Vikarstilling: Barselsvikar til regnskabs-/økonomifunktion søges til ARoS

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Århus

Har du flair for økonomi og tal, og vil du være med til at sikre valide økonomidata til ledelsen? Og vil det ikke bare være fantastisk at arbejde i hjertet af Aarhus med udsigt til åbningen af et af landets største kunstværker, As Seen Below by James Turrell?

Vi søger en engageret struktureret barselsvikar til vores økonomiske team. Hos os får du muligheden for at kombinere din regnskabsfaglige ekspertise med et meningsfuldt arbejde på en inspirerende og kreativ arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

Om stillingen

Som regnskabs-/økonomimedarbejder på ARoS vil du spille en central rolle i vores økonomiafdeling. Dine opgaver indebærer både klassiske regnskabsopgaver og specifikke administrative funktioner, der understøtter vores drift og rapportering.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Bogføring og afstemning: Sikre præcis og korrekt bogføring samt afstemning af konti, så vores regnskaber altid er ajourførte og pålidelige.
  • Debitorfakturering og betalinger: Udstedelse af fakturaer til kunder og leverandører, samt sikring af rettidige betalinger og indhentning af ubetalte udeståender.
  • Kreditor: Være backup på at overvåge og administrere betalingsfrister og bogføring af fakturaer, så vi sikrer en effektiv pengestrøm i organisationen.
  • Generel bogføringskontrol: Sikre, at alle bogføringsprocesser overholder interne retningslinjer og gældende lovgivning.
  • Vedligeholdelse og kvalitetssikring af data i Business Central: Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata, herunder opdatering af leverandører, varer og kunder samt event system.
  • Betalinger: Overvåge og godkende betalinger i bankens systemer samt sikre korrekt kontrol og godkendelse af udenlandske betalinger for at minimere risici.
  • Dataforespørgsler fra kolleger vedr. ARoS’ klimaregnskab: Lave udtræk fra ARoS’ klimaregnskab på baggrund af konkrete forespørgsler fra kolleger.
  • Kundekontakt og ad hoc-forespørgsler: Servicere og besvare økonomirelaterede spørgsmål fra vores kunder, samarbejdspartnere, interessenter og kolleger på en imødekommende og professionel måde.
  • Budgetopfølgning og rapportering: Understøtte den økonomiske styring gennem løbende budgetopfølgning og præcis rapportering til ledelsen om økonomiske nøgletal samt økonomisk afrapportering til bevillingsgivere.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant økonomisk uddannelse, f.eks. som revisor, HD, regnskabsassistent eller lignende.
  • Har gerne et par års erfaring med bogføring, økonomistyring eller revision, hvor du har arbejdet med økonomiske systemer og regnskabsprogrammer. Men vi hører også gerne fra dig, der er søger et studiejob og kan arbejde mellem 20 og 25 timer om ugen.
  • Er fortrolig med gængse IT- og regnskabssystemer (erfaring med Business Central vil være en fordel).
  • Har stærke analytiske evner og en skarp sans for detaljer, hvilket gør dig i stand til at levere præcise og pålidelige økonomidata til brug for ledelsen.
  • Har erfaring med dataanalyse og rapportering, gerne med PowerBI eller lignende værktøjer.
  • Er struktureret, nytænkende målrettet og har evnen til at arbejde selvstændigt med komplekse opgaver under tidspres.
  • Er kommunikativt stærk og kan formidle økonomiske oplysninger klart og tydeligt til kolleger og ledelse, der ikke nødvendigvis har en økonomisk baggrund.
  • Har en positiv og hjælpsom tilgang til samarbejde og trives i et dynamisk miljø, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger fra forskellige afdelinger.

Vi tilbyder:

  • Et spændende barselsvikariat på gerne fuld tid med engagerede og passionerede kolleger.
  • En alsidig arbejdsdag med mange forskellige opgaver, der giver mulighed for både faglig og personlig udvikling.
  • En central rolle i en organisation, hvor dine idéer og forslag til forbedringer vil blive værdsat og taget seriøst.
  • En attraktiv arbejdsplads i en kulturinstitution i rivende udvikling.
  • Fleksible arbejdstider.

Økonomiafdelingen er et team på fem og samtidig del af afdelingen for HR, Økonomi og administrationen, hvor vi er 14 medarbejdere, som du også vil få et tæt samarbejde med.

Om ARoS

Vi tilbyder en arbejdsplads placeret i hjertet af Aarhus - med Symfoniorkester, Musikhuset, Aarhus Festuge, Børnekulturcenter, Bora-Bora, Godsbanen og Den Gamle By som tætte naboer og gode samarbejdspartnere.

I 2025 havde ARoS tæt på 650.000 gæster, hvilket gør os til et af Danmarks mest besøgte museer. Med den kommende udvidelse, As Seen Below - The Dome, a Skyspace by James Turrell og nye kunstneriske satsninger har vi ambitiøse mål om at tiltrække endnu flere gæster.

Ansøgningsprocessen

Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringen, når den ønskede kandidat er fundet. Så tøv derfor ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.

Stillingen ønskes besat med jobstart senest den 1. juni 2026. Vikariatet forventes at have en varighed af 9 måneder.

Stillingen refererer til økonomichef Christian Vium Andersen.

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte økonomichef Christian Andersen på[xxxxx].

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen til vores team!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 28.04.2026
  • Regnskabsmedarbejder
  • Århus

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Århus

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Århus over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere i Århus.

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
12. maj 2026 44
11. maj 2026 43
10. maj 2026 44
9. maj 2026 46
8. maj 2026 45
7. maj 2026 44
6. maj 2026 43
5. maj 2026 42
4. maj 2026 41
3. maj 2026 42
2. maj 2026 42
1. maj 2026 41
29. april 2026 37
28. april 2026 36
27. april 2026 37
26. april 2026 37
25. april 2026 37
24. april 2026 37
23. april 2026 37
22. april 2026 35
21. april 2026 36
20. april 2026 36
19. april 2026 36
18. april 2026 36
17. april 2026 36
16. april 2026 38
15. april 2026 38
14. april 2026 39
13. april 2026 40
12. april 2026 38

Kort over Aarhus