Kystudkig til Søværnets Overvågningsenhed på Kystudkigsstation Kegnæs.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydals

Har du lyst til at arbejde som kystudkig i et maritimt team på land, hvor du er med til at skabe overblik over den maritime situation i farvandene omkring Danmark?

Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega.

Om os

Du får tre gode kolleger, der hver især har en engageret tilgang til jobbet.

Kystudkigsstation Kegnæs er underlagt Maritimt Overvågningscenter, beliggende i Frederikshavn, der er organisatorisk forankret under Søværnets Overvågningsenhed. Kegnæs kystudkigsstation er én ud af fire kystudkigsstationer i Danmark.

Om stillingen

Arbejdet består i at holde udkig fra stationen på kysten ved Kegnæs Fyr. Da der skal holdes udkig i de lyse timer året rundt, skal du påregne lange vagter, skiftende arbejdstider, samt arbejde i weekender og på helligdage.

Som vores kommende kystudkig vil du få et selvstændigt job, hvor du ved brug af radar, AIS (Automatisk Identifikations System) og kikkert, skal du identificere, registrere og overvåge skibstrafikken i farvandet ved Als. Gennem registrering og tastning af fakta om skibstrafikken er du med til at skabe et maritimt overbliksbillede, der anvendes i en række sammenhænge af Forsvaret og øvrige danske myndigheder.

Vi kan tilbyde et selvstændigt job med sidemandsoplæring og korte uddannelsesforløb, der sætter dig i stand til at fungere i jobbet som udkig.

Om dig

Vi forventer, at du har IT-kendskab på brugerniveau og kan tale, læse og forstå engelsk. Hvis du har maritim erfaring fra f.eks. fiskeri, sejlbåd mm. vil det være en fordel.

Du skal kunne arbejde meget selvstændigt, da du er alene på vagten som udkigspost. Vi lægger vægt på, at du har en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne med sans for detaljer, og at du har gode samarbejdsevner, er ansvarsfuld og fleksibel i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Fast tjenested vil være Sønderborg

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte fg. stationsleder Tommy Sibbersen på telefon. [xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 12. september 2025. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”. Stillingen er ledig fra 1. november 2025, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 39.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydals.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.8.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 29.08.2025
  • Øvrige
  • Sydals
  • Fredag den 12. september 2025

Lignende jobs

  • Øvrige i Kolding

    Fri kontakt
    Forhandler/Partner – Tvis Køkken Koncept butik i Kolding. Tvis Køkken er et brand og en kæde i stor udvikling. En positiv rejse, der blandt andet skyldes dedikerede forhandlere. Derfor er vi på udkig efter at etablere nye butikker ejet af passionerede Tvis-indehavere.
    • Øvrige
    • Kolding
    Få mere info
  • Øvrige i Esbjerg

    Fri kontakt
    Køkkenkonsulent til Tvis Køkken i Esbjerg. Tvis Køkken i Esbjerg styrker salgsteamet og vi søger derfor en ny køkkenkonsulent. Har du passion for godt håndværk og en stolthed over at kunne levere spændende køkkenløsninger af høj kvalitet?
    • Øvrige
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Øvrige i Esbjerg

    Er du søstærk, kan gå forrest og reparere skibsmotorer? MHO-Co i Esbjerg har travlt med at udvikle offshore supportfartøjer til transport af mandskab og servicemateriel mellem land og vindmølle..
    • Øvrige
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Vikarstilling: Øvrige i Billund

    Søger du et fleksibelt job, der kan kombineres med studier eller andet arbejde? Og skal du være en del af et stærkt hold, som er med til at sikre den gode leg i børnefamilierne?Vores kunde Lego..
    • Øvrige
    • Billund
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Sydals

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Sydals over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
13. september 2025 2
12. september 2025 2
11. september 2025 2
10. september 2025 2
9. september 2025 2
8. september 2025 2
7. september 2025 2
6. september 2025 2
5. september 2025 2
4. september 2025 1
3. september 2025 1
2. september 2025 1
1. september 2025 1
31. august 2025 1
30. august 2025 1