Jobsearch.dk i dag
Få yderligere info om stillingen
Dette job er en del af portalens frie indhold.
⚡Se alle oplysninger om jobbet og få direkte adgang til udbyderens kontaktoplysninger.

Fagkoordinator-Social og Sundhedsassistent

Greve Kommune, Greve

Få yderligere info om stillingen
Bøgegruppen på skønne Møllehøj søger en fagkoordinator i dagvagt med planlagte mellem vagter.

Social- og sundhedsassistent med fagkoordinatorfunktion søges


Er du social- og sundhedsassistent, har du et godt fagligt overblik, og kan du lide at være dér, hvor der sker noget?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en social- og sundhedsassistent på 37 timer om ugen, som samtidig får en vigtig fagkoordinatorfunktion på tværs af vores tre huse.

Du bliver vores røde tråd – den, der er med til at skabe sammenhæng, kvalitet og faglighed i hverdagen.

En SSA med fagkoordinatorfunktion


Du bliver en del af plejen og skal være tæt på både borgere og kolleger. Samtidig får du et særligt ansvar for at understøtte den faglige kvalitet på tværs af alle tre huse.

Du kommer til at fungere som springer på tværs af de tre huse, så du skal trives med, at arbejdsdagen ikke altid starter og slutter samme sted.

Kort sagt: Du skal kunne lidt af det hele – og gerne med et smil på læben.

Du bliver den faglige røde tråd


Som fagkoordinator skal du være med til at sikre, at vi arbejder med høj faglig kvalitet og har en fælles retning.

Du skal blandt andet:

  • Være faglig sparringspartner for dine kolleger.

  • Understøtte kvaliteten i den daglige pleje.

  • Sikre fokus på god og fyldestgørende dokumentation.

  • Sparre med kolleger omkring dokumentation, observationer og faglige vurderinger.

  • Være med til at sikre sammenhæng mellem det, vi observerer, gør og dokumenterer.

  • Bidrage til læring og udvikling i hverdagen.

  • Være med til at sikre, at faglige problemstillinger bliver taget op og fulgt til dørs.

  • Være den, kollegerne kan gå til, når de har brug for et ekstra fagligt blik.


Du behøver ikke kunne huske alt – men du skal have lyst til at finde svarene sammen med dine kolleger.

Når afdelingslederen ikke er der…


…så skal du være med til at få kabalen til at gå op.

I afdelingslederens fravær får du en vigtig rolle i at sikre, at der er medarbejdere nok på arbejde, og at dagens bemanding hænger sammen.

Du skal kunne bevare overblikket, prioritere og handle, når virkeligheden ændrer planerne.

For ja – vi ved godt, at den perfekte vagtplan findes…

Vi søger dig som:


  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.

  • Har lyst til at kombinere pleje med en fagkoordinatorfunktion.

  • Har faglig stolthed og blik for kvalitet.

  • Har interesse for dokumentation og faglig udvikling.

  • Er god til at sparre med og støtte dine kolleger.

  • Kan skabe overblik og bevare roen, når tingene ændrer sig.

  • Er fleksibel og trives med at arbejde på tværs af tre huse.

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.

  • Har gode samarbejdsevner.

  • Har humor – for det hjælper altså lidt, når hverdagen bliver spændende.


Vi tilbyder


  • En 37 timers stilling som social- og sundhedsassistent.

  • Weekendvagt hver 3. weekend.

  • En spændende springerfunktion på tværs af alle tre huse.

  • En central rolle som faglig rød tråd.

  • Mulighed for at bruge og udvikle dine faglige SSA-kompetencer.

  • En hverdag med både pleje, koordinering, faglig sparring og kvalitet.

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter faglighed, samarbejde og humor.

  • Gode kolleger, som både kan tage fagligheden alvorligt – og grine sammen med dig.


Kan du være vores røde tråd?


Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at være en aktiv del af plejen og samtidig være med til at sikre faglig kvalitet, god dokumentation og sammenhæng på tværs af vores tre huse.

Er du vores nye faglige blæksprutte?

Jeg giver gerne en varm kop kaffe, hvis du ønsker at se vores dejlige hus.- Så ring endelig 21826460

Så send os din ansøgning – vi glæder os til at møde dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er aktiveret på vores service den 28.9.2026.

Fakta om jobet

  • 28.09.2026
  • SOSU-hjælper
  • Greve

Lignende jobs

Sosu-hjælper (elev) i Greve
Sosu-hjælper (elev) i Greve
Grundforløb 2 SOSU elev. Bliv grundforløbselev med løn! med garanti for en praktikplads på hovedforløbet. Overvejer du at gå i gang med Grundforløb 2 til SOSU – så er du måske en af vores elever!
Område Greve
Type SOSU-hjælper
Mere info
Sosu-hjælper (elev) i Greve
Sosu-hjælper (elev) i Greve
Social- og Sundhedsassistent elev. Greve Kommune søger elever. Drømmer du om en fremtid som Social- og Sundhedsassistent? Ønsker du at få mere viden, flere kompetencer og mere ansvar i dit arbejdsliv? Vil du gøre en forskel for patienter og borgere inden for sundhedsområdet – så er du måske en af vores elever!
Område Greve
Type SOSU-hjælper
Mere info
Sosu-hjælper (elev) i Greve
Sosu-hjælper (elev) i Greve
Social- og Sundhedshjælper elev. Greve Kommune søger elever. Vil du arbejde med mennesker? Har du lyst til at arbejde med ældre i hjemmeplejen og på vores plejecentre? Kunne du tænke dig at støtte og hjælpe ældre, i et aktivt og meningsfyldt liv? – så er du måske en af vores Social- og Sundhedshjælperelever!
Område Greve
Type SOSU-hjælper
Mere info
SSA eller SSH-afløser til dag-, aften- eller natte...
SSA eller SSH-afløser til dag-, aften- eller natte...
Vi søger en sundhedsassistent (SSA) eller social- og sundhedshjælper (SSH) som tilkalde vikar til dag-, aften- eller nattevagt på Nældebjerg Plejecenter. Ønsker du at arbejde fast weekendvagter med faste timer er dette en mulighed. Om jobbet. Du vil varetage både grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver samt mere komplekse sundheds- og sygeplejeopgaver.
Område Greve
Type SOSU-hjælper
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group