Faglig koordinator til [xxxxx]s Børne-ungehjem

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Er du klar til at udfordre dig selv både fagligt og personligt gennem meningsfulde og spændende opgaver? Brænder du for at være hjælpsom og støttende i samarbejdet med børn og unge - samt deres familier - i forskellige udfordrende og/eller udsatte positioner?
Har du høj faglighed inden for anbringelsesområdet, og vil du dele ud af den og være med ombord i en faglig udviklingsproces?
Så er du heldig - vi søger nemlig en faglig koordinator på 35 timer til en nyoprettet stilling.

Hvem er det vi leder efter?
Vi søger en person, der har en oprigtig interesse i at tilrettelægge hverdagen med stor inddragelse af barnets eller den unges ønsker for eget liv – og som samtidig formår at inddrage forældrenes kendskab og omsorg. Du arbejder ud fra, at de bedste løsninger skabes gennem de relationer, der er tættest på barnet eller den unge, uanset alder, baggrund eller funktionsniveau.

I rollen skal du bidrage med stabilitet, skabe struktur og tage initiativ og ansvar i arbejdet med børnene og de unge. Det er centralt, at både børn, unge og deres forældre føler sig trygge, når de er på ophold hos os.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra det specialiserede område og kendskab til udadreagerende eller krænkende adfærd, da det kan forekomme. Ud over at indgå i den direkte indsats med børn og unge vil ca. halvdelen af din arbejdstid bestå af faglig sparring, opkvalificering, kvalitetscheck og skriftligt arbejde.

Vores tilgang
Vi tror på, at reel inddragelse af barnet, den unge og forældrene skaber ejerskab og motivation for forandring. Alle børn og unge er de klogeste i eget liv, og de har evner og ressourcer, der kan understøttes og udvikles.

Vores arbejde bygger på den professionelle relationskompetence som fundament for respektfuld, inddragende og saglig kontakt. Derudover arbejder vi aktivt med Børnesynet i vores politik for børn, unge og uddannelse. Politikken hedder HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD. Læs mere her: Politik for børn, unge og uddannelse | [xxxxx].

Professionel Relationskompetence er vores faglige ståsted
Det handler om fagpersonens evne til at 'se' det enkelte menneske på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter – uden at fralægge sig lederskabet og ansvaret for relationen. Det indebærer samtidig en autentisk kontakt og evnen til at tage det fulde ansvar for relationens kvalitet.

Hvad er [xxxxx]s Børne-ungehjem?
Børneungehjemmet består af to afdelinger, som begge huser børn og unge, der i kortere eller længere periode har behov for at bo et andet sted end hos forældrene. Samtidig arbejdes der tæt sammen med familien og det øvrige netværk.

Børnene og de unge er i en livssituation, hvor de udviser tegn på mistrivsel, er i en udsat position eller der hvor forholdene i hjemmet midlertidigt gør det nødvendigt, at de for en periode ikke kan bo hjemme. Udgangspunktet er altid, at børne på sigt kan komme tilbage og bo hos deres primære omsorgspersoner.

Fuglebakken er hjemmet for de unge, mens Nymarkshjemmet er for de yngre børn. Du vil have opgaver på begge matrikler.

Vores kerneopgave er at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, der for en periode er i vores faglige hænder. Vores arbejde tager afsæt i barnets/den unges plan, og inddragelse er et centralt fokus i alt, hvad vi gør.

Vi vægter i særlig grad
Uddannelse og faglig baggrund


  • Uddannet socialpædagog, gerne med relevant efteruddannelse/overbygning.
  • Erfaring/viden fra det specialiserede børne- og ungeområde.

Relationelle og pædagogiske kompetencer


  • Oprigtigt interesseret i børns, unges og familiers livshistorier og har øje for, at al kommunikation er et udtryk for en intention om at blive lyttet til og forstået.
  • En profil, hvor du er en god formidler, er nærværende, tydelig og empatisk i kontakten.
  • Kompetent i den pædagogiske relationskompetence og kender til vigtigheden af kontinuerligt at arbejde med at udvikle den ift. de børn, unge og familier, vi samarbejder med – og at du kan undervise i det og bidrage til kontinuerlig udvikling på stederne.
  • Arbejder med en værdi om høj grad af inddragelse af barnets/den unges private og professionelle netværk, og har en anerkendende, positiv og hjælpsom tilgang.

