Financial Controller til Garrets International

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Er du skarp på tal og struktur – og motiveres du af at få økonomien til at spille sammen med forretningen? Så har vi måske jobbet til dig.

Bliv en del af en global maritim virksomhed i udvikling

Garrets International er en del af Wrist Group og leverer proviant og udstyr til omkring 1000 skibe verden over. Vi er en international virksomhed med kolleger i Danmark, Manila, Singapore og UK – og vores økonomiteam i Nørresundby spiller en central rolle i at sikre overblik, indsigt og retning for forretningen.

Vi søger lige nu en Financial Controller til vores Management Accounts team. Teamet har sammen ansvaret for den finansielle controlling af både Garrets International A/S og Garrets International Limited, vores fokus er altid at sikre samarbejdet på tværs, både i Garrets og over imod Wrist koncernen.

Hver måned rapporteres månedsregnskaberne for Garrets, hvilket inkluderer forskellige estimater og analyser af blandt andet omsætning og forbrug af proviant ombord på de skibe verden over, som vi supporterer. Derudover er vi som team også ansvarlig for budgetter, årsregnskaber, forecast og finansielle analyser med fokus på forretningsbehov og kunde performance.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Du bliver en del af et stærkt økonomiteam, hvor vi både har ansvaret for den finansielle controlling og understøtter forretningen med analyser og rapportering. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber
  • Budget og forecast – samt opfølgning og analyse
  • Estimater og forbrugsdata fra skibe verden over
  • Ad hoc-analyser og opfølgning på kunder og performance
  • Deltagelse i revision – herunder materiale og dialog med revisor
  • Optimering af processer og økonomiværktøjer
  • Samarbejde med andre afdelinger omkring økonomiske vurderinger og projekter

Vi arbejder struktureret og i faste processer, men med plads til fleksibilitet – der opstår ofte nye opgaver, og vi hjælper hinanden med at få det hele til at gå op.

"Jobbet er en god blanding af både standard controlling-opgaver og ad hoc-opgaver som fordrer nye måder at arbejde på og hvor vi tænker ud af boksen i takt med at forretningen udvikler sig. Det bliver aldrig kedeligt," forklarer Helle, Head of Management Accounts.

Din baggrund

Du har en stærk økonomifaglig ballast og praktisk erfaring med controlling, rapportering eller revision. Du er vant til at arbejde med Excel og har måske kendskab til AX2012 eller BI-værktøjer som Power BI.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
  • Har en god talforståelse og lyst til at dykke ned i data og sammenhænge
  • Er nysgerrig på forretningen og god til at samarbejde på tværs
  • Har fokus på at levere høj kvalitet – også når deadlines er skarpe
  • Behersker engelsk i både skrift og tale

Det får du hos os

Hos Garrets får du en hverdag, hvor der både er faglige udfordringer og et stærkt socialt fællesskab. Vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • God kantineordning, take-away muligheder, gratis frugt og adgang til fitnessfaciliteter
  • Personaleforening med bl.a. fredagsbar, padelklub, julefrokost, m.m.
  • Udviklingsmuligheder i koncernen

Vil du med ombord?

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 28.07.2025
  • Regnskabsmedarbejder
  • Aalborg Øst
  • Fredag den 05. september 2025

Lignende jobs

  • SALGSCONTROLLER

    Har du blik for detaljen, flair for tal - og lyst til at være en central spiller i salgsprocessen? Nøgleperson i salgsafdelingen Med reference til virksomhedens CFO bliver du en nøgleperson i s..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Aalborg SV
    Få mere info
  • Lønkonsulent

    Regnskabsmedarbejder søges til organisation/virksomhed i Aalborg
    • Regnskabsmedarbejder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Regnskabsansvarlig teamleder med fokus på effektiv...

    DU GÅR FORREST OG GØR EN FORSKEL Du får det regnskabsmæssige ansvar i virksomhedens økonomifunktion i rollen som teamleder og bliver samtidig selv en del af driften ved selv at løse driftsopgave..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
31. juli 2025 1
30. juli 2025 1
29. juli 2025 1