Skoleleder til Hedelyskolen i Greve

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Greve

Vil du stå i spidsen for en skole, hvor fællesskab, faglighed og livsduelighed ikke bare er ord – men hverdagens grundpiller?

Hedelyskolen i Greve er en stor, veldrevet og ambitiøs skole med stærke værdier, engagerede elever, medarbejdere og forældre samt en levende kultur, hvor fællesskab, samarbejde og faglig stolthed fylder. Vi søger en skoleleder, der med nærvær, tydelighed og udsyn vil videreudvikle en skole, hvor ”vi” altid står stærkere end ”jeg”, og hvor både almen- og specialområdet løfter i flok.

Hedelyskolen er en tresporet skole, som ligger centralt placeret i Greve. Skolen er kendetegnet ved et erfarent, kompetent og engageret personale, der med dygtighed udvikler skolen sammen med ledelsen. Der er en stærk fællesskabsfølelse, og der arbejdes i hverdagen konsekvent ud fra tanken om, at teamet er mindste enhed.

Fundament og udvikling
Hedelyskolen er en skole, der også rummer et af kommunens specialundervisningstilbud – Hedelyklasserne – som er et tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen har fokus på, at der er sammenhæng mellem almenundervisningen og specialtilbuddet, og det gælder også på ledelsesniveau. Skolen rummer desuden også kommunens særlige tilbud til elever med dysleksi.

Som skolens nye leder skal du således have øje for ”hele skolen”, og herunder også fritidsdelen. Du skal have respekt for det eksisterende, og samtidig være nysgerrighed efter potentialer og muligheder for at udvikle skolen indenfor de spor, der allerede er lagt på skolen og i kommunen.

Medarbejderne er dygtige, erfarne og samarbejdsorienterede - og der er masser af potentiale i at involvere personalet tæt i både skolens daglige drift og i udviklingen.

Du skal have et godt, organisatorisk overblik. Det betyder, at du skal kunne skabe en tydelig sammenhæng mellem mål og indsatser, og være dygtig til at motivere ledelsens beslutninger. Du skal være vedholdende, og tro på de langsigtede indsatser.

Som ny skoleleder kommer du ind i et velfungerende og uhøjtideligt ledelsesteam. Skolen er generelt præget af en flad struktur, og det gælder også i ledelsen. Det er et krav, at du fungerer bedst på et hold, hvor ledelsen fordeler opgaverne efter evner og kompetencer – ikke efter titel. Ledelsen løser opgaver sammen, og på tværs, og bruger dagligt hinanden i sparring og drøftelser. Du skal som leder også være med på, at ”fejl er et vilkår”, for uden dialog og vilje til at prøve nyt, rykker skolen sig ikke.

Skolen er desuden kendetegnet ved et godt og nært samarbejde med forældrene. Det ses både i bestyrelsesarbejdet og i det daglige samarbejde med alle skolens forældre. Det gode samarbejde kræver opmærksomhed og vedholdenhed, og det skal du være parat til at holde fast i.

Dialog, involvering, beslutninger
Det er vigtigt for både medarbejdere, medledere og forældre, at du er tydelig i dine beslutninger- og motiverne bag. Der er behov for, at du er en dygtig kommunikator, både i tale og på skrift. Det gælder både kommunikationen internt på skolen og til forældrene.

Medarbejderne ønsker sig en leder, der af sig selv er opsøgende og spreder energi og lyst til arbejdet, og som åbent og oprigtigt tager personalet med ind i beslutningsprocesserne. Du skal være lydhør overfor idéer og initiativer, og du skal turde slippe faglighederne løs, for både ledere og medarbejdere kan rigtig meget, når de får plads og rum til at udfolde sig.

Det personlige
Du er et menneske, man kan stole på – og du er en leder, hvor dialog og relationsdannelse ligger som en del af dit dna. Du er et vedholdende, oprigtigt og engageret menneske, og med din erfaring og dit anerkendende menneskesyn, hviler du i dit eget lederskab.

Hvis du også er naturligt tillidsvækkende, er et afbalanceret menneske med styr på dit etiske kompas, besidder et moderne og inkluderende børnesyn, er pragmatisk og med en kort vej til latter, så er du et godt match til skolen.

Administrativ ledelse
Du skal have erfaring med den driftsmæssige del af ledelsesopgaven. Som skoleleder har du det overordnede ansvar for en stor økonomi, og du skal derfor have god indsigt i, hvordan en skoles økonomi er sammensat, og hvordan ressourcerne anvendes mest effektivt og strategisk klogt. Det betyder ikke, at du skal være en ekspert i regneark, men du skal have styr på de store linjer i den administrative ledelse.

