Instruktører til Uddannelsesafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allinge

Brænder du for at arbejde med mennesker, beredskab og undervisning? Er du en stærk mellemleder, som kan lide udfordringer i jobbet i en varieret arbejdsdag? Så venter en stilling som instruktør og sergent i Uddannelsesafdelingen på dig.

Der er to stillinger, som er ledige til besættelse pr. 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale.

Om os
[xxxxx] opretholder to udrykningsberedskaber på Bornholm og uddanner ca. 100 værnepligtige om året til redningsspecialister. Afdelingen varetager operative opgaver inden for brand, redning og miljø som støtte til offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab. Endeligt kan afdelingens personel indgå i Beredskabsstyrelsens internationale opgaver. Uddannelsesafdelingen består af et engageret team. Vi er kompetente og lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi leverer råvaren til et stærkt og robust beredskab. Vi har et stærkt kollegafælleskab, både i og uden for arbejdstid. Her er højt til loftet og hele Bornholm er vores øvelsesplads. Ud over uddannelsen af værnepligtige gennemfører vi en række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab.

Om stillingerne
Du skal indgå som instruktør i en deling, hvor du skal undervise indenfor alle emner, der indgår i redningsspecialisters uddannelse.
Det forventes, at du i hverdagen kan sparre med delingens fører og øvrige befalingsmænd, samt bidrage aktivt til planlægning af undervisningen. Du har medansvar for den lokale faglige videndeling og vil indgå i et eller flere fagteams.
Du skal indgå i døgnvagten som 2. vagthavende.
Du kommer til at deltage i planlægning og gennemførelse af øvelsesaktiviteter af varierende omfang.
I stillingen gives du mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer.

Om dig
Du har gennemført Beredskabsstyrelsens mellemlederuddannelse og har erfaring fra en uddannelsesafdeling i Beredskabsstyrelsen. Du skal endvidere have praktisk erfaring som vagthavende i Beredskabsstyrelsens døgnvagt.

Du bør kunne genkende følgende hos dig selv:
· Du brænder for at formidle og undervise, samt stå i spidsen for andre.
· Du har erfaring med såvel værnepligtige og frivillige, men også gerne andre målgrupper.
· Du er fagligt stærk inden for redningsspecialistuddannelsens fag.
· Du evner samarbejdet og optræder professionelt.
· Du holder af en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling og et smittende humør.
· Du er fleksibel både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.

Hvis du er bosat i Allinge, vil der oveni være mulighed for søge ansættelse som deltidsbrandmand og evt. holdleder på den kommunale udrykning, distrikt Allinge.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet.

Dit faste tjenestested vil være i Allinge.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Charlotte Brahe på telefon[xxxxx]eller på mail [xxxxx]
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [xxxxx] eller telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 1. august 2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende til og senest i uge 32, så tøv ikke med at fremsende din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Allinge.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 28.07.2025
  • Øvrige
  • Allinge
  • Fredag den 01. august 2025

Lignende jobs

  • Freelance job som Stevedore, Rønne

    Har du hænderne rigtigt skruet på? Og er du frisk på lidt ekstra arbejde i forbindelse med skibsanløb og andre spændende projekter på Rønne Havn? Så læs med her.. Vi har mange gode samarbe..
    • Øvrige
    • Rønne
    Få mere info
  • Øvrige på Bornholm

    Fri kontakt
    Vi søger en glad og positiv servicemedarbejder til vores kvalitetsafdeling. Du skal have erfaring med måleteknik & kontrol fra metalindustrien. Du kommer også til at deltage i varemodtagelse samt opmåling og kontrol af emner og varer fra vores produktion. Dine kvalifikationer: · Relevant uddannelse indenfor metalindustrien.
    • Øvrige
    • Bornholm
    Få mere info
  • Teamleder for vagtgående maskinmestre

    Fri kontakt
    Vil du stå i spidsen for et dedikeret team, der sikrer Bornholms el- og varmeforsyning døgnet rundt? Hos Bornholms El-Produktion (BEP) leverer vi ydelser til det nordiske el-net, i form af elproduktion til day-ahead og kapacitetsmarkedet.
    • Øvrige
    • Bornholm
    Få mere info
  • Teamleder for Drift & Vedligehold

    Fri kontakt
    Vil du stå i spidsen for et dedikeret team, der er med til at drive og vedligeholde centrale dele af Bornholms el- og varmeforsyning? Hos Bornholms El-Produktion (BEP) søger vi en engageret teamleder, der kan lede og udvikle vores medarbejdere, der arbejder med drift og vedligehold af vores aktiver på Værket på Rønne Havn.
    • Øvrige
    • Bornholm
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Allinge

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Allinge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Allinge over tid

Dato Alle jobs som øvrige
31. juli 2025 3
30. juli 2025 2
29. juli 2025 2