Social- og sundhedsassistent til [xxxxx]et

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

Søger du en arbejdsplads, hvor velfærdsteknologi og borgere går hånd i hånd?

Synes du, det er fedt, når der kommer ny teknologi, som borgerne eller du skal bruge? – Vil du gerne specialisere dig inden for velfærdsteknologi? Motiveres du af at hjælpe borgere med at skabe en værdifuld hverdag? - Så er det lige dig vi søger.

I Haderslev Kommunes E-distrikt arbejder vi med indsatser hos borgerne på en anderledes måde, og velfærdsteknologi er med til at give borgerne mulighed for at leve deres liv så uafhængigt af kommunen som muligt.

Værdierne bag E-distriktet bygger på Voksen og Sundheds retning "Værdifuld hverdag – hver dag". Alle mennesker har behov for at bestemme over eget liv og så vidt muligt leve et liv uafhængigt af kommunens hjælp. Vi tager udgangspunkt i det, der lige netop skaber en værdifuld hverdag for det enkelte menneske og hjælper dem igennem de løsninger vi har- og er ved at bygge.

Vi tilbyder
En unik mulighed for at specialisere dig inden for arbejdet med velfærdsteknologi. Du vil i E-distriktet have dit hovedfokus på velfærdsteknologi i kombination med de klassiske opgaver inden for faget. I dette job tilbyder vi personlig og professionel udvikling i et tværfagligt samarbejde med andre kollegaer, der er lige så interesseret i velfærdsteknologi, som du selv er.

Du vil kort sagt få mulighed for at specialisere dig inden for brugen af teknologi, samtidig med at du får et godt arbejdsmiljø, hvor åbenhed og tillid er i hovedsæde.

Dine kommende arbejdsopgaver
Din kerneopgave i E-distriktet er at understøtte borgerne i en selvstændig hverdag gennem brugen af velfærdsteknologi.

Dine arbejdsopgaver vil være mange og forskelligartede og vil blandt andet indeholde:

  • Basisopgaver inden for rammerne af kompetencerne for uddannelsen
  • Udførende rolle i forbindelse med rehabiliterende opgaver ude hos borgeren, med- og uden teknologier
  • Foretage skærmopkald fra skærmrummet, til de borgere der har fået en skærm
  • Opfylde medicinrobotter/teknologier hos borgere
  • Udførende rolle i forbindelse med de borgere der anvender teknologier udlånt af E-distriktet
  • Opsætning af teknologier der udlånes af E-distriktet til borgere
  • Oplæring af borgere der får udlånt teknologi af E-distriktet
  • Kontinuerlig deltagelse i projektarbejde f.eks. evalueringer af teknologier
  • Understøttelse af kolleger i andre enheder på tværs af Senior og Rehabilitering i brugen af velfærdsteknologi der er stillet til rådighed af E-distriktet
  • Evt. oplæring af pårørende i forbindelse med udlån af teknologi af E-distriktet til borger
  • Medansvarlig for enhedens faglige udvikling og kvalitetsarbejde.

Vi ser gerne, at du har:

  • erfaring eller interesse for det rehabiliterende arbejde
  • erfaring eller interesse i at arbejde i borgers eget hjem
  • kendskab til IT på brugerniveau.

Vi ønsker en kollega
Der udstråler energi, tålmodighed og som har gode pædagogiske- og kommunikative evner.

Du skal være god til at se muligheder og være kreativ i din opgaveløsning. Foranderlighed og kompleksitet i opgaven er noget af det der driver dig. Du skal sætte pris på det tværfaglige samarbejde samtidig med, at du skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket.

Du har en social- og sundhedsassistent-uddannelse med erfaring eller flair for arbejdet med digitalisering og teknologi, samt et kørekort.

Om E-distriktet
E-distriktet opstartede 1. november 2021 og distriktets primære opgave er at omdanne eksisterende ydelser til en e-ydelse. Dette gøres ved at kigge på hvilke velfærdsteknologier der med fordel kan implementeres, gøre flest mulige borgere mere selvhjulpne og uafhængige af kommunen.

E-distriktet består af flere delfaser, der skal være med til at teste og opskalere brugen af moden velfærdsteknologi, der omformes til e-ydelser. E-distriktet skal i det omfang det giver mening også varetage driften af e-ydelserne.

De tre faser er:

  • Test og ydelsesdesign
  • Stabiliseringsfasen
  • Driftsfasen.

Det er i hhv. stabiliserings- samt driftsfasen, at du som social- og sundhedsassistent vil komme til at lægge dine kræfter.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Opstart
1. december 2023 eller efter aftale og på 30 timer pr. uge. Vagterne vil blive fordelt over dag, aften og weekend.

Ved manglende opgaver i enheden skal du forvente at hjælpe til i andre dele af afdelingen for korterevarende forløb.

Vil du vide mere?
Er du nysgerrig efter at høre mere, og har du yderligere spørgsmål, skal du være velkommen til at kontakte leder for E-distriktet, Glenn Gandrup-Knudsen på telefon 51 21 10 84, bedst mellem kl. 13-14.

Ansøgning
Hvis du gerne vil se, om du kan blive en del af E-distriktet så send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 23. oktober 2023.

Ansættelsessamtaler forventes at blive gennemført løbende. Vi forbeholder os retten til at ansætte den relevante kandidat, inden opslaget udløber.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e21786ba)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Haderslev
  • Mandag den 23. oktober 2023

Lignende jobs

  • Sosu-assistent i Fredericia

    Er du til fitness og undervisning?Kan du jonglere med mange bolde i luften?Er du serviceminded og udadvendt?Så læs videre her… Fredericia idrætscenter søger en dynamisk og initiativrig ak..
    • SOSU-assistent
    • Fredericia
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Aabenraa

    Vi har elevtilgang på Sosu-Syd og søger derfor en stærk ungdomspædagogisk underviser med en sundhedsfaglig, pædagogisk- eller lærerfaglig baggrund. Drømmer du om at være med til at introducere .
    • SOSU-assistent
    • Aabenraa
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Vejle

    SOSU-assistent søges til organisation/virksomhed i 7100 Vejle
    • SOSU-assistent
    • Vejle
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Aabenraa

    Vi har elevtilgang på Sosu-Syd og søger flere kolleger. Vi søger en kollega med stærke kompetencer og erfaring indenfor SPS- området. Drømmer du om og har du lyst til at blive del af en erh..
    • SOSU-assistent
    • Aabenraa
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
24. maj 2024 4
23. maj 2024 4
22. maj 2024 3
21. maj 2024 5
20. maj 2024 4
19. maj 2024 4
18. maj 2024 4
17. maj 2024 4
16. maj 2024 4
15. maj 2024 4
14. maj 2024 4
13. maj 2024 4
12. maj 2024 4
11. maj 2024 4
10. maj 2024 4
9. maj 2024 4
8. maj 2024 5
7. maj 2024 5
6. maj 2024 5
5. maj 2024 2
4. maj 2024 2
3. maj 2024 2
2. maj 2024 2
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 2