Økotoksikolog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Har du stor interesse for akvatiske projekter, og har du dertil et indgående kendskab til vandrammedirektivet og miljøfarlige forurenende stoffer, så har du nu muligheden for at arbejde på nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter.

Bliv en del af den grønne omstilling med [xxxxx]
Vi søger en økotoksikolog, biolog eller miljøingeniør, der kan vurdere, rådgive og udvikle løsninger, som beskytter vores vandressourcer og understøtter udviklingen i Danmark. I teamet arbejder vi tæt sammen med vores kunder på nogle af Danmarks mest markante projekter. For eksempel arbejder vi med miljøvurderinger af store infrastrukturprojekter (primært jernbaner, motorveje, rørledninger mv.), hvor du med din faglige viden vil bidrage til vurderinger af projekters påvirkning på kystvande, vandløb og søer i henhold til Vandrammedirektivet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Beregning og vurdering af påvirkninger med miljøfarlige forurenende stoffer efter reglerne i vandrammedirektivet (VRD) både i ferskvand og havvand. Dette indebærer vurderinger af påvirkninger med miljøfarlige forurenende stoffer på biologiske og understøttende kvalitetselementer knyttet til de forskellige recipienter som f.eks. bundfauna, vandplanter og fisk.
  • Arbejde med miljøkonsekvensvurderinger, myndighedsansøgninger og udledningstilladelser herunder identificering af relevante stoffer, beregninger af renseforanstaltninger, frigivelse og resulterende koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) både i vand, sediment og biota.
  • Beregninger og vurderinger knyttet til spildevandslovgivningen, som gælder parallelt med kravene efter vandrammedirektivet.
  • Bidrage Bidrage til at sikre et højt fagligt niveau i vores miljøvurderinger samt bidrage til at garantere, at projekterne lever op til gældende regler og vejledning.
  • Videreudvikling af vurderingsprocesser og paradigmer primært med fokus på miljøfarlige forurenende stoffer, samt opgørelse og håndtering af projekters tilførsel af kvælstof og fosfor.
  • Udarbejdelse af prøvetagningsprogrammer som grundlag for tilvejebringelse af datagrundlag til brug for vurdering af påvirkning af målsatte vandområder.

Dine kompetencer. Vores team. Sammen designer vi fremtiden
Første skridt mod at bygge gode relationer i denne rolle er, at du trives med at samarbejde med mennesker omkring dig – uanset om det er kollegaer, partnere eller kunder. Du skaber relationer gennem nysgerrig, imødekommende og respektfuld adfærd og ved at holde, hvad du lover, og du forbliver åben overfor nye indsigter og forbedringer.

Derudover har du:

  • En kandidatgrad inden for biologi, miljøteknologi, kemi eller et tilsvarende felt, kombineret med 3-5 års erfaring i beregning og vurdering af, om miljøfarlige forurenende stoffer overholder gældende miljøkvalitetskrav. Hertil et kendskab til økotoksikologi samt solid forståelse af akvatisk økologi.
  • Erfaring med Vandrammedirektivet (VRD) og miljøvurdering inden for ferskvand og kystvande.
  • Erfaring med anvendelse af hydrologisk modellering, som grundlag for videre beregninger og vurderinger. Endvidere har du erfaring med at udvikle og forbedre analyser i akvatiske recipienter.
  • Gode færdigheder i dansk – både skriftligt og mundtligt.

Du bliver en del af et professionelt og alsidigt team inden for natur og miljøvurdering – vores team rummer mange forskellige fagligheder – fx biologer, geologer, geografer og planlæggere. Derudover samarbejder vi tæt sammen med et team af erfarne miljøjurister, så du altid kan få sparring på den nyeste udvikling inden for miljølovgivning og direktiver.

