Service- og vagtmedarbejder til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Horsens

[xxxxx] søger en service- og vagtmedarbejder

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Søger du et alsidigt job med fokus på service og sikkerhed i kombination med opgaver af blandt andet teknisk, praktisk og administrativ karakter? Så er [xxxxx] måske din nye arbejdsplads.

Vi lægger stor vægt på at yde en god service over for borgere og brugere. Du skal som service- og vagtmedarbejder hjælpe os med at give vores brugere en god og tryg oplevelse, når de besøger retten. Du skal endvidere sammen med de øvrige medarbejdere i fogedretten/informationen sørge for, at alt det praktiske i huset fungerer, herunder være med til at yde teknisk bistand og IT-hjælp. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende og fleksibel og kan hjælpe til med næsten hvad som helst, samt at du trives med en travl og alsidig hverdag, hvor du sjældent sidder stille.

Du vil blive en del af afdelingen fogedretten/informationen sammen med omkring 12 andre medarbejdere, som tilsammen varetager en meget bred vifte af opgaver. Du kommer til at varetage dine opgaver selvstændigt, men i nært samarbejde med resten af rettens personale. Det er vigtigt, at du har blik for helheden i huset og er i stand til at prioritere mellem dine mange forskelligartede opgaver.

Dine opgaver

Stillingen som service- og vagtmedarbejder ved [xxxxx] er meget alsidig og omfatter blandt andet:

  • Serviceopgaver
  • Vagtopgaver
  • Sikkerhedsmæssige opgaver
  • Bistand vedr. teknik og IT
  • Praktiske opgaver
  • Telefon- og publikumsbetjening
  • Indkøb
  • Mindre håndværksmæssige opgaver
  • Ærindekørsel

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokostpause. Du skal være til stede på arbejdspladsen fra kl. 9 til kl. 16 hver dag (fikstid). Den resterende del af din arbejdstid (flekstid) kan du efter eget valg placere lige før og/eller efter fikstiden. På grund af rettens arbejde kan stillingen desuden lejlighedsvis indebære uvarslet overarbejde og/eller deltagelse i en vagtturnus, og det forventes derfor, at du er fleksibel i forbindelse med tilrettelæggelsen af din arbejdstid.

Stillingen omfatter tjenestekørsel i begrænset omfang, og du skal derfor være indstillet på at anvende egen bil som led i arbejdet.

Vi lægger vægt på, at du

  • evt. har erfaring med vagtopgaver
  • er serviceminded og hjælpsom
  • er glad, frisk og udadvendt
  • er fleksibel og løsningsorienteret og har holdånd
  • har en god situationsfornemmelse og en rolig og venlig udstråling
  • har gode samarbejds- og konflikthåndteringsevner
  • har flair for teknik generelt, IT samt brug af AV-udstyr
  • er praktisk anlagt og har hænderne skruet rigtigt på
  • taler godt dansk og behersker engelsk på et forståeligt niveau


Hvem er vi

[xxxxx] har omkring 70 medarbejdere. Vi har til huse i en stor, lys og åben retsbygning, der danner en god ramme om vores arbejdsplads og vores opgaver. Retten er placeret centralt i Horsens. Du kan parkere gratis tæt på retten.

Vi arbejder dagligt på et fundament af stærke værdier som ansvarlighed, respekt, troværdighed og åbenhed. Vi bestræber os på at vise medarbejderne tillid og respekt, inddrage dem løbende og anerkende deres indsats. Rettidig og god information af medarbejderne samt sikring af trygge og udviklende arbejdsforhold er vigtigt for os. Vi tror på, at vi derved opnår de bedste resultater for såvel vores medarbejdere som for borgerne.

Praktiske oplysninger

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftalen for vagtfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og Serviceforbundet. Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 2 svarende til en månedsløn på 25.945,00 kr. + pension. Der vil eventuelt være mulighed for at aftale et personligt tillæg, afhængigt af dine faglige kvalifikationer og forudgående erfaring.

Vi vil med dit samtykke indhente en straffeattest på dig.

Da Danmarks Domstole gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen - herunder hvis du ønsker at høre nærmere om arbejdsopgaverne - er du velkommen til at kontakte administrationschef Mette Thybæk-Hansen eller afdelingsleder Morten Stecher, begge på tlf. [xxxxx].

Ansøgningen

Du skal indsende din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på [xxxxx] [xxxxx] Gå ind under punktet ”Job” i bjælken foroven og videre ind under "Ledige jobs". Her kan du søge på lokationen "[xxxxx]" . Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer samt eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest onsdag den 11. februar 2026, kl. 23.59.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 20. februar 2026.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Horsens.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.1.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 23.01.2026
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Horsens
  • Onsdag den 11. februar 2026

Lignende jobs

  • Parkeringsvagt søges til Århus på 37 timer - gå/cy...

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Parkeringsvagt søges til Århus på 37 timer til aft...

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Parkeringsvagt søges til Horsens på 30-37 timer - ...

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Horsens
    Få mere info
  • Security Lead

    You take responsibility for the security of a large and business-critical IT environment. You work hands-on with the technologies, processes and structures that keep our systems stable and protecte..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Horsens

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Horsens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. januar 2026 4
21. januar 2026 4
20. januar 2026 4
19. januar 2026 3
18. januar 2026 3
17. januar 2026 3
16. januar 2026 3
15. januar 2026 4
14. januar 2026 4
13. januar 2026 4
12. januar 2026 5
11. januar 2026 5
10. januar 2026 5
9. januar 2026 5
8. januar 2026 5
7. januar 2026 5
6. januar 2026 5
5. januar 2026 4
4. januar 2026 4
3. januar 2026 4
2. januar 2026 3
1. januar 2026 3
31. december 2025 3
30. december 2025 3
29. december 2025 3
28. december 2025 3
27. december 2025 3
26. december 2025 3
25. december 2025 3
24. december 2025 3
23. december 2025 3