Technical Lead til udvikling af luftrumsovervågning ved Air Control Wing i Karup.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Vil du udvikle operativ IT og kritisk infrastruktur? Har du en stærk teknisk baggrund og vil du hjælpe med at understøtte Air Control Wings evne til luftrumsovervågning og suverænitetshåndhævelse? Så søger vi lige nu en dedikeret medarbejder, der brænder for netværk, servere og arkitektur i et komplekst og sikkert miljø.

Om os
Air Control Wing (ACW) er en geografisk spredt enhed i Danmark, som døgnet rundt – året rundt – overvåger, kontrollerer og indsætter fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

System Optimization Element er ansvarlig for at fastholde og optimere ACW kapaciteter som en tidssvarende og relevant aktør. Vi udvikler operativ kritisk infrastruktur, der skal kunne fungere både i hverdagen og under indsættelse. Vi er ligeledes ansvarlige for systemintegration ved indsættelse af ACW kapaciteter i ind- og udland.

Vi er ikke en traditionel IT-afdeling. Vi arbejder med stor frihed under ansvar og en bred vifte af spændende og unikke teknologier, hvor du selv kan sætte dit præg.

Om stillingen
Stillingen er en civil faglært stilling som Technical Lead, hvor du i et team af specialister vil udvikle Air Control Wings operative IT.

Du vil have et afgørende aftryk på enhedens nuværende og fremtidige evne til at løse opgaven med luftrumsovervågning og suverænitetshåndhævelse.

Stillingen tilbyder en afvekslende hverdag, hvor du får lov til at lave de gode IT-løsninger for herefter at overlevere dem til driftsorganisationen. Du får derfor både mulighed for at designe arkitektur samt implementere de tekniske løsninger.

Opgaverne omfatter:

  • Faglig ledelse af specialister
  • Drive udviklingsprojekter
  • Teknisk sagsbehandling
  • Deltage i tekniske fora i ind- og udland
  • Implementere tekniske kontroller og sikkerhedstiltag
  • Omsætte frameworks og compliancekrav til tekniske løsninger
  • Udvikle og optimere netværk, virtualisering og arkitektur
  • 3rd level support med dokumentation, overlevering og træning af 1st og 2nd level support

Efteruddannelse prioriteres og vil blive tilpasset dine forudsætninger.

Der kan forekomme møde-, kursus- og øvelsesaktivitet i ind- og udland.

Om dig
De vigtigste egenskaber hos dig er en optimistisk personlighed med en fleksibel, opsøgende og faglig lyst til at sætte dit præg på ACW’s operative IT-område.

Du har erfaring med ledelse af specialister og faglig sparring. Du forstår IT-arkitektur, kan designe fremtidssikre løsninger og tænker sikkerhed fra start til slut.

Du kan sagsbehandle komplekse tekniske problemstillinger og lede IT-projekter under implementering.

Du har en relevant uddannelse – minimum som datatekniker med infrastruktur som speciale, bachelor i IT eller anden relevant uddannelse. Du har som minimum erfaring med 2nd level support og gerne 3rd level samt arkitektur.

Certifikater inden for virtualisering og netværk er et plus, men ikke et krav. Erfaring og gode samarbejdsevner vægtes mindst lige så højt.

Det forventes, at du har kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår:UDFYLDES AF FPS
Du er uddannet akademiker og vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Dit daglige arbejdssted er ved Air Control Wing i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Morten von Hirsch Stentebjerg på telefon[xxxxx]eller mail: [xxxxx]

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Navn på tlf. XXXX.

Ansøgningsfristen er den 01. juni 2026, og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du opfordres til at vedlægge dokumentation for relevant uddannelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Air Control Wing
Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.

Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.

Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.

Kilde: [xxxxx]
  • Øvrige
  • Karup J
  • Tirsdag den 17. marts 2026

Lignende jobs

  • Medarbejder til spændende opgaver inden for biogas...

    Vil du arbejde med den grønne omstilling i praksis – og være med til at forme fremtidens bæredygtige energiløsninger? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores team, hvor vi arbejder med m..
    • Øvrige
    • Vestjylland
    Få mere info
  • Øvrige i Ølgod

    Har du skruet hænderne rigtigt på, og trives du med komplekse opgaver og højt tempo? Vi leder efter dig, der har en håndværksmæssig baggrund og lyst til at bygge specialløsninger for en af Europas .
    • Øvrige
    • Ølgod
    Få mere info
  • Kontorelev til Lemvig Rådhus

    Vi har brug for en kontorelev til Lemvig Rådhus med start 1. september 2026. Vi søger en ambitiøs og nysgerrig kontorelev, fuld af gå-på-mod og som har lyst til at springe ind i den forunderlig..
    • Øvrige
    • Lemvig
    Få mere info
  • Øvrige i Ølgod

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 6870 Ølgod
    • Øvrige
    • Ølgod
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
5. april 2026 1
4. april 2026 1
3. april 2026 1
2. april 2026 2
1. april 2026 2
31. marts 2026 1
30. marts 2026 1
29. marts 2026 1
28. marts 2026 1
27. marts 2026 1
26. marts 2026 1
25. marts 2026 1
24. marts 2026 1
23. marts 2026 1
22. marts 2026 1
21. marts 2026 1
20. marts 2026 1
19. marts 2026 1
18. marts 2026 2
17. marts 2026 2
16. marts 2026 2
15. marts 2026 2
14. marts 2026 2
13. marts 2026 2
12. marts 2026 2
11. marts 2026 2
10. marts 2026 2
9. marts 2026 2
8. marts 2026 2
7. marts 2026 2
6. marts 2026 2