Formidling, sparring og faglig udvikling


  • Kan dokumentere dit arbejde sagligt og anerkendende samt kommunikere, vejlede og guide andre i at gøre det samme.
  • Holder dig opdateret på den nyeste forskning og viden, undervise i nye faglige vinkler og give sparring på disse.
  • Tager del i ansvaret for at holde et højt fagligt niveau, og du kan godt lide at inddrage relevant faglig viden og teori i dit arbejde, samt formidle og implementere det bredt i afdelingerne.

Skriftlighed og dokumentation


  • Besidder en skriftlig faglighed, der kan kvalificere statusskrivelser, risikovurderinger, barnets/den unges plan og faglige instrukser.

Vi tilbyder


  • En arbejdsplads, i en kommune der arbejder ud fra et grundlag om, at vi gør det for Fredericia, vi gør det sammen, og vi gør det ordentligt. Se vores ledelses- og medarbejdergrundlag: [xxxxx] arbejde, med nogle skønne børn og unge samt deres familier.
  • En afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaver.
  • Gode, dygtige og engagerede kolleger, som du skal skabe fortsat udvikling sammen med.
  • En afdeling der er optaget af fagpersonlig udvikling og hjælpsomhed.
  • Tæt ledelse, som tager del i ansvaret og giver vejledning.
  • Gode muligheder for udvikling, bl.a. via refleksion og sparring.
  • Ekstern supervision løbende gennem hele året.
  • Uddannelse i mentalisering.
  • Et tilrettelagt on boarding-forløb så du kommer godt i gang.

Vil du vide mere
Du vil referere til centerlederen og have et tæt samarbejde med både ham og teamlederen. Du er velkommen til at kontakte en af dem for at høre mere om jobbet.
Centerleder Rasmus Steinmetz, [xxxxx]Fra uge 49) og teamleder Kristina Skov, [xxxxx].
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet. Der indhenter desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

[xxxxx] er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 35 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne på hverdage, men der kan forekomme aftenarbejde ved enkelte lejligheder.

Tiltrædelsesnarest muligt og senest 1. februar 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 16. december 2025, så sæt gerne kryds i kalenderen – måske bliver det dér, vi ses.

Send din ansøgning online – anvend browseren Chrome
[xxxxx] benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på [xxxxx]
11. december 2025.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 26.11.2025
  • Øvrige
  • Fredericia
  • Onsdag den 31. december 2025

Lignende jobs

  • Øvrige i Esbjerg

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 6700 Esbjerg
    • Øvrige
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Bliv en del af [xxxxx] som Assistent i Global Purc...

    Trives du med rutineopgaver, og motiveres du af at tage ansvar og sikre, at opgaverne følges helt til dørs? Har du samtidig lyst til at blive en del af en international virksomhed med en bred konta..
    • Øvrige
    • Brørup
    Få mere info
  • Øvrige i Billund

    Vil du være med til at sætte retningen for produktionen af asfalt hos en af Danmarks førende virksomheder inden for belægning til private, statslige og kommunale projekter? Så kan du være den nye t..
    • Øvrige
    • Billund
    Få mere info
  • Jurist til vurdering af forældreegnethed (deltid –...

    Er du jurist og brænder du for sundhedsområdet og forvaltningsret? Er du en dygtig og grundig juridisk sagsbehandler, og har du lyst til at vurdere forældreegnethed? Så har vi måske den rigtige sti..
    • Øvrige
    • Vejle
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
11. december 2025 38
10. december 2025 40
9. december 2025 38
8. december 2025 37
7. december 2025 37
6. december 2025 40
5. december 2025 39
4. december 2025 41
3. december 2025 43
2. december 2025 44
1. december 2025 46
30. november 2025 47
29. november 2025 48
28. november 2025 47
27. november 2025 45
26. november 2025 42
25. november 2025 42
24. november 2025 44
23. november 2025 44
22. november 2025 44
21. november 2025 44
20. november 2025 45
19. november 2025 41
18. november 2025 44
17. november 2025 43
16. november 2025 41
15. november 2025 42
14. november 2025 39
13. november 2025 40
12. november 2025 37
11. november 2025 37