Service- eller husassistent til Specialrådgivningen, Synscenter Refsnæs, Kalundborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Har du lyst til at bringe din faglighed i spil og løse vekslende opgaver? Vi søger erfaren og selvstændig kollega til at understøtte arbejdet med børn og unge med synsnedsættelse og deres voksne fra hele landet.Så er jobbet som serviceassistent ved Specialrådgivningen måske noget for dig Serviceminded og engageret service- eller husassistent 25 timer om ugen søges pr. 1. oktober 2025 eller snarest muligt Stillingen er organisatorisk placeret i Specialrådgivningen. Her arbejder synskonsulenter med specialpædagogisk og lærerfaglig baggrund, psykologer, pædagogisk psykologisk konsulent, ergo- og fysioterapeuter, videnskonsulenter og grafikere.

Som service- eller husassistent er du med til at skabe de gode rammer for børn, unge, forældre og fagpersoner på vores kursusforløb med overnatning. Målgruppen er børn og unge 0-17 år, som deltager i pædagogisk synsudredning samt familier og fagpersoner på kursus hos os. En del børn har sammensatte problemstillinger og flere funktionsnedsættelser.

Du får ansvar for elektronisk varebestilling, planlægning, bestilling og anretning af mad til børn med særlige behov, til kurser og ved møder, indretning af lokaler, oprydning, egenkontrol, rengøring og vask – og småretter og bagning, når der er tid. Du skal arbejde ordentligt, professionelt og tæt på borgere, der ofte er i en svær situation og kræver særlige hensyn.

Hvert år afholder Synscenter Refsnæs sommerskole for en masse glade børn og unge med synsnedsættelse i den første uge af skolernes sommerferie. Her er medarbejderen nøgleperson i tæt samarbejde med sommerskolens leder, hvor I i samarbejde med synskonsulenter og Serviceafdeling sikrer, at det praktiske fungerer og eleverne får en skøn uge sammen.

Arbejdet er tilrettelagt med 37 timer i de uger, der er overnattende gæster og færre timer i de øvrige uger med en gennemsnitlig 25 timers ugenorm. En serviceassistent fra et andet område i organisationen afløser dig ved ferie og sygdom, ligesom du skal hjælpe kolleger i serviceteamet ved behov for mødeforplejning andre steder på Synscenter Refsnæs.

Fagprofil:

  • Det er en fordel, men ikke et krav hvis du er faglært service- eller husassistent, praktisk anlagt og gerne med ernæringsbaggrund
  • Har erfaring fx fra specialinstitution, rehabiliteringsenhed eller hospital
  • Kan arbejde selvstændigt og effektivt i samarbejde med skiftende kursusledere
  • Har overblik, ordenssans, styr på hygiejnen og er parat til yde service af god kvalitet
  • Har gode refleksions- og samarbejdsevner
  • Anvender IT på brugerniveau
  • Har et positivt menneskesyn og godt humør
  • Er nysgerrig på, hvad tabet af synssansen betyder for børn og unge

Vi tilbyder

  • Kolleger med godt humør, høj faglighed og dedikation
  • Tværfagligt samarbejde og god dialog om de mål, vi skal nå
  • Mulighed for at benytte centrets faciliteter, f.eks. svømmehal og motionscenter
  • Et spændende og alsidigt job

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse, og er landets VISO-leverandør på børnesynsområdet.
Synscenter Refsnæs arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Centeret har en landsdækkende funktion og tilbyder en bred vifte af tværfaglig specialrådgivning, udredning, kurser, materialeproduktion og -formidling, vidensarbejde samt taksttilbud indenfor undervisning, uddannelse og botilbud.

Synscenter Refsnæs leverer i samarbejde med kommunale synskonsulenter et højt specialiseret tilbud til børn med alvorlig synsnedsættelse, deres familier og fagpersoner omkring barnet. Vi supplerer og understøtter dermed kommunernes og de lokale synskonsulenters arbejde med inklusion og rehabilitering. Vi anvender ”De Udvidede Læringsmål” (DUL) som pædagogisk forståelsesramme. (se mere her: https://synref.dk/viden-og-udvikling/den-nationale-vejledning/).

Vi samarbejder ressourceorienteret med de familier og lokale fagpersoner, som vi rådgiver.

Synscenter Refsnæs har ca. 120 medarbejdere og er beliggende meget naturskønt ved Kalundborg Fjord

Samtaler: løbende

Vil du vide mere kan afdelingsleder Mads Røn kontaktes via mail madro@regionsjaelland.dk eller tlf. 24 41 89 06

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Rengøringsassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.8.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 21.08.2025
  • Rengøringsassistent
  • Sorø
  • Torsdag den 28. august 2025

Lignende jobs

  • 22588 Rengøring

    Til kunde i Kalundborg, søger vi vikarer tll privatrengøring og diverse andre opgaver. Du kører med en af de faste medarbejdere til rengøring i private hjem, eller andre opgaver.
    • Rengøringsassistent
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Bliv rengøringsassistent for LUBI Job!

    Bliv rengøringsassistent ved LUBI Job!Har du det, der skal til for at skinne i rengøringsbranchen? Vi søger en passioneret og energisk .
    • Rengøringsassistent
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • 26127 Rengøring

    Til kunde i Hvalsø, søger vi vikarer til rengørings opgaver og diverse andre opgaver. Du skal arbejde i teams med fem medarbejdere. Arbejdsopgaverne er mange, information kan indhentes ved Witzel v..
    • Rengøringsassistent
    • Holbæk
    Få mere info
  • Selvkørende rengøringspersonale søges til Hvalsø

    Vil du være med til at gøre en forskel i et spændende og meningsfuldt miljø? Vi søger selvkørende og engageret rengøringsvikarer til et asylcenter. Da arbejdet foregår i et miljø med beboere .
    • Rengøringsassistent
    • Hvalsø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som rengøringsassistenter i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte rengøringsassistent i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal rengøringsassistenter.

Dato Alle jobs som rengøringsassistenter
1. august 2025 1
31. juli 2025 1
30. juli 2025 1