Din baggrund
Vi forventer, at du er en erfaren leder fra folkeskolen, der har lyst til at være en aktiv del af skolens hverdag, og kan bidrage til at sikre et fagligt, pædagogisk og didaktisk stærkt miljø og en sund arbejdspladskultur. Du har din lederuddannelse på plads eller ønsker at gennemføre den på minimum diplomniveau.

Skolevæsenet i Greve
Hedelyskolen er, sammen med de øvrige skoler i Greve Kommune, optaget af i fællesskab at udvikle det samlede skolevæsen med respekt for den enkelte skoles særkende og skolelederens selvstændige ledelsesrum. Samarbejdet mellem lederne i skolevæsenet er stærkt og velfungerende, og du skal se dig selv være en aktiv del af fællesskabet og udviklingen af skolevæsenet.

Proces
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026.

Ansættelsesudvalget er bredt sammensat af medarbejdere fra både undervisning og fritid, ledere på skolen, forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer og en skolelederkollega. Souschefen i Center for Dagtilbud & Skoler er personaleansvarlig for skolelederne, og er formand for ansættelsesudvalget.

Der er ansøgningsfrist d. 2. februar 2026.

Der vil være to samtalerunder. 1. samtalerunde finder sted d. 23. februar og 2. samtalerunde finder sted d. 25. februar 2026. Mellem samtalerne vil der være et testforløb.

Afstanden mellem ansøgningsfristens udløb og samtalerne skyldes forskudte vinterferieuger på tværs af kommuner (uge 7 og 8).

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef i Center for Dagtilbud og Skoler Mette Harder, telefon 40 31 05 85. Ønsker du at besøge skolen skal du kontakte Mette Bruun (leder af Hedelyklasserne), telefon 61 45 77 13. Vi samarbejder med CareMatch om rekrutteringen, og derfor er du også meget velkommen til at kontakte direktør i CareMatch, Henrik Reumert, telefon 2644 5477, hvis du har spørgsmål til et match mellem din profil og stillingen.

Løn og ansættelse sker efter gældende regler, og fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.1.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 05.01.2026
  • Skoleleder
  • Greve
  • Mandag den 02. februar 2026

Lignende jobs

  • Initiativrig uddannelsesansvarlig til Hjemmeplejen...

    Kan du skabe læringsrum, der sikrer den bedste læring i praksis? Og brænder du for at udvikle, planlægge og understøtte kompetenceudvikling i tæt samarbejde med vejledere og gruppeledere? Så er det..
    • Skoleleder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Forstander

    Vil du stå i spidsen for en unik fri grundskole med kostafdeling, hvor vi gør en reel forskel for børn og unge i udsatte positioner. Motiveres du af værdibåret ledelse, høj faglig kvalitet og en hv..
    • Skoleleder
    • København K
    Få mere info
  • Uddannelsesansvarlig sygeplejerske med klinisk erf...

    Vil du være med til at højne den faglige kvalitet på vores plejehjem? Og vil du være med til at skabe de bedste rammer for vores beboere? Så er det dig, vi søger.Stillingen som uddannelsesansva..
    • Skoleleder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Musikskoleleder til Rødovre Musikskole

    Vil du stå i spidsen for en stærk musikskole i hjertet af Rødovre? Er du en ambitiøs, empatisk og udviklingsstærk leder? Kan du skabe en levende og åben skole, som møder børn og unge i øjenhøjde og..
    • Skoleleder
    • Rødovre
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Greve

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Greve over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Dato Alle jobs som skoleledere
8. januar 2026 0
7. januar 2026 0
6. januar 2026 0
5. januar 2026 0
4. januar 2026 0
3. januar 2026 0
2. januar 2026 0
1. januar 2026 0
31. december 2025 0
30. december 2025 0
29. december 2025 0
28. december 2025 0
27. december 2025 0
26. december 2025 0
25. december 2025 0
24. december 2025 0
23. december 2025 0
22. december 2025 0
21. december 2025 0
20. december 2025 0
19. december 2025 0
18. december 2025 0
17. december 2025 0
16. december 2025 0
15. december 2025 0
14. december 2025 0
13. december 2025 0
12. december 2025 0
11. december 2025 0
10. december 2025 0
9. december 2025 0