Kunne du tænke dig at være en del af en fodlænkeafdeling i udvikling?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Kunne du tænke dig at være en del af en fodlænkeafdeling i udvikling?

Fodlænken i København udvider og søger nu flere engagerede medarbejdere til faste stillinger.
Har du lyst til at bidrage til, at dømte kan afsone i eget hjem med elektronisk fodlænke – og dermed støtte deres vej mod et liv uden kriminalitet?

Er du både fagligt og personligt motiveret for at arbejde i spændingsfeltet mellem relation og kontrol, og trives du med sagsbehandling og dokumentation som en naturlig del af din hverdag?
Så er du måske en af de nye kollegaer, vi leder efter i Fodlænkeafdelingen i København.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter. Der er tale om fuldtidsstillinger med vagter på hverdage, weekender og helligdage.

Fodlænkeafdelingen
I Fodlænken vurderer vi, om dømte er egnede til at afsone med fodlænke, fremfor at skulle afsone i et fængsel. Vi træffer afgørelser, iværksætter og løslader dømte, der afsoner i eget hjem – og fører døgnet rundt kontrol og tilsyn med cirka 115 afsonere.
Alt vores arbejde tager afsæt i Danmarks Fængslers vision: at bringe mennesker videre til et liv uden kriminalitet.

Derudover varetager Fodlænkeafdelingen København opgaven med at påsætte og udskifte GPS-fodlænker, som Politiet bruger, som et supplement, i forhold til personer med et opholdsforbud. Danmarks Fængsler er operatør på opgaven for Politiet, som har ansvaret for ordningen.

Der er 35 medarbejdere i Fodlænkeafdelingen med baggrund som socialrådgivere, fængselsbetjente og administrative medarbejdere eller lign.

Arbejdstiden er fordelt på forskellige vagter døgnet rundt og i weekenden, hvilket bliver planlagt efter en tjenesteplan, hvor alle forventes at byde ind på de forskellige vagttyper. Hovedparten af vagterne ligger dog i dagtimerne i hverdagen. Vi har også et antal rådighedsvagter om måneden, som overvejende er om natten, men hvor man står til rådighed hjemmefra.

De forskellige vagttyper indeholder forskelligt arbejdsindhold, og som medarbejder i Fodlænkeafdelingen forventes man, at kunne alle aspekter af afdelingens mange arbejdsopgaver. Denne brede opgaveløsning kræver en vis oplæringsperiode, og man skal være indstillet på at være under oplæring i en måned. Efterfølgende vil mængden af ansvar blive øget i det omfang det skønnes fornuftigt.

Forventninger til ansøgeren
Du har indgående erfaring med at arbejde skriftligt, og er vant til at dokumentere din sagsbehandling.

  • Har solid erfaring med skriftligt arbejde, dokumentation og sagsbehandling
  • Kan formulere dig klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Har lyst til at arbejde med mennesker og kan samarbejde professionelt med både klienter, kollegaer og ledelse
  • Har overblik, fleksibilitet og et anerkendende menneskesyn – også i pressede situationer
  • Kan balancere myndighed og empati, når situationen kræver det
  • Arbejder selvstændigt, men trives i et team
  • Har kørekort og er indstillet på at køre i tjenestebil
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider og vagttyper.

Vi ser gerne, at du enten er socialrådgiver, fængselsbetjent eller uddannet socialformidler/kontorassistent/offentlig administrations bachelor. Men du kan også have tilegnet dig de efterspurgte kompetencer på anden vis. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Danmarks Fængslers arbejdsområde, men det er ikke noget krav.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job i en organisation, der løser en samfundskritisk opgave
  • En kombination af kontorarbejde og udkørende opgaver
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
  • God mulighed for personlige og faglig udvikling
  • Sundhedsordning
  • Oplæring i diverse it-systemer
  • Gode parkeringsforhold.

Løn- og ansættelsesvilkår
Hvis du er uddannet socialrådgiver, ansættes du som forsorgsassistent. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende LC/CO10-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale for socialrådgiver i staten. Der er tilknyttet et fast rådighedstillæg og fodlænketillæg til ansættelsen.

Hvis du er kontorfunktionær, sker ansættelse og aflønning efter gældende OAO-STAT-fællesoverenskomst, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, it-medarbejdere og laboranter (HK). Du vil blive indplaceret i løngruppe 3, sats 1. Hertil kommer at der er tilknyttet et fast fodlænketillæg til stillingen.

Hvis du er uddannet fængselsbetjent, sker aflønning i henhold til lønaftale mellem Styrelsen for Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet. Der er tilknyttet et fast fodlænketillæg til stillingen.

Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til relevant overenskomst sammenholdt med stillingsindholdet.

Stillingerne er faste fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingerne ønskes besat den 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler for overenskomstansatte.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner hvis du allerede er tjenestemand i Danmarks Fængsler.

Arbejdsstedet er Fodlænken afdelingen i København, Æbeløgade 5, 2100 København Ø.

Ansøgningsfristen d. 4. januar 2026 kl. 12:00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 4 og 5 2026.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger vedr. stillingen, kan ske ved henvendelse til enhedsleder Jacob Poulsen på telefon[xxxxx]eller enhedschef Lene Kempf på telefon[xxxxx].

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt en transport og bevogtningsenhed.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.12.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København Ø
  • Søndag den 04. januar 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
24. januar 2026 45
23. januar 2026 43
22. januar 2026 43
21. januar 2026 42
20. januar 2026 42
19. januar 2026 38
18. januar 2026 41
17. januar 2026 39
16. januar 2026 38
15. januar 2026 37
14. januar 2026 35
13. januar 2026 32
12. januar 2026 34
11. januar 2026 36
10. januar 2026 37
9. januar 2026 34
8. januar 2026 30
7. januar 2026 32
6. januar 2026 27
5. januar 2026 28
4. januar 2026 32
3. januar 2026 32
2. januar 2026 31
1. januar 2026 33
31. december 2025 35
30. december 2025 35
29. december 2025 35
28. december 2025 35
27. december 2025 35
26. december 2025 36
25. december 2025 37