Vil du arbejde med nogle af de mest centrale økonomiske og regulatoriske rammer for den grønne omstilling i Danmark? Og har du lyst til at omsætte kompleks regulering og analyse til løsninger, der kan implementeres i den virkelige verden – i tæt dialog med elnetselskaberne, myndighederne og elnettets kunder?
I Green Power Denmark søger vi en stærk økonomisk profil til arbejdet med at videreudvikle de priser og takster, som elnetselskaberne opkræver for brug af elnetinfrastrukturen – det vi i branchesprog kalder ”tarifferne”. I Green Power Denmark repræsenterer vi bl.a. de danske elnetselskaber, som driver eldistributionsnettet, og vi udvikler på deres vegne modeller og metoder for tariferingen. Tariffer er et højaktuelt område med stor betydning for elnettets kunder og for samfundsøkonomien – og det er et område med betydelig politisk bevågenhed.
Om jobbet Udviklingen af tariferingen er økonomisk, teknisk og praktisk funderet og handler om at udvikle metoder og modeller, der kan forstås og fungerer i praksis. Det er et fagligt håndværk, hvor kvaliteten af analyser, forståelse for de lovgivne rammer og fornemmelse for det praktisk mulige er afgørende – både fordi løsningerne skal fungere i praksis, og fordi de skal kunne holde til kritisk gennemgang fra myndigheder og kunder.
Tarifområdet har i en periode oplevet markant øgede ønsker fra elnetselskaberne og deres kunder samt markant øgede krav fra Forsyningstilsynet, som skal godkende nye tarifmetoder. Samtidig står vi over for et udløb af Forsyningstilsynets godkendelser af en række gældende tarifmodeller, som skal evalueres, eventuelt justeres og genanmeldes. Arbejdet hermed foregår i et felt, hvor mange hensyn skal balanceres – regulering, kundehensyn, sektorens rammevilkår, samfundsøkonomi og hvad der kan implementeres i praksis.
Profilen vi søger Stillingen passer til dig, der motiveres af at levere solide resultater i et fagligt krævende felt – og som trives med, at kvalitet, grundighed og fremdrift er afgørende.
Du arbejder struktureret og metodisk og har en naturlig drivkraft for at følge opgaver helt til dørs. Du kan tage ansvar for egne leverancer fra start til slut: Afgrænse problemstillingen, gennemføre analysen, få de relevante input i spil, dokumentere metode og resultater og omsætte det til en løsning, der kan anvendes og forklares.
Du har samtidig blik for, at gode tarifløsninger sjældent handler om én “perfekt” model – men om at kunne afveje og balancere flere hensyn. Du kan derfor føre en professionel og konstruktiv dialog med myndigheder, elnetselskaber og aktører, også når der er forskellige perspektiver og krav. Du står fagligt sikkert, kommunikerer klart og kan holde retning på opgaven, samtidig med at du får samarbejdet til at fungere.
Kort sagt: Du trives i en rolle, hvor der forventes selvstændighed, høj faglig standard og vedholdende eksekvering.
Dine opgaver Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Gennemføre analyser og bidrage til udvikling og videreudvikling af metoder og modeller på tarifområdet
- Drive egne opgaver og projekter frem fra problemidentifikation til færdige leverancer – med tydelig fremdrift, kvalitet og dokumentation
- Bidrage til evaluering, justering og genanmeldelse af tarifmetoder i forbindelse med udløb af godkendelser
- Samarbejde aktivt og inddragende med vores medlemmer, elnetselskaberne.
- Indgå i dialog og sagsbehandling i forhold til Forsyningstilsynet og øvrige relevante myndigheder
- Styrke dialogen med interessenter og bidrage til robuste afvejninger af hensyn
- Kommunikere tariferingen og ændringer klart til omverdenen og elnettets kunder – både skriftligt og mundtligt
- Følge og inddrage relevant udvikling i tarifregulering i Danmark og internationalt.
Din profil Vi forestiller os, at du er økonom eller har en tilsvarende analytisk baggrund, fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon. eller lignende.
Den primære profil er en stærk økonom (eller tilsvarende) på chefkonsulentniveau med erfaring inden for analyse, projektledelse, metodeudvikling og myndigheds-/interessentdialog. Samtidig er vi åbne for en yngre profil med stærk faglighed og tydeligt potentiale, hvis du matcher arbejdsformen og kravene til leverancer.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har stærke analytiske kompetencer og kan arbejde metodisk og datadrevet
- Arbejder struktureret, pligtopfyldende og grundigt – og går op i, at leverancer kan holde til kritisk gennemgang
- Kan drive dine egne opgaver selvstændigt og skabe stabil fremdrift uden tæt styring
- Er resultatorienteret og kan omsætte komplekse problemstillinger til operationelle løsninger
- Kan afveje og balancere mange hensyn i et felt med høj bevågenhed og flere interessenter
- Kan indgå i og føre dialog med medlemmer, aktører og myndigheder samt kommunikere klart om kompliceret stof
- Følger opgaver til dørs og tager ansvar for kvalitet, deadlines og næste skridt.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et energiselskab, konsulenthus eller lignende – eller på anden måde har arbejdet med regulering, økonomi og komplekse beslutningsrum med mange hensyn.
Om os Du bliver en del af Green Power Denmarks afdeling for netøkonomi, hvor vi er 14 økonomer, der arbejder med de økonomiske og regulatoriske rammer for elnettet. Afdelingen står blandt andet bag mange af de seneste års ændringer i tariferingen i Danmark, herunder udviklingen af de tidstariffer, som stort set alle danske elkunder i dag betaler.
Green Power Denmark er Danmarks førende grønne erhvervsorganisation og talerør for den danske energisektor. Vi arbejder tæt sammen med vores medlemmer for at accelerere Danmarks elektrificering med grøn strøm og skabe værdi for både medlemmer, elnettets kunder og Danmark.
Vi tror på, at de bedste løsninger findes, når vi arbejder sammen på tværs af fagligheder – og du vil derfor samarbejde tæt med både økonomer, ingeniører og jurister.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afdelingschef Nicolaj Mølgaard Jakobsen på tlf.
[xxxxx]eller
[xxxxx] Ansøgning Ansøgning foregår gennem ansøgningsmodulet på Green Power Denmarks hjemmeside.
Ansøgningsfrist: 16. april 2026
Samtaler 1. samtale gennemføres den 20. og 23. april. 2026
Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdssted: Langebrogade 3H, 1411 København
BEMÆRK: Ansøgninger uden karakterblad og gyldigt eksamensbevis vil ikke komme i betragtning.
Green Power Denmark værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset køn, alder, race, religion eller seksuel orientering til at søge stillingen. For at højne diversiteten og mindske bias i vores rekrutteringsproces vil vi gerne bede dig om at sende din ansøgning uden billede.