Digitaliseringskonsulent til Sundheds-IT og Digitalisering, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du arbejde med digitalisering tæt på klinikken og være med til at implementere løsninger, herunder AI, der gør en konkret forskel for patienter og sundhedsprofessionelle?

På Aalborg Universitetshospital er værdiskabelse for patienter og medarbejdere omdrejningspunktet for vores digitaliseringsindsats. Vi arbejder med digitalisering som løftestang for transformation og varige forbedringer i klinikken.

Vi søger en engageret digitaliseringskonsulent, der brænder for at arbejde med digitale løsninger i en kompleks organisation, hvor faglighed, arbejdsgange og teknologi hænger tæt sammen.

Om jobbet
Du bliver en del af Sundheds-IT og Digitalisering, som understøtter de kliniske afdelinger gennem tæt samarbejde med sundhedsprofessionelle og sikrer, at kliniske behov omsættes til effektive digitale løsninger samt konsolidering af vores kliniske IT-platform, NordEPJ.

Som digitaliseringskonsulent bliver du tæt involveret i en lang række opgaver i hospitalets afdelinger, både i relation til NordEPJ samt udvikling, optimering og implementering af nye digitale løsninger. I de kommende år forventer vi at afprøve en række AI-løsninger inden for bl.a. diagnostik, beslutningsstøtte og klinisk dokumentation. Du skal understøtte afdelingerne i at tage løsningerne i brug og sikre, at de skaber reel værdi i praksis. Som følge af Sundhedsreformen vil du også arbejde med løsninger på tværs af hospital og kommune, særligt inden for sundheds- og omsorgspladser samt akutsygepleje.

Dine opgaver løses i tæt samarbejde med brugere i klinikken, kolleger i administrationen, regional IT og samarbejdspartnere på tværs af hospitaler og regioner. Projektledelse og interessenthåndtering er en naturlig del af rollen, hvor tæt dialog med projektejere og ledelsesniveauerne på hospitalet sikrer, at de løsninger, vi implementerer, matcher klinikkens behov.

Du får frihed under ansvar, udfordrende opgaver og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Rollen som digitaliseringskonsulent giver dig et stort handlerum og mulighed for at tage ejerskab for dine egne opgaver og projekter.

En af dine første opgaver bliver at drive den videre implementering og forankring af talegenkendelse på tværs af hospitalet med fokus på ændrede arbejdsgange og gevinstrealisering.

Om dig
Vi søger en person med den rigtige kombination af digitalt mindset, projektlederkompetencer og erfaring med implementering af digitale løsninger på sundhedsområdet. Det vil være en fordel, hvis du har indsigt i [xxxxx]s kliniske IT-platform, NordEPJ.

Vi forventer desuden, at du har en akademisk uddannelse med relevans for opgaven, fx. Sundhedsteknologi, Klinisk Videnskab og Teknologi eller cand.IT.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har organisatorisk og forretningsmæssig forståelse og erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forretning, IT og brugere
  • Kan fungere som en tæt samarbejds- og sparringspartner for såvel ledere som medarbejdere i udviklingen og implementering af digitale løsninger.
  • Kan undervise i anvendelsen af digitale løsninger og facilitere brugerinddragelsesprocesser
  • har gode samarbejds- og formidlingsevner og arbejder struktureret og selvstændigt.

Vi tilbyder
En arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling. Du vil blive en del af et kompetent og travlt kontor, hvor du får muligheder for at arbejde med spændende og udviklende opgaver. Du vil få en stilling med en bred vifte af arbejdsopgaver og en bred kontaktflade på hospitalet og den regionale IT-organisation.

Vi tilbyder desuden:
  • En god introduktion til opgaverne i kontoret som helhed
  • Mentorordning i den første periode
  • Individuel tilpasset kompetenceudvikling og ledelsesmæssig sparring
  • En arbejdskultur præget af fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Et godt arbejdsklima med en god tone i et fagligt og ambitiøst miljø, hvor vi også hygger os og har det sjovt sammen.

Om os
Sundheds-IT & Digitalisering er et nyetableret kontor i hospitalets administration. Kontoret består af 12 digitaliseringskonsulenter og en teamleder. Ansvarlighed, faglighed og socialt fællesskab er centrale værdier i kontoret.

Vi har base på Hobrovej 42A, 9000 Aalborg, men arbejder på alle hospitalets matrikler i regionen. Det er derfor en fordel, at du har kørekort.

Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Pernille Mejer Højholt på telefon[xxxxx]eller mail: .

Det praktiske
  • Ansøgningsfrist: 13. april 2026
  • Samtaler forventes afholdt: 22. april 2026
  • Tiltrædelse: snarest muligt.
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med de relevante AC-organisationer.
  • Stillingen er på 37 timer pr. uge


Om [xxxxx]

I [xxxxx] søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på , og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på .
  • Softwareudvikler

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Dato Alle jobs som softwareudviklere
12. maj 2026 348
11. maj 2026 343
10. maj 2026 340
9. maj 2026 352
8. maj 2026 351
7. maj 2026 345
6. maj 2026 341
5. maj 2026 337
4. maj 2026 335
3. maj 2026 339
2. maj 2026 339
1. maj 2026 349
29. april 2026 345
28. april 2026 345
27. april 2026 344
26. april 2026 348
25. april 2026 346
24. april 2026 347
23. april 2026 345
22. april 2026 348
21. april 2026 349
20. april 2026 353
19. april 2026 358
18. april 2026 361
17. april 2026 364
16. april 2026 357
15. april 2026 365
14. april 2026 357
13. april 2026 355
12. april 2026 360