Payroll Manager til Matas Group

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Payroll Manager til Matas – Bliv en del af en ambitiøs og dynamisk organisation!

Brænder du for lønadministration, ledelse og optimering af processer? Vil du stå i spidsen for et dedikeret payroll-team og som spillende træner sikre, at Matas’ lønfunktion kører præcist og effektivt? Er du selv drevet af at være med i maskinrummet? Så er denne mulighed sikkert noget for dig!

Om rollen

Som Payroll Manager hos Matas bliver du ansvarlig for at drive og udvikle lønfunktionen, så den understøtter virksomhedens forretning og sikrer en effektiv og præcis lønadministration. Du får en central rolle i organisationen med tæt samarbejde på tværs af afdelinger, særligt dine kollegaer i HR og Finans, for at sikre compliance, optimering af processer og en smidig håndtering af alle lønrelaterede opgaver.

Stillingen indebærer ledelsesansvar for et team på tre dedikerede medarbejdere, som du skal motivere, udvikle og støtte i deres daglige arbejde. Du vil stå i spidsen for at drive forandringer, implementere nye processer og sikre, at payroll-funktionen er optimeret i forhold til både overenskomster, lovgivningsmæssige krav og virksomhedens strategiske målsætninger.

Matas søger en proaktiv og engageret leder, som både er vild med at være spillende træner i hverdagen og en stor del af leverancen, men også kan arbejde strategisk med udvikling af processer, brug af AI, systemer og medarbejdere. Der vil være fokus på automatisering, digitalisering og øget effektivitet i lønfunktionen, hvilket kræver en analytisk tilgang og evnen til at identificere og implementere forbedringer, samtidigt med en rolig hånd på de operationelle opgaver i teamet.

Stillingen stiller krav til gode kommunikationsevner, da du vil fungere som en vigtig dialog partner for ledere og afdelinger på tværs af organisationen, samt skal sikre en høj grad af service og viden i forhold til lønrelaterede spørgsmål fra både medarbejdere og ledere, f.eks. orlov, refusion mv. Du skal også finde motivation og energi i selv at være tæt på processer og deltage i den daglige løsning af opgaverne.

Denne rolle er ideel for en erfaren Payroll Manager eller en ambitiøs lønspecialist – gerne med ledelseserfaring, der ønsker at tage næste skridt i karrieren i en dynamisk og veldrevet virksomhed med stærke værdier og et godt arbejdsmiljø.

Ansvarsområder

Det er en udadvendt rolle og en hverdag med løndrift, teamledelse, udvikling, optimering og rådgivning i fokus. Som profil skal du derfor ikke være bange for både at være hands-on og mere udviklingsorienteret. Du skal gerne og synes det er spændende at gå ned i detaljen og fordybe dig i processer og systemer i samarbejde med kollegaer og på tværs af afdelinger. Payroll Manageren får

  • Overordnet ansvar for Matas’ lønadministration og -processer. Ansvar for at optimere og digitalisere lønfunktionen, så den moderniseres, bruger AI og understøtter forretningens behov. Herunder minimere manuelle checks og opdateringer.
  • Ledelse og udvikling af payroll-teamet. Altid sikre tilfredse og glade medarbejdere, som der bliver lyttet til og støttet i deres hverdag.
  • Sikre korrekt og rettidig lønudbetaling i overensstemmelse med lovgivning og overenskomster.
  • Sikre compliance med gældende skatte- og arbejdsmarkedslovgivning.
  • Samarbejde med HR, Finans og eksterne partnere for at sikre korrekt rapportering og dataintegration.
  • Håndtere lønrelaterede problemstillinger og fungere som sparringspartner for organisationen.
  • Selvstændige operationelle opgaver. Vi løfter som et team!

Faglige kompetencer

  • Solid erfaring med lønadministration, herunder lønkørsel, feriepenge, pension og refusioner m.m.
  • Indgående kendskab til gældende dansk arbejdsret, skattelovgivning og overenskomster.
  • Erfaring med payroll-systemer. MATAS bruger Lessor 5 så det er en fordel, men ikke en forudsætning hvis du kender til dette.
  • Stærke analytiske evner og erfaring med datahåndtering i Excel og ERP-systemer.
  • Erfaring med procesoptimering og digitalisering af lønfunktioner. Har arbejdet tæt op imod IT for sikre automatisering og effektivitet. Kendskab til AI og hvad den kan gøre på løn delen.
  • Dansk- og engelskkundskaber, så du mestrer sprogene flydende både skriftligt og mundtligt. En fordel, hvis du forstår de nordiske sprog.

