Rekrutteringsfirma

Seniorprojektleder til fornyelse af Kolding bymidte og infrastrukturprojekter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

Planlægning, projektering og bygherrerolle på store anlægsprojekter


Som seniorprojektleder får du en nøglerolle ift. at realisere en lang række komplekse anlægsprojekter, som er centrale for [xxxxx]s udvikling som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Blandt de større projekter er udvikling af hele Kolding bymidte over de næste 5 år, en krydsombygning af Jens Holmsvej/Fynsvej, etablering af en Sydlig Ringvej og et større klimatilpasningsprojekt i Kolding bymidte.

Mere konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Sikre overholdelse af tid og økonomi for dine projekter
  • Planlægge og lede projektering og udbud, samt sikre udførelsen af kommunens største anlægs- og klimatilpasningsprojekter
  • Være bygherre på det givne projekt herunder sparring og koordinering på tværs af alle involverede parter
  • Sikre risikostyring samt kvalitetssikring i alle projektets faser.
  • Lede og facilitere styre- og arbejdsgrupper
  • Varetage dialogen med alle projekternes interessenter samt sikre formidling til borgerne

Du bliver en del af projekteringsteamet under afdelingen Trafik, Vej og Park, hvor du refererer til teamlederen og får 11-13 tætte kolleger samt 1-2 eksterne ressourcer. Teamet arbejder desuden sammen med både interne og eksterne aktører, f.eks. i form af kontakt til borgere, bygherrerådgivere, virksomheder, andre myndigheder og kommunalpolitiske interessenter.

Erfaren og helhedsorienteret projektleder med kommunikative evner


Vi leder efter en helhedsorienteret seniorprojektleder, som har erfaring med gennemførelse af større anlægsprojekter fra skitse til ibrugtagning. Du får ansvaret for dialog og formidling til samtlige interessenter i projekterne, og derfor får du også brug for din relationsskabende og koordinerende facon, din sans for samarbejde og dine kommunikative evner. Din tilgang til dit arbejde er præget af struktur, selvstændighed og proaktivitet.

Du kommer formentligt med en baggrund som anlægsingeniør, vejingeniør, landskabsteknolog eller lignende. Her har du styrket dine evner inden for koordinering og projektledelse med fokus på tid, økonomi, kvalitet og risikostyring. Har du forståelse for at navigere i en politisk styret organisation og bygherreerfaring, er det et plus.

Fagligt og socialt sammenhold med frihed under ansvar


I teamet, du bliver en del af, er opgaverne fordelt på tre områder: 1. Bymidten, 2. Byggemodninger, mindre vejprojekter og tilsyn og 3. Infrastrukturprojekter, hvor dine primære opgaver vil høre til det første og det tredje område. I det daglige erfaringsudveksler I på tværs og fungerer i praksis som ét samlet team, der med faglig stolthed altid har fokus på at løse opgaven bedst muligt. Teamet er desuden kendt for det gode sociale sammenhold, hvor tonen er uformel og humoristisk, og man interesserer sig for hinanden – hvad enten det gælder hjælp til en opgave eller en hyggelig snak over frokosten.

I afdelingen Trafik, Vej og Park er der ca. 35 medarbejdere. Afdelingen hører under By- og Fællesforvaltningen, der med ca. 1000 medarbejdere løser mange forskellige opgaver, som skaber rammerne for det gode liv i kommunen. Med afsæt i visionen: ”Sammen designer vi livet” arbejder [xxxxx] nemlig dedikeret på at skabe bæredygtig vækst, yde bedre velfærd, understøtte det gode liv samt sikre en sund økonomi – så livet i Kolding kan udfolde sig.

Du kan desuden se frem til en høj grad af fleksibilitet, respekt for den enkelte medarbejders hele liv og en attraktiv ansættelsespakke med blandt andet løn under barsel, adgang til motionscenter og en sundhedsforsikring, der giver mulighed for massageordning, fysioterapi, ergonomivejledning og andet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 4.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere i Sydjylland.

Dato Alle jobs som projektledere
13. oktober 2025 87
12. oktober 2025 84
11. oktober 2025 84
10. oktober 2025 84
9. oktober 2025 85
8. oktober 2025 82
7. oktober 2025 79
6. oktober 2025 78
5. oktober 2025 79
4. oktober 2025 79
3. oktober 2025 80
2. oktober 2025 81
1. oktober 2025 83
30. september 2025 87
29. september 2025 85
28. september 2025 85
27. september 2025 85
26. september 2025 87
25. september 2025 86
24. september 2025 85
23. september 2025 83
22. september 2025 82
21. september 2025 82
20. september 2025 82
19. september 2025 80
18. september 2025 76
17. september 2025 78
16. september 2025 75
15. september 2025 73
14. september 2025 72
13. september 2025 72