Drifts- og vedligeholdelsesleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Vil du have det overordnede ansvar for drift, vedligehold og sikkerhed på en kompleks energiterminal – og samtidig være tæt på både mennesker, anlæg og beslutninger?

For enport by MB Energy søger vi en drifts- og vedligeholdelsesleder, der kan tage helhedsansvaret for den daglige drift af deres tankterminal i København. Rollen er central i organisationen og refererer direkte til den administrerende direktør. Du bliver en nøgleperson i at sikre, at terminalen drives sikkert, effektivt og i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning, koncernens standarder og kundernes forventninger.

I denne rolle står du i spidsen for både drift og vedligehold og har det samlede ledelsesansvar for supervisors, operatører og tekniske ressourcer. Du arbejder tæt sammen med dit team om prioritering af opgaver, planlægning af vedligehold og håndtering af både planlagte aktiviteter og uforudsete situationer. En væsentlig del af jobbet er at være synlig på anlægget og sikre, at beslutninger træffes tæt på driften og med forståelse for virkeligheden på stedet.

Du har ansvaret for, at terminalen drives sikkert og stabilt i overensstemmelse med danske regler, EU-direktiver og interne HSSE-krav. Det indebærer blandt andet deltagelse i beredskabsarbejde, opfølgning på hændelser og tæt samarbejde med virksomhedens HSSE-koordinator. Samtidig spiller du en central rolle i at udvikle og optimere arbejdsgange, så driften hele tiden bliver mere effektiv, robust og økonomisk bæredygtig.

En anden vigtig del af rollen er det tekniske og økonomiske ansvar. Du planlægger og gennemfører vedligeholdelsesaktiviteter, bidrager til udarbejdelse af investeringsforslag og har overblik over både drifts- og projektbudgetter. Du arbejder med MoC-processer, dokumentation og godkendelser, udarbejder AfE’er på engelsk og deltager i dialogen med både interne og eksterne interessenter – herunder myndigheder, leverandører og samarbejdspartnere.

Din profil
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra drift af komplekse anlæg, fx inden for energi, olie og gas, kemikalier, procesindustri, offshore, havn eller lignende. Du har ledelseserfaring og trives med at tage ansvar – også når der opstår situationer, som kræver hurtige og velovervejede beslutninger. Du arbejder struktureret, men er samtidig praktisk og løsningsorienteret og har lyst til selv at være en del af den daglige drift.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være maskinmester, skibsfører, dual officer, teknikum- eller diplomingeniør eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du har en stærk teknisk forståelse kombineret med ledelsesmæssig gennemslagskraft. Da enport er en international koncern, er det en forudsætning, at du kan kommunikere sikkert på engelsk – både mundtligt og skriftligt.

Som person er du en ægte teamplayer, der skaber tillid og engagement omkring dig. Du er komfortabel med en uformel omgangstone og trives i et arbejdsmiljø, hvor man både kan stå i sikkerhedssko på anlægget og tage de strategiske beslutninger ved skrivebordet. Du er pålidelig, ansvarlig og har en naturlig autoritet, der gør, at andre følger dig – også i pressede situationer.

Du tilbydes
Hos enport by MB Energy får du en lederrolle med stort ansvar og reel indflydelse. Du bliver en del af en veldrevet terminal med høje sikkerheds- og kvalitetsstandarder og en flad organisation med korte beslutningsveje. Samtidig bliver du en del af en solid europæisk koncern med klare ambitioner for fremtiden og mulighed for at arbejde med både udvikling og energiomstilling. Ansættelsesvilkårene matcher ansvar og erfaring.
Kontakt og lokation
Send os din ansøgning og CV – og skriv gerne i et sprog, der ligner det her opslag. Det vigtigste for os er, at du er den rette til jobbet – ikke om du har pyntet din ansøgning med buzzwords. Du er velkommen til at kontakte Henrik Christensen, [xxxxx] / +[xxxxx]for yderligere information.
Virksomheden
Virksomhedens vision er at være den foretrukne partner inden for energilogistik.
Siden 1972 har enport by MB Energy været en central aktør inden for tanklagerlogistik og hører til blandt de største uafhængige udbydere af tankterminalopbevaring og infrastruktur i Tyskland. Virksomheden ejer og driver 13 terminaler i Tyskland, Danmark og Ungarn med en samlet lagerkapacitet på 2,9 millioner kubikmeter (m³). Med en stærk regional tilstedeværelse og årtiers operationel erfaring bidrager enport til sikker og effektiv håndtering af energiprodukter og kemikalier i Europa.


enport ejer ikke de oplagrede produkter, men udlejer tankkapacitet og leverer relaterede serviceydelser inden for tanklagerlogistik. Kunderne omfatter private og statslige spillere, raffinaderier, petrokemiske virksomheder samt handlende med olie, andre energiprodukter og kemikalier. enport er specialisten inden for lager og infrastruktur og leverer alle sine ydelser med høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder samt skræddersyede løsninger til kunderne.

enport beskæftiger i øjeblikket omkring 330 medarbejdere – heraf 23 i København.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 9.2.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Sabbatår eller studiejob (15–20 timer) – arbejde m...

    Fri kontakt
    Hvis du har søgt denne eller en lignende stilling før, er du meget velkommen til at søge igen. Stillingen er redefineret en smule. Er du typen, der elsker, når ting giver mening? Når data er struktureret korrekt, systemer kører stabilt – og små detaljer faktisk gør en stor forskel?
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Group Revenue Manager

    Fri kontakt
    Scandic is the largest hotel operator in the Nordics, with a network of around 280 hotels across six countries, comprising approximately 58,000 hotel rooms in operation and under development.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Greve

    Fri kontakt
    Ansøgningsfristen er den 31. maj 2026
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info
  • Øvrige i Greve

    Fri kontakt
    Om Holmebo
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Dato Alle jobs som øvrige
12. maj 2026 316
11. maj 2026 314
10. maj 2026 304
9. maj 2026 313
8. maj 2026 312
7. maj 2026 306
6. maj 2026 300
5. maj 2026 298
4. maj 2026 297
3. maj 2026 298
2. maj 2026 298
1. maj 2026 297
29. april 2026 280
28. april 2026 283
27. april 2026 281
26. april 2026 280
25. april 2026 279
24. april 2026 280
23. april 2026 284
22. april 2026 280
21. april 2026 280
20. april 2026 279
19. april 2026 276
18. april 2026 277
17. april 2026 273
16. april 2026 274
15. april 2026 275
14. april 2026 273
13. april 2026 268
12. april 2026 276