Øvrige i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

– så kan du være den sekretariatskoordinator med økonomierfaring, vi mangler på holdet

I [xxxxx]s forvaltning By, Erhverv- og Kultur har vi altid gang i noget nyt. Vi kan simpelthen ikke lade en god idé ligge – heller ikke selvom vi lige var optaget af noget andet. Det er aldrig kedeligt, men til gengæld er det ofte hektisk.

Derfor har vi brug for en koordinator, der kan gribe, fordele og følge op på forvaltningens sekretariatsopgaver. Det er en nyoprettet stilling, hvor du udover den koordinerende funktion blandt andet vil have opgaver vedrørende økonomistyring.

I dag handler sekretariatsopgaverne om alt fra økonomistyring, bogføring og sekretærarbejde for chefer og direktør til klargøring af politiske dagsordener, telefonservice, modtagelse af gæster og implementering af nye systemer.

Samtidig kommer der hele tiden nye projekter og opgaver til, som skal udvikles og løses i samspil på tværs af kommunen. Vi er nemlig optaget af som kommune at blive bedre til at finde løsninger på tværs.

Du kommer til at sidde sammen med de øvrige medarbejdere der løser sekretariatsopgaver i et fælles forkontor. Dine kollegaer på forkontoret er medarbejdere fra tre forskellige afdelinger. Det bliver dig, der har overblik over den samlede pulje af sekretariatsopgaver, ligesom du griber nye opgaver og fordeler dem på forkontoret. Nogle af opgaverne lander hos dig selv – og her er det særligt vigtigt, at du kan hjælpe med økonomistyring både ifm. større projekter og den løbende drift.

Som koordinator skal du altså have overblik og fordele opgaver blandt kollegaer, som har forskellige ledere. Det er ikke en nem rolle, men hvis du godt kan lide at skabe struktur og balance i en hektisk hverdag, så bliver det helt sikkert en spændende udfordring. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en chefgruppe, der er ambitiøs, men som også kan virke som en sæk lopper, der hele tiden får nye idéer og planer. Samtidig kræver det både et roligt sind og gode menneskelige egenskaber at koordinere opgaver mellem en gruppe kollegaer, der er sammensat fra forskellige afdelinger.

Du vil referere til Erhvervs- og Uddannelseschefen, der også har ledelsesansvaret for sekretariatsopgaverne.

Rettesnoren for vores arbejde er forvaltningens virksomhedsgrundlag (bilag) samt kommunens fælles serviceforståelse for erhvervsområdet (bilag). Vi siger mere ’vi’ end ’jeg’, og så sætter vi en ære i at have det godt, smile og grine hver dag og levere stærke resultater.

Dine opgaver vil blandt andet være


  • At gribe og fordele nye sekretariatsopgaver
  • At have løbende overblik over sekretariatsopgaver og koordinere dem
  • At løse økonomiopgaver og andre sekretariatsopgaver
  • At være tovholder på implementering af nye systemer og arbejdsgange – herunder kommunikation, oplæring og opfølgning

Vi forventer, at du


  • Har erfaring med økonomistyring og bogføring
  • Har gode menneskelige egenskaber og værdier
  • Er en dygtig kommunikator i både skrift og tale
  • Er god til at skabe struktur
  • Har flair for IT og interesse i udvikling af nye systemer
  • Kan trives i en kompleks og travl hverdag uden at blive frustreret
  • Har let til smil og grin
  • Sætter en ære i at yde god service

Organisatorisk placering


Du vil blive en del af afdelingen Erhverv og Uddannelse men skal betjene og samarbejde med hele forvaltningen By, Erhverv og Kultur. Det er en forvaltning med et ambitiøst og sprudlende miljø, hvor vi bruger hinanden til faglig sparring, og hvor vi har kollegial omsorg for hinanden. Det skal være rart at gå på arbejde – og der skal være plads til gode grin og menneskeligt samvær. Vi tror på, at der også skal være rum til alt det ”udenom”, hvis vi skal være gode sammen.

Forvaltningen dækker i øvrigt områderne Plan, Kultur & Fritid, Borgerservice samt Biblioteket. Vi er stolte af vores sammenhold på tværs, og vi samarbejder og hjælper hinanden hver eneste dag med stort og småt.

Løn- og ansættelsesvilkår


Der er tale om en fast stilling på 37 timer med opstart den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Lønindplacering sker efter principperne i Ny løn og efter aftale mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Har du spørgsmål


til stillingen, er du velkommen til at kontakte Erhvervs- og Uddannelseschef Morten Stamm Mikkelsen på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfrist


10. august 2025.

Vi forventer at indkalde til samtaler den 12. juni. 1. samtalerunde er den 18. august, mens evt. 2. samtalerunde er den 22. august. Der vil mellem 1. og 2. samtale blive lavet en HBDI-profil på dig. Du skal forvente at afsætte ca. 45 minutter til besvarelse af et digitalt spørgeskema den 19. august samt ca. 1 time til telefonisk gennemgang af din profil den 21. august indtil kl. 18.00.

BILAG


  • Virksomhedsgrundlag for By, Erhverv og Kultur
  • [xxxxx]s serviceforståelse for erhvervsområdet


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Herning

Lignende jobs

  • Øvrige i Herning

    Fri kontakt
    Forhandler/Partner – Tvis Køkken Koncept butik i Herning. Tvis Køkken er et brand og en kæde i stor udvikling. En positiv rejse, der blandt andet skyldes dedikerede forhandlere. Derfor er vi på udkig efter at etablere nye butikker ejet af passionerede Tvis-indehavere.
    • Øvrige
    • Herning
    Få mere info
  • Engageret medarbejder til kontrol og sagsbehandlin...

    Vil du være med til at skabe fundamentet for finansiering af det danske velfærdssamfund? Motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø, hvor dine opgaver skifter mellem kontrolbesøg i virksomheder..
    • Øvrige
    • Viborg
    Få mere info
  • Øvrige i Herning

    Vil du være med på et stærkt hold med dygtige kolleger og høje ambitioner?Er du på udkig efter et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for børn og unge med særlige behov?Så har vi jobbet ti..
    • Øvrige
    • Herning
    Få mere info
  • Studerende søges til moderne lager i Viborg

    JobbetDu kommer til at være en del af virksomhedens lager, hvor du kommer til at beskæftige dig med forskellige arbejdsopgaver såsom pluk og pak af virksomhedens produkter samt pakning af produ..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
27. august 2025 70
26. august 2025 75
25. august 2025 75
24. august 2025 66
23. august 2025 74
22. august 2025 74
21. august 2025 75
20. august 2025 78
19. august 2025 76
18. august 2025 74
17. august 2025 78
16. august 2025 79
15. august 2025 77
14. august 2025 78
13. august 2025 76
12. august 2025 76
11. august 2025 75
10. august 2025 77
9. august 2025 77
8. august 2025 81
7. august 2025 70
6. august 2025 64
5. august 2025 77
4. august 2025 75
3. august 2025 72
2. august 2025 72
1. august 2025 60
31. juli 2025 77
30. juli 2025 68
29. juli 2025 75
28. juli 2025 61