Assisterende leder med ambitioner og mod til at skabe udvikling sammen med beboere, medarbejdere og pårørende

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Vi søger en assisterende leder til Sonjavej. Her får du en central rolle i at videreudvikle vores botilbud og stå tydeligt i rollen som den eneste assisterende leder på stedet.

Når du træder ind på Sonjavej, møder du energien fra et veletableret botilbud inden for det specialiserede socialområde. Her er stærke traditioner og høj anciennitet blandt både medarbejdere og beboere.

Vi arbejder hver dag for at skabe et hjem, hvor den enkelte kan trives, udvikle sig og føle sig tryg – og du kan være med til at præge denne udvikling.

Din rolle som assisterende leder
Som assisterende leder bliver du tæt sparringspartner med lederen og du får et bredt ansvar for både drift og udvikling. Du kommer blandt andet til at:

  • Sikre daglig drift og medarbejderledelse gennem tydelig og nærværende ledelse.
  • Varetage kvalitative ledelsestilsyn og deltage i overlap, teammøder og sparring.
  • Bidrage til statusrapporter, referater og anden skriftlig dokumentation.
  • Gå forrest i at omsætte faglig viden til praksis sammen med medarbejderne.
  • Skabe resultater i samarbejde med beboere, medarbejdere og pårørende.

Vi lover dig, at ingen dage bliver ens. Rollen kræver, at du kan balancere administration og nærvær, og at du kan være tilgængelig i aftener eller weekender indimellem, en opgave du deler med lederen.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har ledelseserfaring og et stærkt personligt drive.
  • Er klar over, hvad det kræver at være den eneste assisterende leder – og kan stå stærkt i rollen.
  • Har ambitioner for både din egen ledelsespraksis og Sonjavejs udvikling.
  • Kender til det pædagogiske felt og kan skabe faglig refleksion med medarbejdere.
  • Er skriftligt stærk og bidrager til høj kvalitet i dokumentation.
  • Er vedholdende, modig og handlekraftig – også når opgaven er svær.

For den rette kandidat er dette en stilling med frihed, ansvar og muligheden for at sætte et tydeligt aftryk på Sonjavejs fremtid.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Som ny assisterende leder på Sonjavej bliver du en del af et stærkt og erfarent hus, hvor både medarbejdere og beboere kender hinanden og værner om fællesskabet.

Vi tilbyder dig:

  • En nøgleposition i et botilbud i udvikling, hvor du kan sætte dit tydelige præg.
  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med lederen – du bliver aldrig alene om ansvaret.
  • Dygtige og engagerede medarbejdere med høj anciennitet, som brænder for at skabe kvalitet i beboernes liv.
  • Et fagligt miljø, hvor vi arbejder systematisk med Recovery-orienteret rehabilitering og LA2U – og hvor du får indflydelse på, hvordan metoderne omsættes i praksis.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og udvikling går hånd i hånd – både for beboere, medarbejdere og ledelse.
  • Frihed under ansvar – og plads til, at du kan udvikle dig som leder.

Om din nye arbejdsplads Sonjavej
Sonjavej er et døgndækket botilbud for voksne med udviklingshæmning i alderen 18 til 100 år. Flere af vores beboere kan have udadreagerende og/eller selvskadende adfærd, ofte på baggrund af psykiatriske overbygninger samt følelsesmæssige, sociale og kognitive udfordringer.

Vi arbejder målrettet med faglig udvikling, hvor Recovery-orienteret rehabilitering og LA2U er vores bærende metoder. Vi er i fuld gang med implementeringen – og søger en leder, der kan og vil gå forrest i at omsætte viden til konkrete forandringer, der gør en forskel for både beboere og medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationsløn. Der indhentes reference og straffeattest før ansættelse.

Lyder det som noget for dig?
Du bliver ansat den 1. januar 2026. Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2025 og vi forventer at holde 1. samtalerunde den 10. november 2025 og 2. samtalerunde den 18. november 2025.

Du vil i forbindelse med samtaleforløbet blive bedt om at udfylde personprofil, hvis du går videre til 2. samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt leder Jannie Zeth på[xxxxx]

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. [xxxxx]
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 25.10.2025
  • Øvrige
  • Aalborg
  • Tirsdag den 28. oktober 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
4. november 2025 49
3. november 2025 47
2. november 2025 49
1. november 2025 50
31. oktober 2025 43
30. oktober 2025 124
29. oktober 2025 125
28. oktober 2025 123
27. oktober 2025 114
26. oktober 2025 115
25. oktober 2025 115
24. oktober 2025 102
23. oktober 2025 112
22. oktober 2025 116
21. oktober 2025 113
20. oktober 2025 113
19. oktober 2025 115
18. oktober 2025 121
17. oktober 2025 120
16. oktober 2025 117
15. oktober 2025 119
14. oktober 2025 119
13. oktober 2025 117
12. oktober 2025 115
11. oktober 2025 117
10. oktober 2025 116
9. oktober 2025 119
8. oktober 2025 118
7. oktober 2025 111
6. oktober 2025 109
5. oktober 2025 111