GIS Specialist til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

GIS-specialist til udviklingsopgaver

Som vores nye GIS-specialist bliver du en del af GIS-sektionen, der understøtter [xxxxx]s forskellige forsyningsområder med en lang række IT-systemer. Et af kerneområderne er vores GIS-systemer, der anvendes bredt i virksomheden til både planlægning, projektering og drift af vores mange forsyningsanlæg i hovedstadsområdet.

Som GIS-specialist sørger du for at udvikle og vedligeholde de eksisterende GIS-platforme ved at integrere og konfigurere systemer samt tilføje funktionalitet og datakilder. Dette sikrer, at systemerne understøtter forretningens behov på nye og bedre måder. Du fungerer som rådgiver, underviser og formidler af din viden om GIS og geodata og er med til at udbrede kendskabet til GIS, dets muligheder og potentiale i [xxxxx].

GIS-løsningerne tilvejebringes ofte i en tværorganisatorisk projektmodel, som du jævnligt vil indgå i. Du kommer derfor til at samarbejde bredt i virksomheden. Kodeudvikling og programmeringsopgaver løses primært hos vores leverandører.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • GIS-udvikling i forbindelse med IT-projekter og større forsyningsanlægsprojekter
  • Understøtte arbejdsprocesser med GIS og geodata på nye og bedre måder
  • Målrettet formidling af geoinformation til mange forskellige interessenter gennem udstilling af eksterne datakilder og egne forsyningsgeodata i web- og desktop GIS
  • Tilpasning af systemerne samt løbende drift og vedligehold, herunder datamodelændringer og versionsopgraderinger
  • Understøtte stabil og sikker drift af GIS med en struktureret tilgang

Vi anvender primært systemerne: KortInfo (Web-GIS), QGIS, G/Technology, GE Smallworld, Widget/OneDoor samt FME

Erfaring med udvikling af GIS-løsninger

Vi forventer, at du har en uddannelse inden for IT, geoinformatik, geografi eller en anden relevant uddannelsesretning samt et godt kendskab til GIS og geodata. Du har erfaring med at levere IT-løsninger i en projektorienteret organisation, du kender til IT-arkitektur og løsningsdesign, og du interesserer dig for udvikling af applikationer og integration af datakilder. Du håndterer SQL samt avanceret databaseteknologi som SQL Server, PostgreSQL og Oracle. Du kender til WebGIS og programmering, fx .NET eller Python.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til de nationale datamodeller for vand og spildevand, DanVand og DanDas.

[xxxxx] er en stor virksomhed, så det er vigtigt, at du trives i en kompleks organisation, hvor du både kan arbejde fleksibelt og være opsøgende i forhold til samarbejde og sparring med kolleger. Du er engageret og løsningsorienteret og sørger for, at GIS-løsningerne leveres til tiden. Derudover er du servicemindet med evnen til at sætte dig i kundens/brugerens sted.

8 dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen

Du bliver en del af GIS-sektionen, som består af otte GIS-specialister. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen samt en uformel omgangstone på tværs af afdelinger og ledelseslag. Vi er et team med masser af erfaring og ekspertise inden for GIS-området og har et godt socialt og fagligt sammenhold. I [xxxxx] vægter vi et bæredygtigt arbejdsliv højt, og der er derfor også mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Bliv en del af en større udvikling

[xxxxx] ønsker en øget digitalisering og har derfor udskilt en række vigtige områder til at understøtte denne proces. GIS er en central spiller i den dagsorden, og GIS vil indgå i en række spændende projekter for at sikre en øget digitalisering til glæde for både [xxxxx]s ansatte og kunder.

Klar til at ansøge?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Susi Finkielman på telefon[xxxxx]. Ansøgningsfristen er tirsdag den 22. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 17-18 og ønsker opstart omkring 1. juni 2025. Send dit motiverede CV ved at klikke på "søg stillingen".


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 27.3.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Tirsdag den 22. april 2025

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
29. april 2025 3778
28. april 2025 3758
27. april 2025 3819
26. april 2025 3817
25. april 2025 3853
24. april 2025 3840
23. april 2025 3862
22. april 2025 3952
21. april 2025 4252
20. april 2025 4273
19. april 2025 4273
18. april 2025 4302
17. april 2025 4248
16. april 2025 4268
15. april 2025 4231
14. april 2025 4192
13. april 2025 4222
12. april 2025 4231
11. april 2025 4287
10. april 2025 4193
9. april 2025 4165
8. april 2025 4095
7. april 2025 3994
6. april 2025 4012
5. april 2025 4033
4. april 2025 4056
3. april 2025 3932
2. april 2025 3915
1. april 2025 3916
31. marts 2025 3981
30. marts 2025 4071