Personlige egenskaber

  • Stærk på at arbejde med strukturer og detaljeorienteret med fokus på præcision. Sans for detaljen, men bevarer overblikket.
  • Gode kommunikationsevner og evnen til at samarbejde på tværs af organisationen. Formår at skabe relationer og impact ved at være transparent og tydelig i kommunikationen.
  • En god leder, der kan motivere og udvikle sit team. Sikre individuelle ønsker til udvikling. Både fokus på den enkle, men også på det samlede team.
  • Proaktiv og løsningsorienteret med en god forretningsforståelse. Skal forstå drivers i forretningen.
  • Engageret og passioneret omkring at levere høj kvalitet og det at optimere arbejdsgange.

Hvad Matas Group kan tilbyde

En stilling, der giver dig rig mulighed for både faglig og personlig udvikling i en spændende, vækstorienteret virksomhed, der er i fuld gang med en stærk digital transformation. Her får du chancen for at være med til at forme fremtiden. Masser af spændende og udfordrende opgaver, der matcher dine ambitioner og kompetencer, og som giver dig mulighed for at sætte dit præg på vores projekter og løsninger. En afdeling med en ambitiøs, glad og humoristisk omgangstone. Der er højt til loftet og man værdsætter en kultur, hvor alle behandler hinanden med respekt og omsorg. Her er der plads til både seriøsitet og sjov. En vigtig position i en af Danmarks stærkeste retail virksomheder.

Om Matas Group

Matas Group er nordisk leder inden for skønhed og velvære med en omsætning på +7,6 mia. kr., +500 butikker, +4.000 medarbejdere, +5 mio. loyalitetsmedlemmer og webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Matas Group opererer med to detailbannere på tværs af markederne: Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland og tilbyder en bred portefølje af eksterne brands, egne brands og fokus på høj service, personlig- og ekspertrådgivning. Matas Group er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen.

På hovedkontoret i Allerød arbejder Matas i et dynamisk og ambitiøst miljø, hvor innovation, ansvarlighed og samarbejde er i fokus. Matas værdsætter medarbejdertrivsel og lægger stor vægt på at skabe en arbejdsplads, hvor engagement og initiativ belønnes.

Bliv en del af Matas Group


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 16.6.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 12.07.2025
  • Regnskabsmedarbejder
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Lønassistent til International Virksomhed

    Fri kontakt
    Centrum Personale søger for vores kunde, en dygtig lønassistent, der er interesseret i at udvikle sine kompetencer inden for lønadministration. Du har måske 2-3 års erfaring og kunne tænke dig at sparre med dygtige kolleger, der brænder for lønområdet.
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Spændende regnskabsstilling inden for rejsebranche...

    Fri kontakt
    Har du en uddannelse inden for økonomi og regnskab? Er du stærk i Excel? Og har du lyst til et fleksibelt job, hvor du primært vil arbejde med afstemninger, udbetalinger, indbetalinger og daglige opgaver i afdelingen? Så har vi stillingen til dig!
    • Regnskabsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info
  • Lønkonsulent til Greve Kommune

    Fri kontakt
    Kan du trives i en alsidig hverdag med selvmotiverede opgaver og være kommunens løn-ambassadør over for ledere og medarbejdere?
    • Regnskabsmedarbejder
    • Greve
    Få mere info
  • Kreditorbogholder

    Fri kontakt
    Centrum Personale søger for kunde beliggende på virksomhedens hovedkontor i København, erfaren Kreditorbogholder til et 12 måneders barselsvikariat. Virksomheden tilbyder et professionelt lyst & moderne kontormiljø og arbejdsklima, der er kendetegnet ved engagement, ansvarlighed og en positiv tilgang til alle opgaver.
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
1. august 2025 99
31. juli 2025 110
30. juli 2025 113
29. juli 2025 113
28. juli 2025 96
27. juli 2025 95
26. juli 2025 92
25. juli 2025 85
24. juli 2025 85
23. juli 2025 84
22. juli 2025 83
21. juli 2025 82
20. juli 2025 84
19. juli 2025 83
18. juli 2025 84
17. juli 2025 83
16. juli 2025 82
15. juli 2025 83
14. juli 2025 80
13. juli 2025 79
12. juli 2025 79
11. juli 2025 79
10. juli 2025 77
9. juli 2025 75
8. juli 2025 73
7. juli 2025 77
6. juli 2025 76
5. juli 2025 76
4. juli 2025 72
3. juli 2025 76
2. juli 2025 81