Jobsearch.dk i dag

Omsorgsmedhjælper til Tilbuddet for Komplekse Udviklingsforstyrrelser, OVUS

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Mariager

Er du nærværende, tålmodig og god til at skabe ro og struktur i hverdagen? Trives du med at arbejde tæt på mennesker og være med til at gøre en forskel for voksne med udviklingshandicap?

Da vi byder nye beboere velkomne, ønsker vi at øge antallet af medarbejdere på vores tilbud. Vi leder derfor efter en engageret omsorgsmedhjælper, der har lyst til at indgå i et trygt arbejdsfællesskab, med fokus på faglig fordybelse og personlig udvikling. Vi er nysgerrige, refleksive og har et tæt kollegialt samarbejde, hvor vi sammen udvikler praksis og hinanden.

Om Kastanien og Skovbrynet

Vi er et specialiseret tilbud for voksne borgere med udviklingshandicap og komplekse udviklingsforstyrrelser, som har behov for en struktureret og genkendelig hverdag. Vi har særligt fokus på at skabe trygge rammer for både borgere og personale, blandt andet igennem arbejdet med døgnrytmeplaner for borgerne og fokus på det gode arbejdsmiljø for personalet.

Hos os arbejder vi målrettet med en neuropædagogisk tilgang, hvor struktur og forudsigelighed er fundamentet for borgernes trivsel. Gennem genkendelige rutiner og individuelle døgnrytmeplaner skaber vi trygge rammer, der giver overblik og ro i hverdagen.

Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers behov, nærmeste udviklingszone og interesser. Tid og nærvær er en prioritet i vores arbejde, fordi vi ved, at stærke relationer er afgørende for at skabe udvikling og livskvalitet.

Vores pædagogiske praksis er forankret i metoderne Gentle Teaching, low arousal og neuropædagogik. Vi understøtter desuden borgerne blandt andet med udgangspunkt i udarbejdede kommunikationsudredninger og risikovurderinger, så deres hverdag bliver så overskuelig, meningsfuld og sammenhængende som mulig.

Vi vægter faglig udvikling og nysgerrighed højt. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kollegial sparring og ekstern supervision på tværs af faggrupper er en naturlig del af hverdagen. Det giver os mulighed for løbende at udvikle og kvalificere vores praksis – til gavn for både borgere og medarbejdere.

Naturnære rammer, der giver ro og pædagogiske muligheder

Vi ligger i et område med skov og fjord tæt på, og vores udearealer giver gode betingelser for ro, aktivitet og sanselige oplevelser. Naturen bruges aktivt i vores pædagogik til gå- og cykelture, pauser eller som et stille sted at trække sig. Vores sansehave giver mulighed for at arbejde med sanserne gennem dufte, lyde og strukturer i et overskueligt uderum.

Desuden har området ridehal, hestestald og egne heste, som for flere borgere skaber meningsfulde aktiviteter og gode muligheder for at arbejde med nærvær, struktur og kropslighed.

Dine opgaver

Som omsorgsmedarbejder bliver du en vigtig del af borgernes hverdag og en central støtte i det pædagogiske miljø. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

Omsorg og støtte i hverdagen:

  • Hjælpe borgerne med daglige rutiner og skabe struktur, tryghed og genkendelighed
  • Understøtte personlig hygiejne og ADL-opgaver efter instruktion og introduktion
  • Bidrage til borgernes trivsel ved at være nærværende, tydelig og omsorgsfuld
  • Skabe gode relationer og være en stabil person i borgernes daglige liv

Aktiviteter og social deltagelse:

  • Deltage i planlægning og gennemførelse af daglige aktiviteter
  • Støtte borgerne i sociale og praktiske fællesskaber
  • Bidrage til at skabe meningsfulde oplevelser – både i og uden for huset

Samarbejde og dokumentation:

  • Indgå i et tæt samarbejde med pædagoger, SSA’er, SSH’er, terapeuter og øvrige kolleger
  • Videregive relevante observationer om borgernes trivsel og ændringer
  • Dokumentere de opgaver og observationer, du er ansvarlig for, i de relevante systemer
  • Bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø med respekt, humor og fagligt samarbejde


Hvad vi forventer

Vi søger en omsorgsmedarbejder, der:

