Vil du være med til at beskytte Danmark mod cybertrusler?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Styrelsen for Samfundssikkerhed søger engagerede cyberanalytikere til vores Trusselsvurderingsenhed i Kontoret for Trusselsvurdering og Civilbeskyttelse. Er du analytisk stærk og brænder for cybersikkerhed? Så er det dig, vi leder efter!

Din hverdag hos os

Hos os arbejder du med højaktuelle emner i et fagligt stærkt miljø, hvor din indsats gør en reel forskel for landets sikkerhed og beredskab. Vi opdaterer løbende trusselsbilledet og formidler det i øjenhøjde, så beslutningstagere er rustet til at handle.

Som cyberanalytiker får du en central rolle i at analysere og vurdere den aktuelle cybertrussel mod Danmark – med særligt fokus på de sektorer, der er afgørende for samfundets funktion. Dine analyser bidrager direkte til, at danske myndigheder og virksomheder kan forebygge, reagere på og håndtere digitale trusler i tide.

Trusselsvurderingerne udarbejdes i tæt samarbejde med vores kollegaer i bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste, og du vil gennem dine arbejdsopgaver få et unikt indblik i en trussel, der er kommet for at blive, men som samtidig er under konstant udvikling.

Dine hovedopgaver vil være, at:

  • analysere og vurdere truslen fra cyberangreb fra både statslige og ikke-statslige aktører
  • udarbejde sektorspecifikke og tværgående skriftlige trusselsvurderinger på baggrund af lukkede og åbne kilder
  • opbygge og vedligeholde en god kundekontakt og gennemføre briefinger om trusselsbilledet
  • bidrage til, at vores cybertrusselsvurderinger støtter op om udviklingen af samfundets beredskab og modstandsdygtighed.


Hvem er du?

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig. Du skal interesse dig for den sikkerhedspolitiske dagsorden og kunne omsætte den til konkrete vurderinger for Danmark. Du vil bl.a. få ansvar for at opbygge viden om og producere sektorspecifikke trusselsvurderinger, hvilket kræver en god forståelse af samfundets sektorer. En forståelse, du får ved at møde og opbygge et netværk i de samfundsvigtige sektorer.

Vi arbejder tæt sammen i enheden, og du skal derfor være god til at give og modtage sparring samt indgå i faglige drøftelser med dine kollegaer.

Du skal også være klar til at byde ind og tage del i de andre opgaver, vi løser i kontoret.

Hvad lægger vi ellers vægt på?

Du og din baggrund er vigtig. Du skal have en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende, enten civil eller militær. Vi søger både erfarne analytikere og dig med få års erfaring – eller den helt rigtige nyuddannede. Desuden er det vigtigt, at du er udadvendt og god til at tale med mennesker med forskellige baggrunde samtidig med, at du kan holde på hemmeligheder og beskytte de klassificerede informationer, der indgår i grundlaget for enhedens analyser.

Du lever desuden op til flere af nedenstående kriterier:

  • Du har stærke analytiske evner og kan overskue store mængder information og komplekse problemstillinger med en naturlig kritisk sans
  • Du har særdeles gode formidlingsevner skriftligt og mundtligt, bl.a. med henblik på at kunne formidle viden til en bredere kreds
  • Du har viden om eller kan sætte dig ind i tekniske forhold af betydning for analysen af cybertrusler
  • Du er selvkørende, systematisk og vedholdende
  • Du har veludviklede samarbejdsevner og evne til at skabe og udvikle relationer
  • Du behersker engelsk skriftligt og mundtligt på forhandlingsniveau
  • Du brænder for at gøre det danske samfund mere robust til mødet med aktuelle og fremtidige trusler.


Om kontoret

Kontoret for Trusselsvurdering og Civilbeskyttelse arbejder blandt andet med at skabe et løbende overblik over de risici og trusler, der kan påvirke det danske samfund. Det gør vi bl.a. ved at udarbejde det nationale risikobillede, lave sårbarhedsanalyser og vurdere trusler på fx cyberområdet.

Kontoret har også ansvaret for at sætte gang i konkrete tiltag, der skal gøre Danmark bedre rustet til at håndtere forskellige risici og trusler. Det kan fx være i forhold til beskyttelsesrum, hjemmeberedskab, NATO’s krav til civil beredskabsplanlægning og krisestyring – og så står vi også for at planlægge og gennemføre større øvelser på nationalt niveau.

Det tilbyder vi dig

Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.

Hvem er vi?

Fagområderne for cybersikkerhed, forsyningssikkerhed og informationssikkerhed, samt den National Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK).
Styrelsen for Samfundssikkerhed beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står over for. Dertil varetager Styrelsen for Samfundssikkerhed beredskabsplanlægning og opgaver vedrørende koordination af den nationale krisestyring. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår

Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Arbejdsstedet vil være på Holsteinsgade, København Ø.

Forventet startdato er snarest muligt efter aftale.

Er du interesseret?

Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 22. august 2025.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme.
Ansøgningen vedlægges CV og eksamensbeviser.

Har du spørgsmål til stillingen eller kontoret, er du velkommen til at kontakte teamleder Jakob Witt på [xxxxx] eller[xxxxx].

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Fredag den 22. august 2025

Lignende jobs

  • Sabbatår: Kvik sabbat søges

    Fri kontakt
    Hos Digital Disruption Media søger vi en Kvik sabbat hjerne til fuldtidsarbejde 1-2 år og med med mulighed for at fortsætte som studiejobber, når du starter på dit videregående studie bagefter. Vi er en dansk tech-virksomhed med kontor på Frederiksberg, hvor vi udvikler internationale søgemaskiner og platforme.
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Vikarstilling: Contract Implementation Administrat...

    Fri kontakt
    Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret Contract Implementation Administrator til vores kunde. I stillingen bliver du ansvarlig for håndtering af kontrakter og sikre, at alle processer fra oprettelse til betaling fungerer effektivt og korrekt. Vikariatet løber til den 31.01.2026.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i København
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i København
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
13. september 2025 39
12. september 2025 39
11. september 2025 43
10. september 2025 42
9. september 2025 40
8. september 2025 38
7. september 2025 37
6. september 2025 37
5. september 2025 36
4. september 2025 34
3. september 2025 37
2. september 2025 37
1. september 2025 39
31. august 2025 39
30. august 2025 39
29. august 2025 40
28. august 2025 39
27. august 2025 40
26. august 2025 41
25. august 2025 40
24. august 2025 40
23. august 2025 40
22. august 2025 40
21. august 2025 41
20. august 2025 39
19. august 2025 35
18. august 2025 32
17. august 2025 32
16. august 2025 38
15. august 2025 39
14. august 2025 38