Vedligeholdelsestekniker - Nathold

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

Vedligeholdelsestekniker – Nathold

Vil du være en del af Technical Support, Utility & Facility i en virksomhed med en unik indvirkning på det globale sundhedsvæsen? Grib denne mulighed for at blive en del af en hurtigt voksende virksomhed, klar til at investere i dig. Hos os vil du ikke blot få muligheden for at påvirke produktionen og udviklingen af vores produkter – du får også mulighed for at udvikle og styrke dine egne færdigheder.

Hvert 2. sekund hjælper vores produkter kirurger og sygeplejersker med at kontrollere blødninger og undgå komplikationer under operationer. Hos os og i kirurgien tæller hvert sekund – og vi har brug for dig på vores hold!

Vedligehold og fejlsøgning på produktions- og procesudstyr

Vi søger en ansvarsfuld vedligeholdelsestekniker i afdelingen, Technical Support. Du bliver en del af et engageret og fagligt dygtigt team på 12 medarbejdere. Vores hverdag bærer præg af god humor og højt humør - dette i en god og respektfuld tone. Du får en spændende og varieret hverdag med mangeartede opgaver, som består af planlagt vedligehold, projektopgaver samt fejlfinding på produktions- og procesudstyr. Vores udstyrspakke består af større og mindre procesanlæg og ligeledes udstyr til efterbearbejdning og behandling af vores produkter; skæring, tørring, sterilisering, pakkelinjer etc.

Vi arbejder tæt sammen med operatørerne, som betjener udstyret. Ligeledes arbejder vi tæt sammen med processpecialister og procesejere, som sikrer, at krav for både GMP, ISO 13485 og andre standarder overholdes. Du skal derfor være god til at kommunikere og samarbejde med mange forskellige interessenter.

Din rolle

Din hovedopgave er at sikre, at proces- og produktionsudstyr altid effektivt kan producere produkter af høj kvalitet. Dette ved grundige forebyggende vedligehold og systematisk tilgang til fejlfinding ifm. driftsforstyrrelser. Du har mod på at udfordre og videreudvikle på de eksisterende vedligeholdelsesprocedurer, for at gøre disse systemer endnu mere robuste.

  • Vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af produktionsudstyr.
  • Bidrage og støtte projekter, når nye udstyr og anlæg skal implementeres.
  • Vedligeholde dokumentation for produktionsudstyr.
  • Videreudvikling af systematiske vedligehold.

Om dig

Din personlighed bærer præg af, at du er selvstændig, serviceminded og har en samvittighedsfuld tilgang til arbejdet. Samtidigt forventes det at du kan arbejde struktureret og besidder en udpræget kvalitetsbevidsthed samt ordenssans, hvilket også matcher resten af teamet.

Du har en systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver og de udfordringer, som du møder i dit arbejde. Du forstår både at trække på din egen viden og dine kollegaer i udfordrende situationer. Du er en person, som brænder for faglige udfordringer, og samtidig søger at lære nye områder at kende, så du med dine faglige kompetencer, kan gøre en forskel. Du er god “allround” teknisk anlagt, dvs. du trives med - og har erfaring med - både mekanisk, elektrisk og automationsteknisk arbejde.

Du har formentlig følgende faglige kvalifikationer:

  • En relevant teknisk uddannelse – f.eks. automatiktekniker, automatikmekaniker, maskinarbejder, industritekniker, flymekaniker eller lignende. Hvis du ikke ser dig som "all round" teknisk anlagt, så er det vigtigt, at du er nysgerrig og har lyst til at lære nye emner – og eventuelt efteruddanne dig inden for disse områder.
  • Bred teknisk viden og gerne erfaring med vedligehold fra en produktionsvirksomhed
  • Erfaring med vedligehold/service/justeringer. Eksempler: lejeskift, teknisk rengøring, smøring, justeringer ifm. omstillinger, justering/skift af elektriske komponenter (følere, relæer, kommunikationskort).
  • Forståelse for efterlevelse af GMP- og ISO-regler.
  • Erfaring med adfærd i renrumsområder er en fordel.
  • Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt).

