Skoleleder i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Bliv Lind Skoles nye skoleleder – med respekt for rødderne og blik for fremtiden



Er du klar til at tage stafetten, og kan du forene ”det, vi er” med ”det, vi kan blive” på en skole med en stærk kultur og ambitiøse mål?

Vores skoleleder går på pension – og vi søger en skoleleder, der med respekt for skolens kultur og eksisterende værdier kan bidrage med nye perspektiver.
Du skal - i tæt samarbejde med bestyrelsen, den øvrige ledelse, medarbejderne og eleverne – være med til at sætte retning for skolens fremtid, sikre trivsel og et fortsat højt fagligt og pædagogisk niveau.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Om Lind Skole og ledelsesopgaven:



Lind Skole i [xxxxx] er en stor og meget velfungerende folkeskole, der ligger sydvest for Herning centrum.

I Grundfortællingen om Lind Skole står:
Lind Skole er ikke kun en skole. Lind Skole er rygraden og hjertet i det lokale samfund. Et ambitiøst skolehus med plads til både faglig og menneskelig forskellighed og masser af sociale fællesskaber. Vi er stedet, hvor mennesker danner venskaber og bånd for livet. Lind Skole er arbejdsglæde, farve og latter.
Vi sætter retning og ambitioner, som skaber muligheder og drømme. Vi skaber mennesker, der bliver til NOGEN. Mennesker, der er innovative og nysgerrige. Kreative, livsduelige, selvstændige og dannede mennesker. Mennesker der tør og bidrager til fællesskabet! Vi skaber skole SAMMEN. Kolleger, elever, forældre, virksomheder og lokalsamfundet. Vi taler, arbejder og udvikler sammen. Alle sammen.

Lind Skoles børnesyn:


  • Børn gør det rigtige, hvis de kan
  • Børn gør deres bedste i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer
  • Børn vil gerne tages alvorligt: ses, høres og forstås
  • Børn ønsker at være en del af fællesskabet
  • Børn ønsker mening i deres liv


Skolen har ca. 750 elever fordelt på klassetrin fra 0. til 9. klasse og er blandt de største folkeskoler i kommunen. Skolen modtager elever på 7. årgang fra Arnborg-Kølkær Skole og Højgårdsskolen.

Skolen er veldrevet med en god økonomi og har stort fokus på både faglighed og trivsel. Skolen har en høj undervisningseffekt, et godt karaktergennemsnit ved folkeskolens prøver og formår at skabe gode resultater og samtidig fastholde et positivt og inkluderende skolemiljø.

Skolens forældrekreds er meget tilfredse med skolen, og der er meget høj opbakning til skolen.

Skolens bestyrelse er en værdsat og engageret samarbejdspartner for skolens ledelse.

Skolens medarbejderstab består af cirka 90 ansatte i skole og SFO. Der lægges stor vægt på samarbejde, trivsel og faglig udvikling blandt medarbejderne, og der er et aktivt og humørfyldt fællesskab, der arbejder målrettet med at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø.

Ledelsen består foruden den nye skoleleder af tre pædagogiske afdelingsledere samt et administrativt team. I ledelsesteamet er der højt til loftet, let til latter og en vilje til at bruge uenigheder konstruktivt, så man fælles finder de bedste veje til gavn for alle på skolen.

Link til hjemmeside Lind Skole

Du og skolens ledelsesteam skal sætte retning sammen med skolens bestyrelse, elever og medarbejdere for nye veje til fremtidens skole. Du skal samtidig sikre, at det gode arbejdsmiljø for alle på skolen, de stærke værdier og forankringen i lokalsamfundet fortsat er i fokus og udvikles.

Du skal have fokus på, at skolen fortsat har et højt fagligt niveau og høj trivsel, så den forbliver et attraktivt valg for forældre i Lind.

Vi søger en dygtig skoleleder, der:


  • Er en ambitiøs og visionær leder, der tør gå forrest og sætte retning
  • Kan lede med nærvær, tydelighed og synlighed og lægge vægt på en høj grad af engagement i børns og medarbejderes dagligdag - både i undervisning og i SFO
  • Er empatisk, lyttende og reflekteret, men samtidig kan tage de beslutninger, der er behov for
  • Vægter dialog og information højt og er en dygtig kommunikator – både skriftligt og mundtligt
  • Er villig til at indgå i et stærkt og gensidigt forpligtende samarbejde med såvel ledelsesteam som medarbejdere og skolebestyrelse
  • Er mentaliserende, autentisk og afbalanceret
  • Kan arbejde løsningsorienteret og innovativt
  • Mestrer strategisk ledelse
  • Navigerer professionelt i en stærk og tillidsbaseret kultur.

