GENOPSLAG - Misbrugsbehandler søges til Haderslev og Sønderborg Arrest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Bryrup

Vi genopslår stillingen, da den tidligere udvalgte kandidat har trukket sig af private årsager. Derfor søger vi nu at få stillingen besat hurtigst muligt med opstart den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

[xxxxx] udvider og søger derfor en misbrugsbehandler til en delt stilling med 15 timer i Haderslev Arrest og 22 timer i Sønderborg Arrest. Du skal have lyst til at levere kvalificeret misbrugsbehandling og motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger og udfordringer.

Som en del af arresthusene tilrettelægger du selv din arbejdsdag og har primært kontakt med kollegaer via telefon og mail. Det er derfor vigtigt, du kan trives i at arbejde meget selvstændigt samtidig med at du bidrager positivt til samarbejdet med Danmarks Fængsler.

Med reference til enhedschefen, får du en bred kontaktflade, og dine arbejdsopgaver spænder fra gruppebehandling og individuelle samtaler til dokumentation.

Dine vigtigste arbejdsopgaver:

  • Gennemføre gruppebehandling og individuelle samtaler

  • Være synlig og opsøgende ift. arrestanter, som har misbrugsproblematikker

  • Indgå i et flerfagligt samarbejde med fængslets øvrige personale

  • Sikre løbende dokumentation og journalføring af behandlingsforløb

  • Udføre behandling med afsæt i [xxxxx]s terapeutiske behandlingsforståelse og -værdier

  • Bidrage til den fælles kerneopgave og arbejdsfællesskabet


Vi forestiller os, at du:

  • Har en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse eller er uddannet cand.psych.

  • Forstår at sætte sunde, tydelige grænser og føle dig tryg ved at blive udfordret af en til tider vanskelig klientgruppe

  • Er indstillet på et arbejdsliv i et arresthus med de muligheder og begrænsninger, det giver

  • Samarbejder og indgår i løsningen af behandlingsopgaven sammen med de øvrige faggrupper i arresthuset

  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret, særligt med dokumentation og skriftlighed

  • Har bil til rådighed, da offentlig transport ikke er optimalt


Det er en fordel, hvis du har erfaring med individuel terapi, gruppeforløb eller psykoedukation i grupper eller har arbejdet med misbrug, kriminelle eller andre udsatte grupper.

En arbejdsplads med faste rammer og plads til udvikling

Vores kerneopgave bliver at levere ambulant misbrugsbehandling med udgangspunkt i de rammer og vilkår, der gør sig gældende indenfor arresthusets mure - og altid med øje for fællesskabet og kerneopgaven. Din arbejdsplads bliver opdelt: Haderslev Arrest med 20 pladser og Sønderborg Arrest med 26 pladser.

Vi lægger vægt på, at du udvikler dig hos os. Derfor forventer vi ikke, at du kommer med en specifik uddannelse eller erfaring. Vi sørger for grundig introduktion til arbejdsopgaverne, kulturen og arbejdsfællesskabet samt klæder dig på til at arbejde i et arresthus, hvor orden og sikkerhed er i højsædet. Selvom arbejdet er meget selvstændigt, bliver du en del af et støttende og anerkendende arbejdsfællesskab.

[xxxxx] er en uddannende organisation, og hos os får du praktisk erfaring med en kompleks og mangeartet klientgruppe.

Vi har et ønske om, at du under din ansættelse uddanner dig til psykoterapeut (hvis du ikke allerede er det). Du vil løbende få supervision og faglig sparring, da vi anerkender vigtigheden af refleksion, gennemsigtighed og åbenhed omkring det, der kan være udfordrende i vores arbejde.

For cand.psych.-uddannede har vi desuden mange års erfaring med autorisationsforløb.

Lyder det som noget for dig?

Stillingen er fuldtid på 37 timer. Lønnen forhandles ud fra kvalifikationer og de givne muligheder, vi har ift. vores kontrakt med Danmarks Fængsler. Det er desuden en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis til [xxxxx] og skriv i emnefeltet ’Ansøgning til Haderslev/Sønderborg’.

Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke med at søge hvis det er noget for dig.

Har du spørgsmål? Kontakt enhedschef Camilla Stenager på[xxxxx]eller på [xxxxx] Mobiltelefoner er ikke tilladt i Danmarks Fængslers institutioner. Hvis vi ikke svarer, send en SMS eller mail, så ringer vi tilbage.

Om [xxxxx]

I [xxxxx] har vi i over 20 år specialiseret os i at levere misbrugsbehandling til Danmarks Fængsler. I 2026 har vi ansvaret for det i 6 fængsler og 19 arresthuse på tværs af Jylland og Fyn.

I dag beskæftiger vi over 65 medarbejdere, med en fordeling af psykologer og psykoterapeuter. Du kan læse mere om os og vores behandlingskoncept på [xxxxx]
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Bryrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.12.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Socialrådgiver
  • Bryrup
  • Søndag den 18. januar 2026

Lignende jobs

  • Socialrådgiver i Midtjylland

    Motiveres du af ledelse og brænder du for at give børn og Unge med særlige behov samme muligheder som deres jævnaldrende og er du enten i et lederjob i dag eller klar til at gribe muligheden for at..
    • Socialrådgiver
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Herning

    Har du lyst til at blive en del af en dynamisk myndighedsafdeling, hvor tværgående indsatser skal være med til at understøtte en helhedsorienteret indsats.Med udgangspunkt i gældende lovgivning s..
    • Socialrådgiver
    • Herning
    Få mere info
  • Socialrådgiver der brænder for at arbejde med børn...

    God energi, et stærkt rådgiver-gen og lyst til at finde de rette løsninger for børn og deres familier, er kodeordene for den profil, vi søger. Vi arbejder med de gode og varige løsninger for vores .
    • Socialrådgiver
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Vikarstilling: Viborg Krisecenter søger socialfagl...

    Viborg Krisecenter søger socialfaglig medarbejder med stærke relationelle kompetencerStillingen er et vikariat på ca. 30 timer i minimum 4 måneder, evt. med mulighed for forlængelse.Tiltrædelse hur..
    • Socialrådgiver
    • Viborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Bryrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Bryrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Dato Alle jobs som socialrådgivere
31. december 2025 2
30. december 2025 2
29. december 2025 2
28. december 2025 2