Den Fælles Sterilcentral søger økonom til Økonomi og Analyse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Synes du, det kunne være spændende at blive en del af et nyt økonomi- og analyseteam i en moderne produktionsvirksomhed i sundhedsvæsenet? Trives du med opgaver og ansvar omkring økonomistyring? Vil du gerne sætte dit præg på det økonomiske fundament, opbygningen og igangsætningen af den kommende økonomistyring for en ny virksomhed? Så kan det være dig, vi leder efter som vores nye økonom.

Om stillingen

Team for Økonomi og Analyse er en del af Den Fælles Sterilcentrals Stab, som udover økonomi- og analyseteamet udgøres af de understøttende stabsfunktioner. Vi er pt. 4 medarbejdere i økonomi og analyseteamet inkl. dig, men forventes at blive flere i de kommende år. Denne stilling er en 1-årige stilling med mulighed for forlængelse.

Vi er et nyoprettet team, som skal være med til at sikre præcis økonomistyring og relevant rapportering til ledelsen i Den Fælles Sterilcentral. Vi har dele af vores fundament på plads, så som kontoplan, et lønopfølgningsværktøj og regelmæssige økonomiopfølgningsmøder med de budgetansvarlige ledere samt rapportering til direktør og bestyrelse. Dog er der stadigvæk spændende dele af vores fundament, som først er ved at blive bygget, såsom korrekt fakturahåndtering og økonomiopfølgningsværktøj på øvrig drift hvor du kan være med til at sætte dit præg på hvordan det skal opbygges, anvendes og videreudvikles på de månedlige økonomiopfølgningsmøder. Derudover vil du ligeledes være med til at etablere et endnu tættere samarbejde med vores vagtplanlæggere, for at sikre en mere proaktiv økonomistyring.

I Team for Økonomi og Analyse har vi det overordnede ansvar for økonomistyring, udarbejdelse og gennemgang af månedsbudgetter og økonomiske prognoser i samarbejde med budgetansvarlige, facilitering af månedlige økonomiopfølgninger samt udarbejdelse af ledelsesinformation. Dette på både løn og øvrig drift.

Vi har også et tæt samarbejde og dialog med Region Hovedstadens Center for Økonomi, som der løbende afrapporteres til om virksomhedens økonomi, forbrug m.m.

Til daglig servicerer og vejleder vi vores kollegaer, som har mange forskellige faglige baggrunde, med deres opgaver indenfor økonomi og analyser, som f.eks. fakturahåndtering, udtræk fra vores økonomisystem SAP og produktionsdata fra T-Doc. Det er derfor vigtigt, at du kan formidle økonomi i et letforståeligt sprog og skabe rammerne for, at dine kollegaer kan varetage deres økonomirelaterede opgaver. Øvrige opgaver er inden for budgetopfølgning, prognoser og analyser samt sagsbehandling omkring økonomi til ledere i Den Fælles Sterilcentral. Du skal fx lave omkostningsanalyser og løbende følge op på budget sammen med ledelseslaget. Du vil arbejde med lokale økonomistyringsværktøjer, SAP, T-Doc og andre relevante værktøjer.

Om dig

Du har en relevant økonomisk baggrund på kandidatniveau, kombineret med erfaring med økonomistyring, budgettering, økonomiske analyser, databehandling m.m.

Desuden forventer vi, at du kan sige ja til hovedparten af nedenstående kompetencer:

  • Er logisk tænkende, har stærke analytiske evner og forstår at sætte dig ind i komplekse økonomiske sager
  • Har solid talforståelse og evner at skabe struktur og overblik over store datamængder
  • Har erfaring med at arbejde med og kombinere store datamængder fra både økonomi- og produktions systemer
  • Har kendskab til SAP og SD eller andre tilsvarende ERP og lønsystemer
  • Er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken og har stærke kompetencer i Excel på et øvet eller ekspert-niveau.
  • Har gode kommunikationsevner skriftligt og mundtligt
  • Besidder evnen til at skabe gode relationer til dine samarbejdspartnere og kollegaer
  • Arbejder struktureret og selvstændigt men trives samtidig i samarbejde med kollegaer
  • Du trives med ansvar, er proaktiv og har en udviklingsorienteret tilgang til arbejdet, med lyst til at præge egne opgaver
  • Har erfaring fra sundhedsvæsenet eller øvrige offentlige institutioner
  • Behersker dansk i skrift og tale

Om os I Stab varetager medarbejderne hver sine specialopgaver inden for økonomi, reception, uddannelse, kompetenceudvikling, pre-, on- og offboarding, kommunikation, vagtplanlægning og HR. Afdelingen fungerer som støttefunktion til hele Den Fælles Sterilcentral og bidrager til at sætte rammerne for en stabil, velfungerende drift.

Den Fælles Sterilcentral er en nyetableret virksomhed i Region Hovedstaden fra 1. januar 2025, og vi er fortsat under opbygning. Med etableringen samles de to regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital organisatorisk med en direktør i spidsen og en bestyrelse bestående af interne og eksterne medlemmer. De øvrige hospitalers lokale sterilcentraler skal samtidig implementeres i den nye virksomhed, som derefter får det samlede ansvar for hele Region Hovedstadens genbehandling og understøttelse af ca. 1.000 daglige operationer. Vi har derfor en meget vigtig rolle for hele vores sundhedsvæsen, selvom vores patienter ikke møder os.

I Den Fælles Sterilcentral genbehandler vi kirurgiske instrumenter i et samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer, hvor bl.a. avanceret robotteknologi gør, at vores to sterilcentraler er blandt de mest automatiserede sterilcentraler i verden.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Vi tilbyder ligeledes fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemme, 1:1 med nærmeste leder, faglig sparring, mulighed for deltagelse på faglig relevante kurser samt et godt og positivt arbejdsmiljø med kollegaer, som engagerer sig for hinanden og vores fælles trivsel. Din nærmeste leder vil være teamlederen for Økonomi og Analyse.

Stillingen er en 1-årig fuldtidsstilling på 37 timer, med mulighed for forlængelse. Tjenestested kan være på både Herlev Hospital, Rigshospitalet og Gentofte Hospital.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2026.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Økonomi og Analyse Stephanie Møller Callesen [xxxxx] eller mobil[xxxxx]

Ansøgningsprocedure

Du søger stillingen via linket. Ansøgningsfrist er søndag 23. november 2025.

Samtaler forventes afholdt d. 25. november 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 07.11.2025
  • Økonom
  • København Ø
  • Søndag den 23. november 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Dato Alle jobs som økonomer
7. november 2025 4
6. november 2025 3
5. november 2025 3
4. november 2025 3
3. november 2025 3
2. november 2025 3
1. november 2025 3
31. oktober 2025 2
30. oktober 2025 6
29. oktober 2025 6
28. oktober 2025 7
27. oktober 2025 5
26. oktober 2025 5
25. oktober 2025 5
24. oktober 2025 4
23. oktober 2025 4
22. oktober 2025 4
21. oktober 2025 4
20. oktober 2025 3
19. oktober 2025 4
18. oktober 2025 4
17. oktober 2025 5
16. oktober 2025 3
15. oktober 2025 5
14. oktober 2025 6
13. oktober 2025 7
12. oktober 2025 6
11. oktober 2025 6
10. oktober 2025 6
9. oktober 2025 3
8. oktober 2025 3