Arbejdstid

Den normale arbejdstid er tirsdag til fredag fra kl. 23:00 til 08:10, men vi tilbyder en fleksibel mødetid mellem kl. 20:00 og 23:00. Derudover skal teamet dække weekendproduktionen, hvor man er én tekniker på arbejde 12 timer lørdag og 12 timer søndag (begge dage fra kl. 07.00). I forbindelse med de 5-6 weekender du skal tage årlig, har du fri i hverdagene op til weekenden. Du har medindflydelse på at planlægge dit weekendarbejde. Der vil være en oplæringstid afhængig af erfaringer, før man kan tage del i weekendarbejdet.

Vi forpligter til en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle kandidaterHos Ferrosan Medical Devices tror vi på, at dét at gøre en reel forskel inden for sundhedsvæsenet starter med vores medarbejdere. Derfor stræber vi efter at opbygge en arbejdsplads, hvor alle føler sig velkomne, respekterede og værdsatte - uanset baggrund, erfaring eller perspektiv. Mangfoldighed fremmer innovation, gør os stærkere, hjælper os med at vokse og giver os bedre muligheder for at hjælpe patienter og partnere over hele verden.

Et par facts og et lille stykke historieFerrosan Medical Devices udvikler og producerer hæmostatiske produkter, der anvendes til at standse blødninger under operationer, og udstyr til at foretage brystbiopsi. Vi er en international virksomhed med produkter registreret i mere end 100 lande. Vores produkter bliver markedsført i samarbejde med globale Medtech-partnere. Nye ideer udvikles og modnes fra første tanke til færdigt produkt – og vi styrer virksomheden med et kompromisløst fokus på kvalitet baseret på gældende GMP-krav.

Vi er nysgerrige efter at høre din motivation for stillingenDu behøver ikke at skrive en ansøgning - men du er meget velkommen til at tilføje et par linjer i toppen af dit CV, hvor du beskriver din motivation for netop denne stilling, og vi vil glædeligt læse det. Søg senest stillingen d. 31/08-2025. Vi vurderer kandidaterne løbende, så tøv ikke med at kontakte os. Jobannoncen forlænges, indtil den rette kandidat er fundet.

Spørgsmål? Så kontakt os endelig:

Manager, Technical Support

Peter Buhl Jensen

+[xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Søborg

Lignende jobs

  • Sabbatår: Kvik sabbat søges

    Fri kontakt
    NB! Denne stilling er blevet genopslået her - hvis du allerede har søgt er du velkommen til at søge igen. Hos Digital Disruption Media søger vi en Kvik sabbat hjerne til fuldtidsarbejde 1-2 år og med med mulighed for at fortsætte som studiejobber, når du starter på dit videregående studie bagefter.
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i København
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i København
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Greve

    Fri kontakt
    Lige nu søger vi studerende til et alsidigt job, hvor du som formidler bliver ansvarlig for at tage imod gæster, lave rundvisninger, stå i billetsalget på Mosede Fort samt undervise på alle klassetrin på begge museer.
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Søborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Søborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
14. september 2025 57
13. september 2025 59
12. september 2025 57
11. september 2025 59
10. september 2025 64
9. september 2025 59
8. september 2025 62
7. september 2025 60
6. september 2025 59
5. september 2025 59
4. september 2025 58
3. september 2025 58
2. september 2025 59
1. september 2025 64
31. august 2025 65
30. august 2025 66
29. august 2025 65
28. august 2025 68
27. august 2025 61
26. august 2025 58
25. august 2025 58
24. august 2025 60
23. august 2025 60
22. august 2025 59
21. august 2025 57
20. august 2025 58
19. august 2025 55
18. august 2025 55
17. august 2025 58
16. august 2025 58
15. august 2025 60