Er du vores næste Security Lead Architect?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Er du vores næste Security Lead Architect?


Fastansættelse

By Ballerup, Aarhus

Ansøgningsfrist 2025-06-30

Søg job

Vil du være med til at skabe fremtidens sikkerhedsløsninger med Microsoft-teknologier? Har du lyst til at arbejde tæt med kunderne – fra de første idéer til løsningen er implementeret og skaber værdi? Så kan det være dig, vi leder efter!

Vi søger en dygtig Business Architect eller Lead Architect indenfor Security, der har godt styr på Microsoft Sentinel og Microsoft E5. Hos os får du en nøgleposition, hvor du virkelig kan gøre en forskel – både for vores kunder og for [xxxxx]. Du bliver en del af et stærkt sikkerhedsteam, der hjælper nogle af Danmarks største virksomheder med at få mest muligt ud af deres Microsoft-løsninger.

Vi arbejder i spændet mellem strategi, teknologi og forretning – og du kommer til at være den, der binder det hele sammen. Her får du ikke bare lov til at rådgive, men også til at præge og implementere løsninger, der faktisk bliver brugt. Du får stor frihed, tillid og mulighed for at sætte dit præg – både på projekter og på vores fælles tilgang til kunderne.

Primære opgaver
Som Lead Architect hos os er du kundens sparringspartner og din hverdag bliver fyldt med samarbejde, rådgivning og konkrete leverancer. Du er med til at sikre, at vores løsninger bliver korrekt adopteret af kunderne – og skaber værdi. Dine primære opgaver bliver blandt andet:

  • Inspirere og rådgive kunder om, hvordan de kan bruge Microsoft Sentinel og Microsoft E5.
  • Designe og bygge sikre og gennemtænkte løsninger tilpasset kundens behov.
  • Arbejde tæt sammen med kunder på alle niveauer, fra C-level til administrator, for at sikre en helhedsorienteret tilgang.
  • Udarbejde og præsentere løsningsforslag, der matcher både forretningsmæssige og tekniske krav.
  • Når der ikke er igangværende opgaver, bidrager du med at vedligeholde og udarbejde nye standardbeskrivelser og koncepter.

Hvem er du?
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kollegaer, kunder og salgsspecialister – og det kræver, at du trives med at være bindeled mellem teknik og forretning. Du er god til at kommunikere på tværs af alle niveauer, og du har erfaring med at formidle komplekse budskaber på en forståelig måde – både mundtligt og skriftligt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med Microsoft Sentinel og Microsoft E5, samt Microsofts økosystem og leverancemodeller.
  • Gerne har kendskab til AD-Tiering og identitetshåndtering – det er en klar fordel.
  • Er god til at skrive klart og struktureret – fx til design, workshops og udbudsdokumenter.
  • Har erfaring med at arbejde med forskellige interessenter – både ledere og specialister.
  • Er nysgerrig og trives med at lære nyt.
  • Er struktureret og god til at bevare overblikket, også i komplekse projekter.

Vi tilbyder:
Du bliver en del af [xxxxx] Consulting, med over 300 dygtige kolleger på tværs af norden, hvor vi hjælper hinanden og brænder for at gøre en forskel. Du indgår i et af Danmarks største teams inden for klient-sikkerhed, hvor vi har fokus på at skabe sikre, effektive løsninger med brugeren i centrum – og hvor vi arbejder målrettet med at levere en stærk digital brugeroplevelse (DEX).

Du får en rolle med masser af ansvar og indflydelse, og stor mulighed for både faglig og personlig udvikling – gennem opgaver, sparring og adgang til et stærkt netværk af specialister. Samtidig bliver du en del af et engageret og socialt fællesskab. Vi har en aktiv personaleforening, som står for alt fra sociale arrangementer og sport til kulturelle oplevelser. Det skaber et godt sammenhold og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af afdelinger – både fagligt og menneskeligt.

Ansættelsessted
Aarhus eller Ballerup.

Ansøgningsfrist
30. juni 2025. Vær opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtalen, og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nils Gunnersen på e-mail nils.kenji.gunnersen@[xxxxx].dk

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. [xxxxx] Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. [xxxxx]-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.5.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Mandag den 30. juni 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
30. juni 2025 1
29. juni 2025 1
28. juni 2025 1
27. juni 2025 1
26. juni 2025 1
25. juni 2025 1