Behandlingskoordinator til PPR i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Behandlingskoordinator til PPR i [xxxxx]

Vil du kombinere din psykologfaglighed med koordinering og udvikling? PPR Brøndby søger en psykolog, der vil stå i spidsen for vores lettilgængelige behandlingstilbud - og være med til at afhjælpe psykisk mistrivsel hos børn og unge.

Opgaven

Som behandlingskoordinator i PPR Brøndby får du en nøglerolle i vores lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge (6-17 år) i psykisk mistrivsel. Vi har arbejdet med Mind My Mind i et år med gode erfaringer - og står nu klar til at udvide både målgruppen og indsatsen med bl.a. STIME - Forældrepiloterne.

Dine hovedopgaver bliver at:

  • sikre høj faglig kvalitet i behandlingstilbuddene
  • udvikle og koordinere indsatsen på tværs af kommunen
  • skabe gode samarbejds- og arbejdsgange sammen med PPR-lederen
  • følge effekten af indsatserne og bidrage til videreudvikling af tilbuddene
  • klinisk vurdering af behandlingsbehov og match mellem barn og tilbud, bl.a. ved forsamtaler og screening.
  • Indgå som en del af behandlerteamet, herunder varetage behandlingsforløb.

I starten vil du opleve, at koordinering og implementering af tilbuddene fylder en større del, men at der løbende vil blive mere tid til behandlingsopgaver. - så du får en hverdag, hvor du både bruger dine kliniske/ psykologfaglige kompetencer og arbejder strategisk med at sætte retning for tilbuddet.

[xxxxx] er kendetegnet ved en mangfoldig befolkning, hvilket kræver fleksible løsninger, så vi sikrer, at alle borgere får et relevant og tilgængeligt tilbud.

Du bliver del af et koordinatorteam med 4 andre fagkoordinatorer og refererer til PPR-lederen som også er psykolog. Hos os møder du en uformel tone, god stemning, plads til at dele det svære og fejre succeser - og en kultur præget af gensidig tillid, fællesskab og samarbejde.

Om os

PPR Brøndby består af ca. 50 fagligt stærke og engagerede medarbejdere: Psykologer, logopæder, sansemotoriske terapeuter, specialpædagogiske vejledere, ledelse og administration. Vi arbejder ud fra en systemisk, kontekstuel og relationel forståelse af børn og unges trivsel og udvikling.

Vores behandlingstilbud omfatter bl.a. Mind My Mind og STIME, men du behøver ikke have erfaring med disse metoder. Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og sørger for den nødvendige efteruddannelse og supervision, så du bliver klædt godt på til opgaverne. Du får et introprogram, der matcher dine erfaringer og behov, så du får den bedst mulige start.

Om dig

Vi leder efter dig som er autoriseret psykolog, og som:

  • har klinisk erfaring med/ kendskab til børn og unge i mistrivsel
  • har mod på at prøve kræfter med koordinering - erfaring er ikke et krav, men motivation er vigtigt
  • står stærkt i din faglighed og kan bruge den til at vurdere, formidle og inspirere
  • trives i et tværfagligt miljø og har lyst til at samarbejde bredt i kommunen

Det er en fordel, hvis du:

  • har erfaring med systematisk faglig vurdering af match mellem målgruppe og metode, samt evaluering af behandling.
  • Har kendskab til PPR eller børne- og ungepsykiatrien

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af PPR Marie Friis Malver på tlf. [xxxxx]. Du er også velkommen til at kontakte searchkonsulent i Genitor Maja Pedersen på[xxxxx].

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse 1. november 2025

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

Arbejdssted er Horsedammen 42C, 2605, Brøndby

Rekrutteringsprocessen

Ansøgningsfristen er den 14. september. Vi udvælger kandidater den 16. september og afholder 1. samtale den 18. september og anden samtale den 23. september.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I [xxxxx] er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

[xxxxx] har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.8.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Brøndby
  • Søndag den 14. september 2025

Lignende jobs

  • Sabbatår: Kvik sabbat søges

    Fri kontakt
    NB! Denne stilling er blevet genopslået her - hvis du allerede har søgt er du velkommen til at søge igen. Hos Digital Disruption Media søger vi en Kvik sabbat hjerne til fuldtidsarbejde 1-2 år og med med mulighed for at fortsætte som studiejobber, når du starter på dit videregående studie bagefter.
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Fuldtids sabbatår (1–2 år) i dansk tech – bliv den...

    Fri kontakt
    Digital Disruption Media bygger internationale søgemaskiner og platforme fra vores kontor på Frederiksberg. Vores teknologi er stærk – men den virker kun, fordi nogle tager ansvar for, at hverdagen spiller. Det er her, du kommer ind. Rollen. Du bliver den person, vi kan regne med.
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Øvrige i Greve

    Fri kontakt
    Lærer til Holmeagerskolen
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info
  • Øvrige i Greve

    Fri kontakt
    kan gøre en forskel
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
12. oktober 2025 31
11. oktober 2025 33
10. oktober 2025 30
9. oktober 2025 31
8. oktober 2025 30
7. oktober 2025 30
6. oktober 2025 27
5. oktober 2025 33
4. oktober 2025 31
3. oktober 2025 30
2. oktober 2025 29
1. oktober 2025 31
30. september 2025 32
29. september 2025 32
28. september 2025 28
27. september 2025 32
26. september 2025 32
25. september 2025 31
24. september 2025 34
23. september 2025 30
22. september 2025 29
21. september 2025 31
20. september 2025 32
19. september 2025 29
18. september 2025 30
17. september 2025 29
16. september 2025 28
15. september 2025 33
14. september 2025 33
13. september 2025 32
12. september 2025 32