En arbejdsplads og meget mere
Hos [xxxxx] arbejder vi sammen med vores kunder for at skabe en bæredygtig verden. Det gør vi ved at anvende vores viden og nysgerrighed – og til tider endda vores mod – til at skabe de løsninger, verden har brug for i dag, for at muliggøre en bedre fremtid i morgen. Derfor siger vi nej til fossilbaserede projekter og stræber efter, at størstedelen af vores omsætning skal komme fra aktiviteter, der hjælper vores kunder med at bevæge sig mod bæredygtighed. Vi værdsætter forskellighed og udvikling og skaber et miljø, hvor der er plads til alle, og hvor vi har det sjovt. For det er netop det, der bringer det bedste frem i dig – både på arbejdet og derhjemme. Med kontorer primært i Skandinavien, Storbritannien, Nordamerika og Indien er vi i dag 7.500 medarbejdere, der bringer vores ekspertise inden for ingeniørarbejde, arkitektur, energi og miljø i spil.

Har du flere spørgsmål?
Hvis du har ubesvarede spørgsmål om rollen, er du velkommen til at kontakte Head of Discipline, Andreas Brogaard Buhl, på ABBU@[xxxxx].com eller Global Talent Acquisition Specialist, Charlotte Lind, på CCRO@[xxxxx].com. Lær os endnu bedre at kende og besøg vores hjemmeside på www.[xxxxx].com, hvor du kan læse mere om vores projekter, vores strategi, hvad vi vil opnå, og hvordan det er at arbejde hos [xxxxx]. Vi gør vores bedste for at sikre, at vores rekrutteringsproces er så fair og upartisk som muligt. Du kan hjælpe os ved ikke at inkludere et foto i dit CV, når du ansøger.

Mangfoldighed er fundamentalt for [xxxxx], og inklusion er nøglen
Vi er forpligtet til at skabe et respektfuldt og retfærdigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere har en følelse af tilhørsforhold og oplever lige muligheder for at trives og vokse. Vi sikrer, at vores ledere er rollemodeller for inkluderende lederskab ved at dyrke en kultur, hvor forskellige perspektiver og forestillinger ses som styrker. Vi tager hensyn til mangfoldighed og inklusion i alle relevante beslutninger og processer, og når vi sammensætter teams og fora. Vi gør det, fordi det er en del af vores værdier, og fordi det er det rigtige at gøre

#[xxxxx]Careers #Ferskvand #biolog #Vandrammedirektiv #VRD #Join[xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 27.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Nordsjælland
  • Mandag den 05. januar 2026

Lignende jobs

  • Field Engineer

    A world-class company[xxxxx]® is an international oilfield service company and a leading specialist partner to the energy industry.Our values are to be Pioneering, Visionary, Dedicated, and A..
    • Øvrige
    • Allerød
    Få mere info
  • Vil du være med til at afsøge nye veje i komplekse...

    Om Børnehuset Buen kan du læse mere herSTI-indsatser etableres i de børn, unge og familiesager, hvor kommunens i forvejen etablerede foranstaltninger ikke syntes helt eller kun delvist at svare beh..
    • Øvrige
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Weekendafløsere til Sophienborg Plejehjem

    Drømmer du om et meningsfyldt studie- eller fritidsjob som weekendafløser på Sophienborg Plejehjem?Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.Vi sætter stor pris på det he..
    • Øvrige
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • [xxxxx] søger deltidsmedarbejder til vores lager i...

    Har du lyst til at være en del af et voksende team i Hedensted, hvor vi varemodtager, plukker og pakker fødevarer af højeste kvalitet til vores kunder i Danmark og Sverige? Er du samvittighedsf..
    • Øvrige
    • Humlebæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Nordsjælland.

Dato Alle jobs som øvrige
8. januar 2026 371
7. januar 2026 395
6. januar 2026 379
5. januar 2026 382
4. januar 2026 389
3. januar 2026 392
2. januar 2026 401
1. januar 2026 393
31. december 2025 417
30. december 2025 421
29. december 2025 417
28. december 2025 415
27. december 2025 412
26. december 2025 405
25. december 2025 405
24. december 2025 410
23. december 2025 425
22. december 2025 415
21. december 2025 419
20. december 2025 417
19. december 2025 398
18. december 2025 391
17. december 2025 394
16. december 2025 370
15. december 2025 355
14. december 2025 349
13. december 2025 352
12. december 2025 346
11. december 2025 353
10. december 2025 350
9. december 2025 367