Fagspecialist til Børnehandicapteamet – Familierådgivningen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

Vil du være med til at styrke kvaliteten og udviklingen af sagsbehandlingen på børnehandicapområdet? Har du solid erfaring med myndighedsarbejde og brænder du for faglig sparring, analyse og udvikling?

Så er du måske vores nye fagspecialist i Familierådgivningen.

Om stillingen
Vi søger en fagligt stærk og engageret fagspecialist til en nyoprettet stilling i handicapteamet.

Stillingen har et særligt fokus på at reducere omgørelsesprocenten i klagesager og styrke den faglige præcision i første instans.

Du får en central rolle i at:

  • foretage dybdegående analyser af omgørelsessager og identificere mønstre og årsager
  • kvalitetssikre afgørelser – både før udsendelse og ved genvurderinger
  • udarbejde faglige guidelines og serviceniveauer, der styrker kvaliteten
  • implementere ny lovgivning og sikre opdatering af breve, skrivelse og satser
  • klæde ledelsen på i forhold til politiske drøftelser og strategiske beslutninger.

Dine primære opgaver
Som fagspecialist i handicapteamet indtager du en central rolle i at sikre høj faglig kvalitet og ensartet praksis. Du fungerer som faglig sparringspartner for både ledelse og kolleger og bidrager aktivt til at skabe en fælles faglig retning i teamet. Du har ansvar for at sikre, at sagsbehandlingen lever op til gældende lovgivning – herunder Barnets Lov, Serviceloven og Forvaltningsloven – samt interne retningslinjer og god praksis.

Du kvalitetssikrer dokumentation og vurderinger i komplekse sager og ved genvurderinger, og du understøtter implementeringen af nye metoder og lovgivning. I den forbindelse har du ansvar for opdatering af breve, skrivelse og satser, og du klæder ledelsen på i forhold til politiske drøftelser og strategiske beslutninger.

Du faciliterer faglige refleksionsrum og læringsfora, introducerer nye medarbejdere og bidrager til et trygt og udviklende fagligt miljø. Derudover deltager du i møder med borgere og samarbejdspartnere, hvor der er behov for ekstra faglig tyngde, og du udarbejder oplæg og deltager i dialog med eksterne aktører – herunder interesseorganisationer – for at styrke samarbejdet omkring området.

Vi søger dig, der:

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med solid erfaring fra børnehandicapområdet
  • har stærke analytiske evner og blik for mønstre i sagsbehandling
  • trives med at formidle faglig viden og facilitere læringsprocesser
  • er struktureret, systematisk og har blik for både detaljer og helhed
  • har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart og tillidsvækkende.

Vi tilbyder
I [xxxxx] bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor tillid, humor og samarbejde er fundamentet for hverdagen. Som fagspecialist får du en strategisk og indflydelsesrig rolle med mulighed for at præge den faglige retning og praksis på børnehandicapområdet. Du bliver en nøgleperson i udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingen og får stor indflydelse på både metodevalg og implementering.

Vi tilbyder løbende supervision og faglig sparring, så du kan udvikle dig i rollen og bidrage til et højt fagligt niveau i teamet. Arbejdstiden er fleksibel, og der er mulighed for hjemmearbejde, så du kan tilrettelægge din arbejdsdag med balance mellem opgaver og privatliv. Du bliver en del af en moderne og digital arbejdsplads, hvor trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd, og hvor der er fokus på at skabe de bedste rammer for både medarbejdere og borgere.

Handicapteamet er et med-styrende team, hvor faglighed, ansvar og samarbejde går hånd i hånd. Her har medarbejderne indflydelse på beslutninger, udvikling og tilrettelæggelse af den daglige praksis – fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Organisatorisk placering
Du bliver en del af handicapteamet i Familierådgivningen og refererer til faglig leder. Du indgår i et tæt samarbejde med den øvrige ledergruppe, fagspecialister og koordinatorer i organisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge og aflønnes i henhold til gældende overenskomst og efter kvalifikationer. Der er ikke fastsat øvre arbejdstid.

Ansættelsen er betinget af, at der kan fremvises ren børneattest og acceptabel straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelsen af jobbet.

Stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. januar 2026.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen og teamet, er du meget velkommen til at kontakte Louise Clausen, faglig leder på telefon[xxxxx].

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 17. november 2025 kl. 8:00.

Samtaler afholdes onsdag den 19. november 2025 hvorfor du kan forvente at blive indkaldt med kort varsel. Eventuel 2. samtale afholdes den 26. november 2025.

Vil du være med til at løfte fagligheden og skabe bedre løsninger for børn og familier i [xxxxx]? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Om [xxxxx]
Vi er en organisation med ambitioner for både [xxxxx] og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 04.11.2025
  • Socialrådgiver
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere i Sydjylland.

Dato Alle jobs som socialrådgivere
16. november 2025 16
15. november 2025 17
14. november 2025 17
13. november 2025 17
12. november 2025 15
11. november 2025 15
10. november 2025 14
9. november 2025 14
8. november 2025 14
7. november 2025 13
6. november 2025 10
5. november 2025 10
4. november 2025 9
3. november 2025 7
2. november 2025 7
1. november 2025 7
31. oktober 2025 7
30. oktober 2025 9
29. oktober 2025 8
28. oktober 2025 8
27. oktober 2025 9
26. oktober 2025 9
25. oktober 2025 9
24. oktober 2025 9
23. oktober 2025 11
22. oktober 2025 11
21. oktober 2025 12
20. oktober 2025 12
19. oktober 2025 16
18. oktober 2025 16
17. oktober 2025 16