Typeansvarlig til Danmarkshistoriens største materielanskaffelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Har du lyst til at stå i spidsen for det tekniske arbejde med at etablere Danmarks nye jordbaserede luftforsvar? Program Jordbaseret Luftforsvar gennemfører i disse år den største materielanskaffelse i nyere tid, og vi søger nu en typeansvarlig, der vil være faglig frontløber for ét eller flere af de nye systemer.

Dette er en unik mulighed for at påvirke både systemernes tekniske retning og den organisation, som i de kommende år skal drive og vedligeholde luftforsvaret.

Om os

Program Jordbaseret Luftforsvar (JBL) er organiseret omkring otte centrale ’lines of effort’: Human Resources, operationer, materiel & logistik, etablissement, uddannelse og træning, interoperabilitet, sikkerhed og systemanskaffelsen. Et særskilt programkontor understøtter planlægning på tværs, koordinering og økonomistyring.

Du bliver ansat i Materiel & Logistik, hvor vi har ansvaret for det tekniske og logistiske fundament under opbygningen af de nye kapaciteter – fra implementering og driftsstøtte til udarbejdelse af direktiver og dokumentation, som senere skal overdrages til [xxxxx] (FMI).

Vores team er i markant vækst og forventes at være 15–20 medarbejdere inden for det næste år. Du får dermed mulighed for at være med til at forme strukturer, kultur og arbejdsgange i et helt nyt teknisk miljø.

Om stillingen

Som typeansvarlig får du det faglige hovedansvar for ét eller flere jordbaserede luftforsvarssystemer i en opbygningsfase. Du bliver både systemets tekniske autoritet og en central aktør i etableringen af det kommende kapacitetscenter.

Du får ansvar for:

  • At sikre det samlede tekniske overblik og systemets tekniske integritet.
  • Planlægning og gennemførsel af teknisk sagsbehandling, verificering, dokumentationsvurdering og systemanalyser.
  • Materielsikkerhed, konfigurationsstyring samt tekniske beslutninger med langsigtet driftsmæssig betydning.
  • Udarbejdelse af vedligeholdelsesdirektiver, driftskoncepter og øvrig teknisk myndighedsdokumentation.
  • Teknisk dialog og koordinering med leverandører, samarbejdspartnere, brugere og eksterne myndigheder.
  • Bidrag til opbygning af processer og strukturer, der skal definere kapacitetscentrets fremtidige virke.

Som en af de første typeansvarlige i programmet får du stor indflydelse på, hvordan systemerne implementeres, hvordan driften organiseres, og hvordan kapacitetscentrene kommer til at fungere på lang sigt.

Stillingen indebærer tæt samarbejde med tekniske specialister, kapacitetscentermanageren, operativt personel, programledelsen og eksterne leverandører. Du kan forvente rejseaktivitet både til nationale tjenestesteder og til internationale leverandører, tests og workshops.

Dit faste tjenestested bliver Ballerup, med mulighed for hjemmearbejde afhængigt af opgavernes karakter.

Hvorfor dette arbejde er unikt

Rollen som typeansvarlig er en af de mest centrale tekniske stillinger i opbygningen af luftforsvaret. Du får mulighed for at:

  • Være teknisk frontperson for nogle af Danmarks mest avancerede militære systemer.
  • Sætte retningen for, hvordan systemerne implementeres og driftsunderstøttes i praksis.
  • Påvirke tekniske beslutninger, der kommer til at gælde i de næste årtier.
  • Samarbejde direkte med internationale leverandører og følge systemerne fra fabrik til operativ enhed.
  • Forme en helt ny organisation og bidrage til dens struktur, processer og faglige kultur.
  • Kombinere strategisk teknisk ansvar med konkret systemnært arbejde og driftsrettede aktiviteter.

Der findes ikke mange stillinger i Danmark med denne kombination af ansvar, teknologisk kompleksitet og national betydning.

Om dig

Du har en teknisk baggrund, gerne som ingeniør, og erfaring med komplekse systemer er en fordel. Du har teknisk forståelse, overblik og kan omsætte idéer til konkrete løsninger. Du trives med at samarbejde og tage ansvar i en dynamisk hverdag.

Vi ser gerne, at du:

  • har teknisk overblik og forståelse
  • omsætter idéer og strategier til løsninger
  • samarbejder effektivt med kolleger, brugere og leverandører
  • er nysgerrig og udviklingsorienteret

Vi tilbyder

  • Faglig indflydelse og teknisk ansvar
  • Arbejde med avancerede systemer og ny teknologi
  • Mulighed for at forme et nyt kapacitetscenter
  • Et engageret og udviklingsorienteret miljø
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Aflønning sker efter kvalifikationer, og der er mulighed for forhandling af tillæg. Stillingen er omfattet af en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Henrik Larsen på telefon[xxxxx]eller Major Jens Gydov på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent, Mathias Fønskov på[xxxxx].

Ansøgningsfristen er 25 januar 2026, og samtaler afholdes i forlængelse heraf. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Send ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis via linket. Bilag skal vedhæftes i PDF-format.

Om [xxxxx]

[xxxxx] (FMI) anskaffer, driver og bortskaffer materiel, IT og cybersikkerhed for hele Forsvarets organisationer. Vi er ca. 2.500 medarbejdere fordelt over hele landet og løser opgaver, som ingen andre kan – både til hverdag og når det gælder.

Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.12.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Ballerup
  • Søndag den 25. januar 2026

Lignende jobs

  • Sabbatår eller studiejob (15–20 timer) – arbejde m...

    Fri kontakt
    Er du i sabbatår eller studerende og god til struktur, logik og ansvar. Og leder du efter et deltidsjob, hvor man forventer, at du tager dit arbejde seriøst. Hos Digital Disruption Media søger vi 1–2 personer, der skal arbejde med vores crawler-teknologi og data.
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Kødbyen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på gæsteoplevelsen. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Greve

    Fri kontakt
    OM HAVANA
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info
  • Øvrige i Greve

    Fri kontakt
    Om stillingen
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
3. februar 2026 54
2. februar 2026 51
1. februar 2026 52
31. januar 2026 59
30. januar 2026 56
29. januar 2026 52
28. januar 2026 53
27. januar 2026 51
26. januar 2026 51
25. januar 2026 52
24. januar 2026 55
23. januar 2026 54
22. januar 2026 51
21. januar 2026 53
20. januar 2026 53
19. januar 2026 51
18. januar 2026 55
17. januar 2026 56
16. januar 2026 57
15. januar 2026 52
14. januar 2026 52
13. januar 2026 48
12. januar 2026 45
11. januar 2026 46
10. januar 2026 51
9. januar 2026 51
8. januar 2026 46
7. januar 2026 51
6. januar 2026 46
5. januar 2026 45
4. januar 2026 49