Hvilken uddannelse sikrer job?

25. juli 2019 | Skrevet af: Redaktionen

Søg job - klik her

Det er en stor beslutning når man står og skal vælge sin uddannelse. Valget af uddannelse har nemlig meget at sige i forhold til hvilket job man kan ende med at få. Det er dog ikke nogen hemmelighed at det er ret almindeligt at en stor del af de nyuddannede står uden job. Derfor er det ikke nogen dårlig ide at overveje hvilken uddannelse der sikrer job, når man skal vælge uddannelse.

Det er aldrig til at sige med sikkerhed om man har et job lige efter man har endt sin uddannelse. Men der er nogle typer uddannelse som kan give jobmuligheder inden for områder hvor der typisk er høj efterspørgsel efter folk. 

Datalogi er en af dem. En IT-uddannelse kan næsten med garanti sikre dig et job, da der hele tiden sker nye teknologiske udviklinger. Vi lever i en digital tid, og både borgere og virksomheder er nødt til at tilpasse sig til dette. Derfor er der stor efterspørgsel efter kandidater der er uddannet inden for IT og datalogi. På  samme måde er der stigende efterspørgsel efter programmører, som kan lave hjemmesider og applikationer.  

Den digitale tidsalder efterspørger dog ikke udelukkende programmører og dataloger. Business Intelligence er i høj grad også noget virksomhederne rekrutterer til, da man på uddannelsen lærer at bruge forskellige BI-værktøjer til indsamling, strukturering og forståelse af essentielle data for virksomheden. 

Hvis vi forbliver i den digitale tidsalder, er særligt statistikere og ingeniører også i høj kurs. Statistikere indsamler data og forstår at formidle og præsentere dem på forståelig vis, hvilket er essentielt for virksomhederne. Maskiner har i dag overtaget mange arbejdsopgaver for mennesker. Teknikken bag disse maskiner udvikles hele tiden, hvorfor der hele tiden er behov for nogle kvikke nytænkende kandidater på området.

Så står man og overvejer hvilken uddannelse der sikrer job efter endte studier, er det tydeligt, at man bør kigge efter uddannelser der indeholder IT, data og lignende da det er et område som hele tiden er under stor udvikling.