
  • enten er i begyndelsen af din karriere eller har flere års erfaring – det vigtige er, at du forstår og har en bred interesse for økonomi og finans.

Vi tilbyder dig

  • En spændende stilling med en bred vifte af meningsfulde opgaver relateret til foreningens økonomi.
  • Et engageret og samarbejdsorienteret team, der støtter hinanden i at nå fælles mål.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med fokus på samfundsansvar og bæredygtighed.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.

Lyder denne stilling som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV senest 6. oktober. Vi glæder os til at høre fra dig!

For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte stabsdirektør Forenet Kredit, Tore Heerup Westermann, på tlf. 31 33 30 59 eller torh@forenetkredit.dk. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 19.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Mandag den 06. oktober 2025

Statistik over udbudte jobs som økonomer

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Dato Alle jobs som økonomer
4. november 2025 191
3. november 2025 182
2. november 2025 179
1. november 2025 187
31. oktober 2025 147
30. oktober 2025 538
29. oktober 2025 521
28. oktober 2025 521
27. oktober 2025 476
26. oktober 2025 484
25. oktober 2025 485
24. oktober 2025 456
23. oktober 2025 474
22. oktober 2025 476
21. oktober 2025 474
20. oktober 2025 485
19. oktober 2025 498
18. oktober 2025 501
17. oktober 2025 494
16. oktober 2025 496
15. oktober 2025 496
14. oktober 2025 496
13. oktober 2025 497
12. oktober 2025 492
11. oktober 2025 487
10. oktober 2025 477
9. oktober 2025 479
8. oktober 2025 469
7. oktober 2025 464
6. oktober 2025 457
5. oktober 2025 460