  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med voksne med udviklingshandicap
  • Er ansvarlig, stabil og møder borgerne med respekt og tålmodighed
  • Har lyst til at indgå i både praktiske, pædagogiske og omsorgsrelaterede opgaver
  • Er god til at skabe struktur, forudsigelighed og ro
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Er fleksibel, engageret og bidrager positivt til samarbejdet
  • Kan dokumentere de opgaver, du er ansvarlig for, efter introduktion


Hvad vi tilbyder

Hos os får du:

  • En arbejdsplads, hvor du gør en konkret og vigtig forskel for borgernes livskvalitet
  • Et trygt og stærkt tværfagligt fællesskab med engagerede kolleger
  • Grundig introduktion, oplæring og støtte i dine opgaver
  • En hverdag med nærvær, relationer og fagligt fokus
  • Et miljø med humor, omsorg og plads til at udvikle dig
  • En rolle, hvor dine erfaringer, din personlighed og dit nærvær er afgørende for borgernes trivsel

Kan du se dig selv i ovenstående?

Så send din ansøgning allerede i dag – eller ring og aftal et besøg. Vi har altid kaffe på kanden.

Kontakt:

Tilbudsleder Aleksia Bertelsen på tlf.: [xxxxx]eller mail: [xxxxx]
Afdelingsleder Anja Buus Dalsgaard, Kastanien på tlf.: [xxxxx]eller mail: [xxxxx]
Afdelingsleder Kim Hvilshøj kan kontaktes på tlf.: [xxxxx]eller mail: [xxxxx]

For yderligere viden om Området for Voksne med Udviklingshandicap - [xxxxx] og Gentle Teaching, se vores hjemmeside [xxxxx]

Praktiske informationer

Du vil indgå i skiftende vagter, og forventes at kunne arbejde dag, aften, hver anden weekend samt helligdage.

Det er en fordel, hvis du har bil, da vi ligger naturskønt i udkanten af Mariager.

Ansøgningsfrist: 5. juni 2026
Tiltrædelse: 15. juni 2026
Timetal: 37 timer.

Du ansættes efter gældende overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter indgået med 3F, Socialpædagogerne og FOA.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Mariager.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • SOSU-hjælper
  • Mariager
  • Fredag den 05. juni 2026

Lignende jobs

Social- og sundhedshjælper til fortrinsvis aftenva...
Er du social- og sundhedshjælper med gode evner til at samarbejde tværfagligt, som er nysgerrig på udvikling af ældreplejen, er faglig dygtig - og som har lyst til at bidrage til verdens bedste arb..
Område Aalborg SØ
Type SOSU-hjælper
Mere info
Social- og Sundhedshjælper til Øst Hjemme- og Syge...
Vil du være med til at gøre en reel forskel for mennesker – og samtidig være en del af et arbejdsfællesskab, hvor faglighed, trivsel og udvikling går hånd i hånd?Hos Øst Hjemme- og Sygepleje i .
Område Frederikshavn
Type SOSU-hjælper
Mere info
SSH eller SSA i nattevagt til Socialpsykiatrisk Bo...
Mariested er en socialpsykiatrisk boform med 44 voksne borgere, som har psykiatriske diagnoser såsom skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse og personlighedsforstyrrelse. Enkelte borgere har .
Område Frederikshavn
Type SOSU-hjælper
Mere info
Vikarstilling: Deltidshjælper + vikarer søges i Aa...
Om jobbetJeg hedder Kristian, og jeg er 24 år. Jeg har cerebral parese, som i mit tilfælde betyder, at jeg sidder i elkørestol. Mit sprog kan også være lidt svært at forstå i starten, men så kan je..
Område Aalestrup
Type SOSU-hjælper
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+1.000 jobudbydere bruger vores services

+10.000 jobsøgere
+1 mio. leads årligt
+1.500 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group
Markedsdata

Graf 1

Datatitel for nye annoncer

Nye annoncer databeskrivelse

Dato Antal nye annoncer
28. juni 2026 0
27. juni 2026 0
26. juni 2026 0
25. juni 2026 0
Graf 2

Datatitel for inaktive annoncer

Inaktive annoncer databeskrivelse

Dato Antal inaktive annoncer
28. juni 2026 0
27. juni 2026 0
26. juni 2026 0
25. juni 2026 0
Graf 3

Datatitel for tilgængelige annoncer

Tilgængelige annoncer databeskrivelse

Dato Antal tilgængelige annoncer
28. juni 2026 3
27. juni 2026 3
26. juni 2026 3
25. juni 2026 3