Teknisk Product Owner og projektleder til stort digitaliseringsprojekt i Danmarks Fængsler

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du solid erfaring med implementering af it-løsninger og en stærk teknologiforståelse? Og vil du være med til at drive et af statens mest prioriterede digitaliseringsprojekter? Så er det dig, vi søger som teknisk Product Owner og projektleder.

Din ansvarsområder
Som teknisk Product Owner og projektleder får du en central rolle i et komplekst it-projekt, hvor du sætter retningen for det tekniske spor og træffer afgørende beslutninger undervejs. Projektet er Styrelsen for Danmarks Fængslers største og vigtigste digitaliseringsprojekt, som omhandler udskiftningen af et af Danmarks Fængslers kernesystemer – Klientsystemet -, der understøtter sagsbehandlingen af dømte borgere.

Du vil i første omgang sikre, at de tekniske og driftsmæssige rammer er på plads til den kommende leverandørs udviklingsarbejde i tæt samarbejde med den interne it-drift. Herefter får du ansvaret for at drive det tekniske spor sikkert gennem udvikling og frem mod idriftsættelse, i tæt samarbejde med den eksterne udviklingsleverandør.

Dine primære opgaver:

  • Ansvar for alle tekniske leverancer i projektet.
  • Projektledelse af aktiviteter og leverancer i det tekniske spor.
  • Sikring af eksekvering af transition fra projekt til drift via gennemførelse af driftsforberedende aktiviteter i samarbejde med interne og eksterne parter.
  • Agere som daglig samarbejdspartner overfor udviklingsleverandøren.
  • Primær kontaktflade ift. projektets arkitektur- og sikkerhedsteam.
  • Løbende dialog og samarbejde med interne forvaltnings- og driftsteams.
  • Koordinering med projektets øvrige spor, herunder særligt dataklargøring og governance.

Om dig
Du har minimum 10 års erfaring med de tekniske elementer ved store, komplekse it-projekter. Gerne i en kompleks offentlig organisation, eller eventuelt som konsulent. Derudover er det en fordel, hvis du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som eksempelvis cand.IT, datanom, datamatiker eller lignende.

I arbejdet som teknisk Product Owner og projektleder vil du have en bred kontaktflade både internt og med den kommende leverandør. Derfor er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere.

Derudover forventer vi, at du har:

  • Solid teknologiforståelse og indsigt i driftsorganisering.
  • Kendskab til Microsoft CRM-løsninger.
  • Omfattende erfaring med styring af it-projekter, herunder leverandørstyring.
  • Solid erfaring med gennemførelse af agile og hybridbaserede projektforløb.
  • Erfaring med test og prøveaktiviteter i forbindelse med it-projekter.
  • Erfaring med kritiske idriftsættelser og beredskabsplanlægning.
  • En struktureret tilgang og evnen til at bevare overblikket.

Vi tilbyder

  • en stilling med høj grad af indflydelse og mening.
  • en hverdag med stor samfundsmæssig relevans.
  • et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø.
  • gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • fleksible arbejdsforhold og work-life balance, herunder mulighed for at arbejde hjemmefra, når det passer ind med opgaveløsningen.

Om os
Du bliver en del af kontoret Digitalt Klientsystem, som har til opgave at sikre drift af det nuværende Klientsystem og er ansvarlig for udvikling og implementering af en ny Klientløsning. Vi er lige nu 21 kolleger, men forventer at blive flere i løbet af det kommende år. Der er derfor rig mulighed for at være med til at præge kontorets dagligdag og sociale liv. Din arbejdsmæssige dagligdag vil være i projektet, men du vil derudover have et tæt samspil med ledere og medarbejdere i resten af organisationen.

Kontoret er en del af IT- og Digitaliseringsafdelingen der har ansvar for at udvikle og drive de digitale løsninger, der understøtter driften og udviklingen af Danmarks fængsler og arresthuse.

Vi arbejder målrettet med digital transformation, modernisering af systemlandskabet og styrket forretningsunderstøttelse. Danmarks Fængsler sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Vi arbejder for at begrænse kriminalitet og skabe tryghed i samfundet og beskæftiger ca. 4.300 medarbejdere fordelt på styrelsen og to kredse.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Styrelsen for Danmarks Fængsler beliggende på Strandgade nr. 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Stillingen forventes besat hurtigst muligt.

Vi forventer at indkalde til samtale i uge 16.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det centrale kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Digitalt Klientsystem, Kamilla Ekholdt Gregers, på[xxxxx].

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Produktspecialist
  • København K
  • Søndag den 19. april 2026

Lignende jobs

  • Product Designer

    Copenhagen, DenmarkWe are looking for a mid-level product designer to join our team in Copenhagen, starting as soon as possible. Together with our other product designers, you will work on impr..
    • Produktspecialist
    • København
    Få mere info
  • Product Designer - Websites: UI & Interaction

    Copenhagen, DenmarkWe are looking for a strong Product Designer with deep expertise in visual and interaction design for the open web to join our team in Copenhagen. In this role, you will .
    • Produktspecialist
    • København
    Få mere info
  • Category Manager, Professional Services - Indirect...

    Category Manager, Professional Services - Indirect ProcurementProcurement Join Xellia and make every day matter.At [xxxxx], everyone contributes to delivering critical me..
    • Produktspecialist
    • København
    Få mere info
  • Cross commodity trader

    As a cross commodity trader, you will trade and manage a portfolio of spark spread options across the European power and gas markets – and you will actively contribute to portfolio performance whil..
    • Produktspecialist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister.

Dato Alle jobs som produktspecialister
12. maj 2026 0
11. maj 2026 0
10. maj 2026 0
9. maj 2026 0
8. maj 2026 0
7. maj 2026 0
6. maj 2026 0
5. maj 2026 0
4. maj 2026 0
3. maj 2026 0
2. maj 2026 0
1. maj 2026 0
30. april 2026 0
29. april 2026 0
28. april 2026 0
27. april 2026 0
26. april 2026 0
25. april 2026 0
24. april 2026 0
23. april 2026 0
22. april 2026 0
21. april 2026 0
20. april 2026 0
19. april 2026 0
18. april 2026 0
17. april 2026 0
16. april 2026 0
15. april 2026 0
14. april 2026 0
13. april 2026 0
12. april 2026 0