Din faglige baggrund:


Du har en baggrund som lærer og kan fremvise solid ledelseserfaring fra folkeskolen - som skoleleder eller som afdelingsleder på en overbygningsskole - suppleret med en diplomuddannelse i ledelse.

Det er vigtigt, at du har stor viden om folkeskolens vilkår og muligheder – både i forhold til undervisning og SFO, herunder de pædagogiske, faglige, økonomiske og lovgivningsmæssige aspekter.

Vil du vide mere:


Du er meget velkommen til at kontakte Skolechef Lene Brandt på telefon[xxxxx]og
skolebestyrelsesformand Kim Gadegaard på telefon[xxxxx]. Du er også velkommen til at kontakte chefkonsulent Betina Folke på telefon[xxxxx]Vi ser gerne, at du besøger skolen, og du kan kontakte pædagogisk afdelingsleder Anette Wulff Olesen på telefon[xxxxx]og træffe en aftale om en rundvisning med en af de pædagogiske ledere.

Du kan læse mere om [xxxxx] og Børn og Unge (herning.dk) .
Du har også mulighed for at læse mere i det uddybende notat om stillingen og arbejdet i skoleledelse i [xxxxx] her: Læs notater her.

Løn og ansættelsesvilkår:


Skolelederen ansættes som skoleleder ved [xxxxx] med tjeneste på Lind Skole. Skolelederen ansættes på kontraktvilkår, og lønnen fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Forud for endelig ansættelse indhenter [xxxxx] referencer. For medarbejdere, som er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børne- og straffeattest.

Ansættelsesprocedure:


Sidste frist for at søge stillingen er 1. december 2025 kl. 12.00. Ansøgning sendes elektronisk via link til højre på denne side.
Første samtalerunde gennemføres 9. december 2025. Anden samtalerunde gennemføres 17. december 2025. Du skal forvente, at samtalerne foregår i dagtimerne.

Der vil inden første samtale blive tilsendt de udvalgte ansøgere et materiale. Ud fra dette forberedes en analog præsentation til første samtale.
Efter første samtalerunde gennemføres personprofil og kognitiv test for de ansøgere, der fortsætter til anden samtalerunde.
Der forventes tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest derefter.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.10.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 09.12.2025
  • Skoleleder
  • Herning

Lignende jobs

  • Skoleleder i Skive

    Skoleleder søges til organisation/virksomhed i 7800 Skive
    • Skoleleder
    • Skive
    Få mere info
  • Skoleleder i Midtjylland

    Vil du stå i spidsen for en velfungerende og attraktiv skole i vækst – og sætte tydelig retning for læring, trivsel og fællesskab? Virklund Skole søger en ambitiøs og relationelt stærk skoleleder, .
    • Skoleleder
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Friskolen i Viborg søger skoleleder med hjerte, re...

    Friskolen i Viborg søger skoleleder med hjerte, retning og handlekraftEfter 26 år giver vores skoleleder stafetten videre. Det sker på et tidspunkt, hvor Friskolen i Viborg står solidt, er i væ..
    • Skoleleder
    • Viborg
    Få mere info
  • Friskolen i Viborg søger skoleleder med hjerte, re...

    Friskolen i Viborg søger skoleleder med hjerte, retning og handlekraftEfter 26 år giver vores skoleleder stafetten videre. Det sker på et tidspunkt, hvor Friskolen i Viborg står solidt, er i væ..
    • Skoleleder
    • Viborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Dato Alle jobs som skoleledere
6. december 2025 1
5. december 2025 1
4. december 2025 1
3. december 2025 1
2. december 2025 1
1. december 2025 1
30. november 2025 2
29. november 2025 2
28. november 2025 2
27. november 2025 2
26. november 2025 2
25. november 2025 2
24. november 2025 2
23. november 2025 2
22. november 2025 2
21. november 2025 2
20. november 2025 2
19. november 2025 2
18. november 2025 2
17. november 2025 2