Dygtig specialpsykolog søges til psykiatrisk ambulatorium i Brønderslev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Til vores Ambulatorium i Brønderslev søger vi en dygtig specialpsykolog, der har lyst og kompetencer til komplekse udredningsopgaver, og som vil bidrage til behandlingsarbejdet i vores affektive team. Ambulatoriet er delt i en affektiv- og en psykosesøjle og har desuden regions- og hovedfunktion området for udviklingshæmmede. Både i udrednings- og behandlingsarbejdet vil du opleve en arbejdsplads med stor tværfaglighed, som på alle niveauer har patienten i centrum samt fokus på kvalitet i sammenhængende patientforløb.

Om jobbet
Stillingen er primært knyttet til affektivt område i Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel, som har Brønderslev, Jammerbugt & Hjørring Kommuner som optageområde. Derudover vil der være opgaver i sengeafsnit N3, som ligeledes har affektive patienter som målgruppe og som har et tæt samarbejde med ambulatoriet. Der udredes og behandles patienter fra hele det affektive spekter samt PTSD, ADHD, belastningslidelser og udviklingsforstyrrelser m.m. I mindre skala patienter med angst og personlighedsforstyrrelse.
Således er erfaring med relevante diagnostiske og testmæssige redskaber til udredning af disse grupper en forventning, vi har til dig. Nogle patienter har en psykiatrisk historik, mens andre er ny-henviste. I udredningsarbejdet er der tæt samarbejde mellem læger og psykologer.

Affektivt team består af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver og sekretærer.
I teamet vil du møde en bred vifte af andre spændende opgaver, f.eks. udarbejdelse af behandlingsplaner, gruppe- og individuel terapi, psykoedukation individuelt og i grupper samt supervision og undervisning.

Afsnit N3 har 17 pladser, har tilknyttet et mobilteam og har ansvaret for ECT-enheden. I sengeafsnittet er der ansat en overlæge og ledende oversygeplejerske, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut og socialrådgiver.

Udover de kliniske opgaver vil stillingen indeholde mulighed for at bidrage til driften og udviklingen af specialpsykologuddannelsen og specialpsykologfunktionen i Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord. Du vil kunne indgå i udviklingen af nye udrednings- og behandlingstilbud i det affektive område, og din viden og kompetencer kan bidrage til undervisning og faglig udvikling.

Psykologerne i Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord har desuden tværgående faggruppemøder, undervisning og andre arrangementer.

Om dig
Du er uddannet specialpsykolog i psykiatri og har således en bred viden om de forskellige diagnosegrupper og psykiatriens organisering. Du motiveres af det tætte samarbejde med patienter og kolleger fra forskellige faggrupper. Du kan have flere bolde i luften og samtidigt arbejde systematisk samt bidrage med en struktur til patienter, der ofte har flere år med psykisk lidelse som baggrund. Du kender psykiatriens mål og værdier og kan arbejde loyalt med disse. Vi forventer, at du kan indgå i et konstruktivt tværfagligt samarbejde med teamets øvrige medarbejdere om de samlede arbejdsopgaver. Vi ønsker en kollega med et godt humør, der lægger vægt på og har lyst til at bidrage til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø i teamet.

Om os
Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord er en organisatorisk enhed, der hører under Psykiatrien i Region Nordjylland. Afdelingens tilbud er primært rettet mod borgere i den nordlige og vestlige del af regionen. Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel og Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord er i konstant udvikling, og nye strategier og målsætninger kommer løbende til. Således vil du opleve en arbejdsplads, der aldrig står stille.
Når du starter hos os, får du en grundig introduktion og vil i den første periode få en erfaren kollega som din egen mentor. Vi er et aktivt lærings- og uddannelsesmiljø med studerende, praktikanter samt undervisning og supervision til det faste personale.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Helle K. Jakobsen telefon 25579053 eller ambulatorieleder Christina Kornum på mail eller telefon 97 64 43 51 eller 51 15 25 88

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdstid: Mandag - torsdag kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-15.00.

Tiltrædelse: 1. august 2025 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 30. juni 2025.

Ansættelsessamtaler uge 27.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 3.6.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog

Statistik over udbudte jobs som psykologer

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
26. juli 2025 314
25. juli 2025 252
24. juli 2025 245
23. juli 2025 242
22. juli 2025 240
21. juli 2025 232
20. juli 2025 234
19. juli 2025 234
18. juli 2025 231
17. juli 2025 225
16. juli 2025 226
15. juli 2025 221
14. juli 2025 218
13. juli 2025 217
12. juli 2025 217
11. juli 2025 215
10. juli 2025 209
9. juli 2025 206
8. juli 2025 194
7. juli 2025 190
6. juli 2025 188
5. juli 2025 187
4. juli 2025 182
3. juli 2025 174
2. juli 2025 172
1. juli 2025 175
30. juni 2025 177
29. juni 2025 173
28. juni 2025 174
27. juni 2025 177
26. juni 2025 171